Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Køkkenet
Mange gode køkkenråd
Artikel kategori: Tips/råd/ideer
Udvalgte artikler
Karse
Karse er en hurtigvoksende krydderurt, der kan dyrkes året rundt i vindueskarmen. Dens eneste krav er rigelig fugtighed under væksten.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Rørblomst
En rigtig fin staude med blomster som elegante hængende klokker. Rørblomsten findes i utallige favemix
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Ordforklaring
Ordforklaring

Ordforklaring


Aflægger: Formeres ved at unge 1 årige skud fra moderplanter bøjes ned og delvis begraves i jorden. På de underjordiske dele udvikles rødder i løbet af vækstsæsonen og herefter kan aflæggere skæres fra.
Aks: blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede, ustilkede blomster; blomsterne springer ud nedefra
Anaerob: En anaerob proces, er en proces, der foregår uden tilstedeværelse af ilt. Det kan f.eks. være en proces med nedbrydelse af organisk materiale, der sker ved hjælp af mikroorganismer, der ikke kræver ilt
Avne: et lille, reduceret, undertiden papireller hindeagtigt blad i forbindelse med blomsterstande.
.
.
Basalcelle(r): særlige celler i sporehusvæggen hos bregner
Bestøvning: Når en blomst bestøves foregår det ved at pollen overføres fra støvknappen på en blomst til støvfanget på den samme eller en anden blomst
Biodynamisk: Biodynamisk jordbrug og havebrug bygger på en antroposofisk livsanskuelse, baseret på filosoffen Rudolf Steiners 8 landbrugsforedrag i 1924. Biodynamisk drift fordrer brug af en række præparater, og specificerer, at forskellige gøremål i pasnig af planterne skal foretages på bestemte tidspunkter i forhold til månens, stjernernes og planeternes stilling i himmelrummet.
Båndfrø: To tynde papirstrimler med frø indlagt. Ved såning lægges papirstrimlen ned i en rille og dækkes med jord. Fordelen ved at anvende båndfrø skulle være, at afstanden mellem frøene er bestemt på forhånd, så udtynding undgås
.
.
Capsaicin: Det stof, der får chili til at opleves som stærkt, smager i virheligheden ikke af noget, men er stærkt lokalirriterende. Det er smerte, og ikke smag, vi oplever. Stoffet hedder capsaicin. Den kemiske betegnelse er N-Vanillyl-8-methyl-6-E-noneamid.
.
.
Enbo: En enbo er en plante, der har blomster, der ikke er tvekønnede, og har både hanblomster og hunblomster på samme plante. Dette kaldes også for sambo
Enkimbladet: En gruppe af planter, hvis frø kun har ét kimblad (monocotyledon). Eksempler på enkimbladede planter er græsserne (herunder majs), orkideer og liljer.
Enkimet: Når et frø er enkimet, kommer der kun én plante fra frøet. Der er kun anlæg for én enkelt plante. Enkimet kaldes også nogle gange monogerm
Enårig: En énårig plante, er en plante, der spirer fra frø, vokser op, sætter frø, og visner bort indenfor ét år. Eksempler på énårige planter er rucola, ært og spinat
.
.
F:1 hybrid: F:1 hybrider er resultates af en krydsning mellem to plantelinier. F:1 står for første generations krydsning. Når man køber F:1 frø, er der ofte tale om frø fra krydsning mellem to meget indavlede linier, som hver for sig ikke har særligt interessante egenskaber, men hvor afkommet har egenskaber, der er attraktive.
Fertil: frugtbar
Flerkimet: Flerkimede frø har (i modsætning til enkimede frø) anlæg til flere planter i hvert frø eller frønøgle. Dette kendes f.eks. fra de fleste bedefrø, hvor de knoldede frø som regel indeholder anlæg til 3-4 planter. Flerkimet kaldes undertiden for multigerm
Flerårig: En plante, der lever flere vækstsæsoner, og ikke dør efter blomstring kaldes flerårig. Eksempler herpå er tomat, asparges og æble
Fnok: hår eller fjerformet dannelse i spidsen affrugten
Fremmedbestøvning: Når en blomst bestøves med pollen fra en anden blomst, taler man om fremmedbestøvning. Dette forekommer normalt enten ved insektbestøvning eller vindbestøvning
Frugtknude: Frugtanlægget eller støvvejen består af frugtknude, griffel og støvfang. Frugtknuden er der, hvor frøene dannes.
Frøformering: Når en plante formerer sig ved hjælp af frø, er der tale om kønnet formering. Dvs. plantens blomst har hanlige og hunlige organer, og der skal finde bestøvning sted for at frøene er levedygtige
Frøhvile: En mekanisme, der forhindrer, at frøet spirer. Nogle typer frø indeholder spirehæmmende stoffer, og skal udsættes for en bestemt behandling for at spiring kan begynde, f.eks. fugt, og bestemte temperaturer. Stratificering er et eksempel på en sådan behandling.
Frøkilde: Træer eller buske indenfor et defineret område, hvorfra der indsamles frø.
Frøtapet: En rulle med tyndt blødt papir i to lag, hvor der mellem lagene er indlagt frø. Det ligner lidt savsmulstapet. Ved såning gennemvædes frøtapetet og dækkes med et tindt lag jord. Ideen med frøtapet er, at det skulle være en nem måde at så på, fordi afstand mellem frøene er bestemt på forhånd
Frøægte: En frøformeret sort er frøægte, når den producerer frø, der giver planter med samme egenskaber som forældreplanterne. På engelsk kaldes dette Open Pollinated. Frøægte sorter er det modsatte af hybrider eller F:1 hybrider.
.
.
Griffel: Frugtanlægget eller støvvejen består af frugtknude, griffel og støvfang. Griflen forbinder støvfanget med frugtknuden.
Grundstamme: Den rod et træ podes på kaldes en grundstamme. Ved at vælge forskelle grundstammer kan man bestemme, om træet har naturlige betingelser for at vokse kraftigt eller svagt.
Grøngødning: Planter, der dyrkes for at tilføre jorden næring og for at forbedre jordens struktur kaldes grøngødningsplanter eller dækafgrøder. Det er ofte planter, der har dybtgående rødder.
.
.
Halvt oversædig: bloster og støvdragere er fæstnet på siden af frugtanlægget.
Hermafrodit: En plante er hermafrodit, når den dens blomster har både hanlige og hunlige organer. Sådanne blomster omtales ofte som tvekønnede.
Hybrid: krydsning, i reglen mellem arter fra samme slægt.
Humus: Når organisk materiale nedbrydes, dannes humus. Humus er slutproduktet af kompost, og er en meget kompleks sammensat substans. Humus indeholder næring, der frigives langsomt til jordens planter. Humus forbedrer jordstrukturen væsentligt, og hjælper med til at holde på vandet
.
.
Indavl: Når planter bestøves af nært beslægtede individer eller selvbestøver, er der tale om indavl. Dette er naturligt for nogle plantearter
Indavlsdepression: Når indavl medfører tab af gode egenskaber, så en sort degenereres over nogle generationer, taler man om indavlsdepression. Det er typisk resultatet af tab af genetisk variation.
Insektbestøvning: Når insekter flytter pollen fra støvknap til støvfang, er der tale om insektbestøvning. Dette kan forekomme både for selvbestøvende og fremmesbestøvende planter.
.
.
Jorddække: I økologisk havebrug er bar jord sjældent ønskværdigt. Derfor holdes jorden som regel dækket, enten med levende planter, dækafgrøder. Dette kaldes også for frønt jorddække. Eller jorden dækkes med mere eller mindre omsat kompost. Dette kaldes brunt jorddække.
.
.
Kimblad: Kimbladene er små færdige blade, der allerede er dannet i det uspirede frø, og er klar til at komme frem ved spiringen. Når planten begynder at vokse, og de "rigtige" blade dannes, tabes kimbladene.
Kleistogami: formering ved blomster, der ikke åbnes
Klorofyl: det grønne farvestof i planter
Kompost: Når planterester, køkkenaffald, dyregødning og andre organiske materialer nedbrydes, dannes kompost. Kompost dannes med hjælp fra svampe, bakterier og smådyr. Når komposten omsættes helt, bliver den til humus
Krybende stængel: en rodslående stængel, der vokser hen over jordoverfladen.
Krydsbestøvning: bestøvning, hvor pollen fra én sort bestøver blomster af en anden sort. Der kan være tale om krydsbestøvning dels mellem sorter, dels mellem underarter, herunder vildtvoksende slægtninge
.
.
Lian: plante der vokser opad ved at slynge sig om andre genstande
Lugning: Ofte tænkes der på fjernelse af uhrudt med hænderne, når udtrykket lugning anvendes. Dette kaldes også håndlugning. Lugning er dog et generelt begreb, der også omfatter fjernelse af ukrudt ved hjælp af redskaber, f.eks, skuffejern, hakke, lugeklo eller lugekone.
.
.
Muld: Det mørke jordlag, der ligger øverst på jorden kaldes muld. En god muldjord består af en passende blanding af ler, sand og organisk materiale. God muld har et højt indhold af humus.
.
.
Naturgødning: kan være alt fra staldgødning til kompost eller haveaffald.
Nyttehave: En have, der dyrkes for sin nytteværdi, ofte mest grønsager og andre spiselige vækster. Begrebet nyttehave anvendes ofte som synonym for køkkenhave, men bruges også ofte om mindre kolonihaver, især kolonihaver uden hus.
.
.
Papiller: små vorteagtige udvækster
Pollen: Det samme som blomsterstøv. Pollen dannes i støvdragerne og skal overføres til støvfanget for at bestøvning kan finde sted
Potager: Det franske ord for køkkenhave eller nyttehave er potager. Man lægger sædvanligvis stor vægt på, at en potager præsenterer sig selv og grønsagerne på en æstetisk korrekt måde.
Prikling: Omplantning i de første levemåneder betegnes som prikling. Herefter taler man om omplantning.
.
.
Rhizom: En vandret, underjordisk fortykket stængel, eller stængelknold. Jordskok og ingefær er eksempler på rhizomer
.
.
Sambo: En sambo er en plante, der har blomster, der ikke er tvekønnede, og har både hanblomster og hunblomster på samme plante. Dette kaldes også for enbo
Selvbestøvning: Forekommer hos tvekønnede blomster, der er selvfertile. Det betyder, at blomsten bestøves med sin egen pollen.
Selvfertil: Når resultatet af selvbestøvning giver levedygtigt afkom, kaldes planten (eller blomsten) for selvfertil.
Selvsteril: Når resultatet af selvbestøvning ikke giver levedygtigt afkom, kaldes planten (eller blomsten) for selvsteril.
Skulpe: kapsel, der er opdelt i 2 rum af en pergamentagtig skillevæg, med l eller 2 rækker frø i hvert rum, springer sædvanligvis op nedefra med 2 klapper; kun i korsblomstfamilien
Solitærplante: Er ekstra store planter der er produceret med henblik på anvendelse som enkeltstående plante i have eller anlæg. Har et for arten/sorten karakteristisk udseende
Staminodium: steril, mere eller mindre omdannet støvdrager
StenceIler: meget hårde celler bl.a. i frugtkødet hos pære
Støvdrager: De hanlige dele af blomsten kaldes støvdragere eller støvblade. Yderst på støvdrageren sidder støvknappen. Det er her pollen dannes
Støvfang: Frugtanlægget eller støvvejen består af frugtknude, griffel og støvfang. Støvfanget sidder yderst på griflen, og har til opgave at modtage pollen
Støvknap: De hanlige dele af blomsten kaldes støvdragere eller støvblade. Yderst på støvdrageren sidder støvknappen. Det er her pollen dannes
Sukkulent: plante med mere eller mindre opsvulmede, kødfulde stængler og/ eller blade
Særbo: En særbo er en plante, der ikke har tvekønnede blomster, og hvor hanblomster og hunblomster ikke sidder på samme plante. Nogle planter har kun hanblomster, og andre har kun hunblomster. Dette kaldes også for tvebo.
Så-folie: Båndfrø monteret med sorte plasticstrimler på en måde, som tillader frøene at spire frem, mens ukrudt forhindres i at gro
.
.
Tokimbladet: De tokimbladede planter er en gruppe af planter, hvis frø indeholder to kimblade, i modsætning til de énkimbladede, der kun indeholder ét. Denne inddeling er man dog efterhånden gået bort fra, idet man nu inddeler planterne efter pollunstruktur.
Toårig: En toårig plante er en plante, der starter fra frø det første år, blomstrer og sætter frø andet år og derefter dør. Eksempler på toårige planter er gulerod, porre og pastinak
Trævlerod: rodsystem, hvor hovedroden er erstattet af flere omtrent lige kraftige rødder, der udspringer fra stænglen
Tvebo: En tvebo er en plante, der ikke har tvekønnede blomster, og hvor hanblomster og hunblomster ikke sidder på samme plante. Nogle planter har kun hanblomster, og andre har kun hunblomster. Dette kaldes også for særbo.
Tvekønnet: Tvekønnede blomster er blomster, der i samme blomst har både hanlige og hunlige organer. Planter med tvekønnede blomster omtales undertiden som hermafroditter
.
.
Udavl: Når et individ ved fremmedbestøvning formerer sig med et individ, der ikke er nært beslægtede, taler man om udavl. Dette er det modsatte af indavl
Udavlsdepression: Når udavl medfører tab af gode egenskaber, så en sort degenereres, taler man om udavlsdepression. Dette kan ske, hvis der til stadighed krydses for arter, der er bedst egnet til indavl
Undersædig: bloster og støvdragere sid- der fæstnet under frugtanlæggene
Urt: en- eller flerårig plante, hvis overjordiske dele visner bort hvert år.
.
Vegetativ formering: Begrebet vegetativ formering dækker over en række forskellige former for ukønnet formering (modsat frøformering). Der kan f.eks. være tale om at afskære podekviste, eller dele en plante i flere levedygtige dele, eller der kan være tale om formering ved hjælp af stiklinger eller aflæggere, som planten selv producerer
Vindbestøvning: Hos nogle plantearter overføres pollen fra blomst til blomst ved hjælp af vinden. Man taler da om vindbestøvning. Pollen hos disse plantearter er ofte meget lette, små partikler, der kan føres meget langt med vinden
.
.
Yngleknop: Hos f.eks. slangehvidløg dannes en klase med yngleknopper eller bulbiller i toppen af stænglen. Det ligner små løg, og hvis en yngleknop plantes, kan danner den i løbet af et par år et selvstændigt hvidløg.
.
.
Ærtekrone: ensymmetrisk krone med 3 frie og 2 mere eller mindre sammenvoksede kronblade; kun i ærteblomstfamilien
.
.
Udvalgte artikler
Flittig Lise
Navnet Impatiens siger måske ikke flertallet ret meget, men siger man flittiglise, nikker de fleste genkendende.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Plantning af bøgehæk
Vi har i Danmark en stor tradition for at plante hække. Vi planter hække rundt om vores huse, så vi tydeligt markerer, hvad der er mit og dit! Indenfor de seneste 20 år har havearkitekter anbefalet hække til andet end skæl mod naboen.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Blå Svingel
Svingel (Festuca) er en græsslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Det er stauder med en tueformet vækst og smalle, indrullede blade. Blomsterne er samlet i treaksede toppe med 3-mangeblomstrede småaks.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Spidsløn
Spids-Løn (Acer platanoides) er et op til 20 - 25 m højt, løvfældende træ med en tæt og kraftig vækst. Træet er vildtvoksende i Østjylland og på øerne, og er desuden ofte plantet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Tobaksplante / Jasmintobak
Tobak (Nicotiana) er en planteslægt med ca. 70 arter, udbredt i Australien, Polynesien og især i Sydamerika.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drivhuset
Selvfølgelig skal der dyrkes tomater, agurker og spændende frugter i drivhuset. Men prøv også at finde plads til en eller to havestole - og lav et blomstrende hjørne.
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Kakaoflis / kakaoskaller
biologiske kakao-skaller består af de lette sprøde skaller fra kakaobønner, der her i Danmark er brugt til fremstilling af chokolade.
Artikel kategori: Alt om Haven