Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Weigela - Klokkebusk
Weigela - Klokkebusk
Klokkebusk
Weigela



Prydbuske til haven er nemme at passe. De er sunde, robuste og tåler almindelig havejord.

Det gælder også for klokkeblomsten, som er en løvfældende opretvoksende busk.

Afhængigt af sorten bliver de fra under 1 m til 3 m høje. De kraftige grene fremkommer som dejligt frodige og blomstringen, som starter i maj-juni måned fortsætter oftest helt hen i efteråret.

Den første blomstring stammer fra forrige vækstår. De efterfølgende sporadiske blomster er dannet indenfor samme år.


Højsommerblomstring i bundter

Weigela er en fortryllende busk med sundt og kønt, græsgrønt løv. Skuddene er rødbrune og marvfyldte.

Væksten er opret til halvt hængende.

De klokkeformede blomster sidder bundtvis langs med sidsteårs-skuddene i juni-august. De 2-3-årige skud blomstrer bedst.

Om efteråret kommer der ofte et nyt om end lidt svagere blomsterflor.

Blomsterfarven varierer med sorterne.


Egenskaber:
Robust og rigtblomstrende.

Højde:
1 - 3 m.

Lys:
Frit, lyst.

Vand:
Normal god jordfugtighed.

Jord:
Næringsrig, svagt alkalisk, tørveblandet, veldrænet.

Beskæring:
Ældre grene udtyndes straks efter blomstringen.


Beskæring

Klokkeblomsten kan godt virke noget grov efter 4-5 år i haven. Så er det tid til at beskære for at forynge busken.

Det er ikke nødvendigt, men busken vil blive kønnere af det.

I det tidlige forår - eller det sene efterår, når busken har smidt bladene, kan man fjerne nogle af skuddene.

Klip ved basis ca. 1/3 af de ældste og tykkeste grene af og fjern dem. Gør det ca. hvert andet år, så vil busken fremstå mindre "skruppet" og meget mere frodig.

Har man i haven et meget gammelt eksemplar af busken, kan man lave en ganske barsk beskæring. Tidspunktet er det samme - sen efterår eller tidlig forår. Fjern hele busken i ca. 10-15 cm højde fra jordoverfladen.

Den vil nu vokse op fra bunden med helt nye skud. Første år vil blomstringen være meget moderat og komme sent på sommeren, men allerede andet år efter denne beskæring, vil busken igen være helt flot med friske skud og et væld af dejlige blomster i maj-juni måned.


Sejlivet og blomstervillig

Busken trives i sol, men bør beskyttes en smule mod kraftig sydsol. Vekslende sol/skygge eller øst-vestvendte steder er bedst.

I læ kan Weigela blive meget gammel og blomstre år efter år.


Botanisk i slægt med Kaprifolium

Det er ikke så let at finde iøjnefaldende slægtstræk mellem Weigela og Lonicera, skønt begge tilhører kaprifolplantefamilien.

De dyrkede hybrider er opstået ved krydsning mellem fortrinsvis asiatiske arter.

Alle navnesorter er fortrinlige solitærbuske og tager sig udmærket ud i grupper eller foran høje busketter. 'Bristol Ruby'/karminrød, 'Eva Rathke'/mørk karmin, 'Mont Blanc'/hvid, 'Newport Red'/mørkerød.

Udvalgte artikler
Blåkant
Blåkant udvikler massevis af lavendelblå læbeblomster fra maj til september. Blomsterne tiltrækker bier og sommerfugle.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Minikiwi
Kiwi i danske haver? Jo, det er helt rigtigt, man behøver ikke et drivhus for at dyrke kiwi i Danmark, hvis bare man vælger en minikiwi. Det er en klatreplante, som vil levere kilovis af små kiwifrugter, selv i en kølig dansk have.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Krokus
Krokus findes i mange forskellige farver og varianter. Det betyder, at der er noget for enhver smag, og for dem, der har svært ved at vælge, fås en blandet pakke med alle farverne. De egner sig perfekt til at plante i plænen eller til at lyse op i et bed langs en havegang.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Betonfliser
I sammenligning med andet flisemateriale er betonfliser billige, og de er derfor også de almindeligste. Desuden er de lette at lægge, da tykkelsen er ensartet
Artikel kategori: Sten og fliser.