Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Fuglenes have
Fuglenes have
Lad nedfaldsæblerne ligge og vent med at klippe staudernes frøstande ned, til vintern er forbi. Så er du med til at hjælpe havens småfugle gennem den kolde vinter.

En have uden lyd og bevægelse mangler en dimension. Den travle musvitmor der samler føde til sine forslugne unger. Den forelskede solsort, der synger sin aftensang på tagryggen. Og den smukke dompap, der kommer på gæstevisit i den vintermørke have og lyser op med sit glødende røde bryst. Småfuglene er en uundværlig del af havebilledet.

Enhver have tiltrækker fugleliv, for set i fugleperspektiv er haverne som grønne oaser i bybilledet, hvor de kan finde føde, redepladser og beskyttelse mod fjender. Men med enkle midler, kan man gøre sin have til yndlingstilholdssted for en lang række fuglearter hele året rundt.

Fugle er lige så forskellige som mennesker. De har hver deres livretter, hver deres måde at spise på og ynder forskellige steder at sove og skjule sig. Hvis man ønsker sig mange forskellige fugle i haven, gælder det med andre ord om at give fuglelivet så mange forskellige tilbud som muligt. Kodeordet er variation i beplantningen, så der er noget for enhver smag.


Bedre end brødrester

Den første forudsætning for at få et varieret fugleliv i sin have er, at der er masser af fuglemad at smovse i. Fugle spiser frø og bær, så jo større udbudet er, jo bedre. Det er godt at fodre fugle med fuglefrø og mejsekugler i den kolde tid, men det er endnu bedre, hvis fuglene selv kan finde føden i haven. Naturens egen fuglemad er langt sundere for fuglene end for eksempel brødrester.

Drossel og solsort holder af bærrene på ildtorn og kristtorn og de elsker nedfaldsæbler. Dompap ynder syrenens frø og frugterne på perikon. Gråspurve mæsker sig glade i lavendelfrø og grønirisk nyder rosernes hyben og benvedens bær.

Fuglene har hver deres livretter og vil først og fremmest sætte de bær til livs, de bedst kan li’. Derfor bliver de lækreste bær hurtigt spist op. Man skal være mere end hurtig for at redde en gren med røde kristtorn bær til juledekorationen, og rønnebær går lige som paradisæbler som varmt brød.


Når sulten nager

Men det er vigtigt, at der også er føde at finde sidst på vinteren. Derfor bør man også plante planter med lidt mindre delikate frø og bær. Nogen fest bliver det ikke, men netop de bær er en væsentlig forudsætning for at fuglene har noget at spise sidste på vinteren og derfor klarer skærene. Det er for eksempel surbær, ildtorn og havtorn, mens japan-kvædens frugter først er ved at være til at indtage, når frosten har mørnet dem. Da er de til gengæld eftertragtede af mange fugle ikke mindst drosler.

Sidst på vinteren er madsituationen under alle omstændigheder kritisk for fuglene. Derfor er det en god ide at opbevare lidt af efterårets overflod til vinterens sidste tid. Læg nogle æbler på lager og kast dem ud til fuglene. Det gør ikke noget, æblerne er begyndt at se lidt medtagne ud. Dyrk rigeligt med solsikker og hæng nogle af de store blomsterhoveder til tørre. Sidst på vinteren er sådan et blomsterhoved anledning til en kæmpe fuglefest, når det hænges ud i haven.

Et fuglebad med vand, hvor fuglene kan soignere sig og drikke, er vigtigt på alle årstider i den fuglevenlige have. Endnu bedre er selvfølgelig et egentligt havebassin med naturligt liv.


Lavendelfrø til dessert

De farverige bær på kristtorn og ildtorn springer let i øjnene som oplagt fuglemad, ligesom sødkirsebærrene og jordbærrene gør det om sommeren. Men haven rummer mange andre mere upåagtede fødekilder for fuglene. Det handler først og fremmest om frø. Staudebedet er faktisk et godt spisekammer for småfuglene. Men der er kun noget at komme efter, hvis haveejeren lader frøstandene stå vinteren over i stedet for at rydde op og klippe ned før vinteren. Det er for resten også bedst for stauderne at bevare toppen, der beskytter mod den værste frost. Og så ser toppene kønne ud med et drys sne eller indhyllet i rimfrost.

Når man først har oplevet et mylder af gråspurve flokkes i de tørre lavendeltoppe for at guffe frøene i sig, nænner man ikke længere at klippe ned. Blandt de mange andre stauder, som småfuglene elsker er solhat, gyldenris, knopurt og asters. Alle blomster med store, energiholdige frø.

En anden overset fødekilde for fuglene er frøene i nåletræernes kogler. De er god føde med et højt energiindhold og dermed vigtige for mange småfugle som bogfinke, mejser, stillits, korsnæb og flagspætten, hvis man er heldig.


Ly for blæst og kulde

Havens stedsegrønne er vigtige for fuglene på mere end en måde. De forsyner dem med føde i form af koglefrø og bær, men samtidig kan fuglene søge læ mellem de tætte grene og der beskytte sig mod både kulde og fjender. Ene, fyr, rødgran og taks giver gode forhold for småfuglene, der også ynder at putte sig i tætte hækplanter.

Om vinteren tjener buske og træer først og fremmest som beskyttelse, men i sommerhalvåret er det også vigtigt, at fuglene kan finde netop de redepladser, de ønsker sig. Det er naturligvis med til at fremme fuglebestanden i haven, hvis der også på det punkt er noget for enhver smag. Småfuglenes smag, når det gælder redepladser, er nemlig meget varieret. Rødhals, jernspurv og gærdesmutte vil helst bygge rede i tæt krat nær jorden. Grønirisk og tornirisk foretrækker så absolut at placere reden i trætoppene, mens solsorten kan finde på lidt af hvert.

Fuglekasser er et godt supplement til de naturlige redepladser og tjener i øvrigt også som skjul uden for ynglesæsonen


Have i flere etager

I naturen er bevoksningen altid indrettet i flere etager. Bundplanter nederst, lave buske, større buske, småtræer og til sidst store træer afløser med flydende overgange hinanden.

Den måde at plante på kan kopieres i haven til glæde for både småfuglene og helhedsindtrykket. Haven får en ekstra dimension, når man tænker i flere etager, og de forskellige fugle kan vælge og vrage mellem gode redepladser. Gærdesmutten flytter ind i stuen, mens grønirisken tager lejligheden med udsigt på tredje etage.

I haven, hvor der sjældent er plads til skovens giganter som et velvoksent bøgetræ, kan mindre gøre det. Plant fuglekirsebær, røn eller paradisæble som øverste etage. Suppler med frugttræer og stedsegrønne som taks, thuja og ene. I næste plan hører for eksempel snebær, japankvæde og mahonie til mens vedbend dækker bunden i skyggen, og lavendel og knopurt placeres i forgrunden.

Der er uendeligt mange muligheder for at vælge planter til sit fuglekrat, men før valget træffes, skal man sikre sig, at planterne vil trives med de aktuelle vækstbetingelser, altså jordbundsforhold, skyggeforhold og så videre.


Liv i haven

I sommerhalvåret supplerer fuglene deres føde med tusindvis af insekter. Nogle dækker langt størstedelen af deres fødebehov med insekter og gør derfor et væsentligt indhug i bladlus og andre uønskede gæster i haven. Af samme grund er alsidigheden i haven ikke kun til glæde for haveejeren og for fuglene. Hver enkelt insektart i haven er højt specialiseret. For at etablere et stort og varieret insektliv, som fuglene kan mæske sig i, er variation i beplantningen en forudsætning.

Man behøver ikke frygte, at man skaber store skadedyrsproblemer for sig selv ved at etablere en varieret beplantning med plads til mange forskellige insekter. Netop mangfoldigheden i insekternes verden betyder, at der indstiller sig en ligevægt, hvor der er plads til alle – også til prydplanterne. Skadedyrsproblemer opstår først og fremmest, når en enkelt skadedyrsart får fri adgang til sin livret, uden at der er nogle af ens naturlige fjender til stede.

En sommerfuglebusk er et godt eksempel på en busk, der er god at have i haven. Dels fordi den er så uendeligt smuk, når den blomstrer. Dels fordi den tiltrækker sværme af insekter, og endeligt fordi frøene er lækker fuglemad langt hen på vinteren.


Udvalgte artikler
Kartofler
Kartoflen kom til Europa i det 16. årh. med spanske opdagelsesrejsende fra Sydamerika. Her havde kartoffelarter allerede været dyrket i adskillige år­hundreder.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Japansk Zen have
Ifølge zenbuddismen skal mennesket forsøge at leve i harmoni med sig selv. Meditation er en måde at finde denne harmoni på, og en have, der er planlagt efter en nogle særlige retningslinier, er det perfekte sted. En zenhave er et fremragende sted at finde ro og harmoni med sine omgivelser uden forstyrrelser.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Drivhuset
Selvfølgelig skal der dyrkes tomater, agurker og spændende frugter i drivhuset. Men prøv også at finde plads til en eller to havestole - og lav et blomstrende hjørne.
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Vrietorn
Vrietorn (eller korsved) er udbredt i det tempererede Europa og Vestasien mod nord til det sydlige Skandinavien. I Danmark findes arten hovedsagelig i Østjylland og på Øerne, stort set kun øst for israndslinien.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser