Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Berberis
Den kinesiske, stedsegrønne busk bliver 1,5-2 m høj. Den vokser tæt med slanke, udadbøjede grene. Grenene er ret tornede og har op til 10 cm lange, smalle blade.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Selvvandingskasser
Det er dejligt at kunne høste egne tomater og agurker. Mange er heldige at have et lille drivhus i haven, hvor man kan dyrke disse grøntsager.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Skytten 23/11 - 22/12

Artikel kategori: Stjernetegn
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsbreve 2012 » 15 april 2012
15 april 2012
Ja så blev det sommertid og det betyder at nu skal der rigtig gang i haven.
April er en meget travl have-måned, du skal allerede i denne måned i gang med hakkejern og rive - det er nemlig vigtigt at du får startet ukrudtsbekæmpelsen i god tid, det gør det meget nemmere at holde jorden ren.

Det er også nu du skal starte jagten på dræbersnegle. De er lige nu små, bleghvide men vokser sig meget hurtigt store, og så er der pludselig mange.
Husk lige at vi kører en lille konkurrence, så er du tilmeldt på Havesidens Haveforum eller kender du nogen der kunne have interesse i det så er det bare lige med at tilmelde sig som bruger på Havesidens Haveforum
De næste 3 måneder fejrer vi foråret ved at afholde en konkurrence.
Det eneste det kræver for at deltage er at du besøger Havesidens Haveforum og opretter dig som bruger. Det er 100 % gratis at tilmelde sig og deltage i havedebatten.
Der vil den 1/5 - 1/6 og 1/7 blive udtrukket en vinder blandt de oprettede medlemmer og vinderen vil blive belønnet med et herre eller dameur.
Husk selvfølgelig også at tilmelde dig på Havesiden www.kan-lir.dk så du kan modtage vores nyhedsbreve med alt om haven.\r\n\r\nArbejdet i køkkenhaven starter også i april måned.

Det er vigtigt at du får lavet et godt forarbejde med kultivatoren - hvis din jord er for tung og hård kan du blande lidt sand eller kompost i den. Vær forsigtig med komposten i det tidlige forår. Helt frisk kompost kan hindre nogle frø i at spire. Det er bedre at tage lidt kompost ad gangen, til planterne er i vækst. En sandet jord tilsættes spagnum eller kompost, når det bliver efterår.

Man skal gøde sin køkkenhave nu der, hvor man vil lægge kartofler og løg. De arealer, hvor man vil så direkte i jorden gødes først efter, at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide de spæde planter.
Så ikke for tidligt. Løber vi ind i en kold og regnfuld periode, vil meget frø rådne. Jordtemperaturen skal være mellem 5 og 6 grader for de fleste frø. For agurker, bønner, majs og porre skal den endog være 10 grader.

Så gulerødder i april eller først i juli, så er risikoen for orm mindre. Brug insektnet, så er du helt fri for orm.
Dyrk i højbed, så får du størst udbytte. Pas på sneglene, de ødelægger mange nye spirer.

Plant nye stauder
Fjern visne staudetoppe og plant nye eller del de gamle stauder. Staudebed kan bygges op, så man kan gå rundt om sit bed. Her er det naturligt, at de højeste planter placeres i midten, og de øvrige herefter placeres i faldende højde ud mod gangarealet. Saml i grupper efter farve eller sort, så bliver der mere ro over bedet. Del f.eks. bedet op i firkanter og placer en gruppe inden for hver firkant. Giv stauderne og løgplanter lidt gødning og plant de første.

Frugthaven
Nye frugtbuske og træer kan med fordel plantes nu. Gå efter sorter der ikke så let får sygdomme. Planteskolerne har en oversigt over de mest sunde sorter. Og meldes der om frost, mens blomsterne står i fuldt flor, så forsøg at afdække med en presenning, fiberdug eller andet. Ellers ødelægges anlæggene til frugt og det giver meget ringe udbytte.
Det er nu du kan pode. En sjov hobby, der kun kræver en lille smule øvelse. Der findes mange havebøger, der udførligt beskriver teknikken.

Drivhuset
Vask hele huset med brun sæbe og skyl efter med vand. Agurk, melon og peber sås indendørs til senere udsætning i drivhuset. Inde i huset kan du så lidt af det, du senere sår i køkkenhaven. Mest praktisk måske i potter, men husk at vande.

Beskæring af roser
Så snart faren for nattefrost er helt ovre, kan man beskære sine roser - men ikke før! Det er dog ikke alle roser, der skal beskæres. Vildroser og diverse buskroser, skal kun have døde grene fjernet og udtyndes efter behov. Ved almindelige haveroser, fjerner man først alle de døde og svage grene inden beskæring. Jo hårdere man beskærer sine roser, jo færre og større blomster og senere blomstring, får man. Klip over en udadvendt knop - det giver en mere åben busk. Eller klip et lille stykke over et skud, der vokser i den retning, du ønsker grenen skal vokse.

Græsplænen
I slutningen af april er det ved at være tid til den første plæneklipning. Check din plæneklipper, kan den starte, er knivene skarpe og korrekt indstillede osv.

Siden sidste nyhedsbrev
er der kommet følgende nye sider på Havesiden www.kan-lir.dk:\r\n - Slankekur for mænd - Brændenældesuppe - Naturens bedemænd - Hække - etårige blomster - tagrender - stokroser - hjortetaktræ - kristtorn - bænkebidere - jord/ukrudt - hekseringe - hvidtjørn - blomsterdronningen - ukrudtsråd - undgå sprøjtning - EU økomærke - Ø mærket - FFP mærket.

Boganmeldese:
Blomsterdronningen - Dronning Ingrids Slotshaver inviteres læseren på en lystvandring i ord og billeder gennem de slotshaver, som Dronning Ingrid satte sit stærke og personlige præg på. Som nygift kronprinsesse lod Ingrid sig inspirere af den engelske landskabshave og skabte en blomstrende og farverig have på Gråsten Slot, der den dag i dag stadig danner rammen om den kongelige families sommerferier. Dronning Ingrids kyndige vejledning prægede også Fredensborg Slotshave i både Den Private Have, i marmor- og damhaven, i gartneriet og orkidehuset. læs mere på Havesiden www.kan-lir.dk\

Og så lige en huskeliste for april måned:
Nyplantede træer og buske vandes stadig, hvis der er tørt i vejret.
Stedsegrønne træer og buske plantes. På kolde udsatte steder etableres et læ som beskyttelse.
Roser sprøjtes mod stråleplet.
Stedsegrønne buske klippes så de forgrener sig.
Klatreplanternes nye skud skal bindes til støtter.
Buske der er blevet for store, eller som skal udvikle dekorativt løv, som f.eks. parykbusk beskæres.
Stauder deles.
Høje stauder forsynes med støtter.
Nye skud beskyttes mod snegleangreb.
Småplanter, der har sået sig selv, pottes op eller flyttes til bede efter behov
Fortsæt med at luge. Etårigt ukrudt kan trækkes op med hånden, men flerårigt ukrudt bør altid graves op med rødderne.
Fjern visne blomster fra påskeliljer.
Så enårige klatreplanter og græsser.
Plant nye vandplanter.
Så nye græsplæner.
Gød etablerede plæner.
Så væksthuskulturer såsom tomater.
Fortsæt med at så og plante grøntsager udendørs.
Småplanter prikles og pottes op, inden de bliver sammenfiltrede og ranglede.
Fjerne alle døde skud som har overvintret på stauderne, især hos græsser, før der er risiko for at de skader nye skud.
Læg sommerblomstrende løg og knolde.
Klargør render til bønner.
Tilplant ampler, hvis du har mulighed for at beskytte dem under glas nogle få uger endnu.
Udvalgte artikler
Almin. hestekastanie

Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dronningebusk
Dronningebusk har kun været dyrket i danske haver i 50 år. Den stammer fra Kina og blev via England indført til Danmark af planteskoleejer Aksel Olsen i Kolding. Han gav den følgende ord med på vejen: »Dronningebusk fra Kina er en virkelig dronning blandt blomsterbuske, fuldendt skøn på alle måder, rigere blomstrende end andre buske, når den først er rodfæstet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvordan ser man på fugle og hvad har en fuglekikker brug for?
At se på fugle vil jo blot sige, at man lægger mærke til de fugle, man møder i haven, på sine ture og andre steder. Men for at få rigtig glæde af at se på fugle, er der dels lidt udstyr, man skal have, og dels skal man også opsøge fugle for at få nogle spændende fuglearter at se.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Køb af fliser til udendørs brug
fliser en som bekendt en betegnelse der bruges både om fliser til haven og fliser til badeværelset og køkkenet, så det er en god ide at bruge betegnelsen udendørs fliser når du ringer til fx. byggemarkedet. På den måde undgår du, at der er den mindste tvivl om hvad du ønsker.
Artikel kategori: Sten og fliser.
Udvalgte artikler
Rødgran som hæk
Den helt tætte hæk får man ved at plante i 2 eller 3 ræk- ker forskudt bag hinanden.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Lobelia
Yderst anvendelig lav sommerblomst i en flot blå farve ! Plantes solrigt som kantplante, som bund i krukker med højere vækster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kalk til plænen
At græsset har behov for kalk er en velkendt sag for de fleste havefolk. Ofte får kalken også æren for at kunne bekæmpe mos i plænen, men det er kun delvist rigtigt.
Artikel kategori: Alt om Haven