Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Herkulesmyren
Herkulesmyren
Herkulesmyren


Herkulesmyren (Camponotus herculeanus) er Danmarks største myre. Den er knyttet til nåleskove og findes kun i Nordsjælland og Nordjylland. Herkulesmyrens dronning bliver knap 2 cm lang, og arbejderne fra 5 mm til 14 mm.


Biologi

Når herkulesmyrens dronning har parret sig, opsøger hun en træstub (gerne af rødgran), en fældet stamme, en telefonpæl eller lignende. Et levende træ kan også bruges, hvis dronningen kan finde ind til veddet gennem en sprække.

Herkulesmyren foretrækker nåletræ, men kan dog også angribe nogle løvtræs-sorter. Dronningen gnaver en rede i træet, hvor hun så opfostrer et kuld arbejdere, og efterhånden vokser kolonien til en størrelse på 2-3.000 medlemmer.

Herkulesmyrerne har en alsidig kostplan; de henter gerne søde plantesafter, men lever hovedsageligt af insekter og andre smådyr.

Det er især i sommerhuse i Nordsjælland og Nord-jylland, at herkulesmyren kan finde på at slå sig ned. Når herkulesmyrerne bygger rede indendørs, gør de det ofte i træ, der er skjult i konstruktionen - f.eks. under gulvet, i væggene eller i tagkonstruktionen.

Myrerne vælger fortrinsvis sundt nåletræstømmer til reden. Det angrebne træ udhules og bliver derfor fuldstændigt ødelagt. Ofte anlægges flere "satellit-boer", som alle har forbindelse til hovedboet, hvor dronningen, æggene og de små larver findes.

Reden gnaves i det blødere vårved, og på et tværsnit står høstveddet tilbage som regelmæssige ringe. På et længdesnit ses det som lameller, der hist og her gennembrydes af åbninger, som danner forbindelse mellem de forskellige gange.

Myrerne skærer også huller ud til omverdenen som en slags "vinduer". De beboede gange holdes rene for smuld, som enten anbringes i hulheder i træet eller kastes ud af "vinduerne".

Herkulesmyrerne er overvejende aktive om natten, så man ser dem sjældent, selvom der bor en livskraftig koloni i huset.


Forebyggelse

Det er ikke muligt at forebygge angreb af herkules-myrer, men det er en god ide, at være opmærksom på, om der færdes myrer ud og ind af huset. Er der tale om store myrer, bør man få undersøgt om det er herkulesmyrer. Der findes dog også andre arter af myrer, som kan gøre skade på træværk.


Bekæmpelse

Konstaterer man herkulesmyrer, eller er der mistanke om, at de findes i huset, bør man kontakte sit forsikringsselskab. I de fleste tilfælde vil en be-kæmpelse af myrerne kræve professionel bistand for at sikre, at behandlingen bliver effektiv.

Det mest effektive er at finde og ødelægge selve myreboet, hvor dronning, æg, larver og pupper be-finder sig, men det kan være vanskeligt. Ved angreb af herkulesmyrer, er det tit nødvendigt at udskifte en del af træværket. I disse tilfælde bør tilstødende træværk behandles med et træbeskyttelsesmiddel.

I de situationer, hvor det ikke er nødvendigt at udskifte træværk, bør rederne lokaliseres, og her bores huller ind til myrerne og behandles med et flydende træbeskyttelsesmiddel. En pudring af hul-rummene med et myrepudder er også en mulighed. De steder, hvor myrer går ind og ud af huset, kan behandles med spærrebælter af myrepudder

Udvalgte artikler
Gårdhave
De fleste mennesker forbinder næsten altid gårdhaven med sydlandske haver. Karakteristisk for sydlandske gårdhaver er deres store frodighed.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Ejerskifteforsikring og Husforsikring i samme selskab - Derfor!
Et rigtigt godt råd til dig, som skal ud og købe hus og derfor tegne både en ejerskifteforsikring og en husforsikring, er at tegne disse to ved det samme selskab.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Dronningebusk
Dronningebusk har kun været dyrket i danske haver i 50 år. Den stammer fra Kina og blev via England indført til Danmark af planteskoleejer Aksel Olsen i Kolding. Han gav den følgende ord med på vejen: »Dronningebusk fra Kina er en virkelig dronning blandt blomsterbuske, fuldendt skøn på alle måder, rigere blomstrende end andre buske, når den først er rodfæstet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Efter vinteren
Efter en hård vinter med meget sne, kan det være nødvendigt at gå haven efter i sømmene. Nogle områder har fået mere sne end andre, og har din have været hårdt ramt, kan der være behov for genopretning – jo før jo bedre.
Artikel kategori: Vejrudsigten