Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Rosenbrombær
Rosenbrombær
Rosenbrombær
Rubus odoratus



Rosen-Brombær (Rubus odoratus) er en løvfældende busk med opret voksende og kun svagt forgrenede skud.

Grundskuddene vil dog med tiden udvikles til et tæt krat. Rosen-Brombær er udbredt i de store skove fra det sydlige Canada til det centrale USA

Barken er først lysegrøn med brune hår. Senere bliver den stribet i brunt og grønt, og til sidst er den afskallende og rødbrun.

Barken er forsynet med spredte børster og torne.

Knopperne er spredte, lodne og lysegrønne (senere brune) med lang spids.

Bladene er håndlappede med fem til syv, afrundede lapper. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere i farven. Begge sider er dunhårede.

Blomstringen sker i juni-august. Blomsterne sidder samlet i endestillede stande, hvor de enkelte blomster er store, duftende og lyserøde eller hvide.

Frugten er et kugleformet "bær" af samme type som hindbær. Frøene spirer kun sjældent i Danmark.


Rodnettet består af vandret krybende jordstængler, som dels bærer de forholdsvis få trævlerødder, og som dels sætter talrige vanris. Dette gør, at planten kan spredes næsten ukrudtsagtigt.


Egenskaber:
Tæt kratdannende, blomstervillig, velduftende, letdyrket busk.

Højde:
1-2 m afhængig af voksested.

Lys:
Alle forhold.

Vand:
Normalt behov.

Jord:
Let, muldrig, veltilberedt.
I stiv jord hæmmes skuddannelsen .

Pasning:
Udtynd ældre partier om foråret.


En hurtig »kratdanner«

Rosenbrombær er virkelig en »kratdanner« . Den skyder rigeligt med næsten ugrenede skud og breder sig hurtigt med udløbere til tætte buskadser. Den vokser opret.

Oprindelig kommer busken fra det østlige Nordamerika.

Den er letdyrket og trives på de fleste lette jorder, både i fuld sol og i dæmpet lys.

Smuk blomstring, men uanselige frugter

Til forskel fra almindelige brombær er blomsterne meget iøjnefaldende. Hver enkelt blomst bliver ca. 4 cm bred. De sidder samlede i korte, forgrenede klaser. De er smukt rosenrøde.

Artsnavnet odoratus hentyder til blomsternes fine, behagelige duft.

Frugterne er røde, men temmelig uanselige.

Bladene er meget store, 3-5 fligede og matgrønne.


Lang sommerblomstring

Hvad der især gør Rosenbrombær værd at dyrke, er den langvarige blomstring, fra juli til august.

Den blomstrer også godt under svagere lysforhold.


Udmærket til sommerhusgrunden

Rosenbrombær er især anvendelig på naturgrunde, f.eks. i skovbryn elleri større busketter

Udvalgte artikler
Bidende ranunkel
Meget let yndefuld og længeblomstrende staude, der lyser op i halvskyggen og tilmed sår sig . Bidende-Ranunkel har en stiv, opret, grenet og noget håret 30 - 50 cm høj stængel.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Produktiv køkkenhave
Følg disse 10 trin, som hjælper dig med at få succes med din køkkenhave.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Gummitræ
Ficus trives godt i enhedsjord. Den vokser hurtigt, og vil man ikke plante den om hvert år, bør man give den gødningsvanding om sommeren.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kæmpe Mandstro
Kæmpe-Mandstro er ikke sommerfuglenes plante, men derimod er honningbier og humlebier helt vilde med den.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser