Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Mosskorpioner
Mosskorpioner
Mosskorpioner


Mosskorpioner eller, som de også kaldes, bogskor-pioner er i nær familie med edderkopper, mider og skorpioner.

Mosskorpioner har fire par ben og bevæger sig livligt både forlæns og baglæns. Det, der umiddelbart får dem til at ligne bittesmå skorpioner, er et par drabelige klosakse dannet af underkæbens yderste led.

De har dog ikke skorpionens hale med giftkrog.


Biologi

Mosskorpioner er rovdyr, og klosaksene bruger de til at fange, dræbe og fastholde smådyr som mider, støvlus og springhaler. I en tand på indersiden af klosaksene udmunder en kirtel, der afgiver en gift. Giften er meget virksom over for mosskorpionernes bytte, men generer ikke mennesker.

Klosaksene kan heller ikke bide igennem huden.

De store klosakse er forsynet med følehår og er vigtige som sanseorganer, da mosskorpionernes øjne er dårligt udviklede. Mosskorpioner har spindekirtler, og når de skal skifte hud, spinder de en kapsel omkring sig selv. Hunnerne spinder også en lille pose, hvori først æggene og siden de nyklækkede unger bæres rundt.

De mosskorpioner, der også kaldes bogskorpioner, træffes i bogsamlinger og papirer, der opbevares så fugtigt, at byttedyr som mider og støvlus kan trives i dem. De arter, der lever udendørs, og som kaldes mosskorpioner, findes i mos, i jorden, under bark og lignende steder.

Nogle arter mosskorpioner er almindelige i mød-dinger, hvor de blandt andet lever af flueæg og små fluelarver. De bruger ofte stuefluer som transport-værter. De klynger sig fast til en flue og bliver på denne måde båret til et nyt levested.


Bekæmpelse

Som det fremgår, er der ingen grund til at bekæmpe mosskorpionerne. De er sjove at iagttage og gør samtidig nytte ved at æde mider og andre små dyr.

Optræder de i stort antal indendørs, er det imidlertid tegn på for høj fugtighed. I sådanne tilfælde er det fugtigheden, der skal gøres noget ved.

Udvalgte artikler
Honningbien
Deres betydning som blomsterbestøvere har man længe været klar over, og honningen har altid været eftertragtet.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Fuglekirsebær
Fuglekirsebær er vidt udbredt i Europa og Asien og er hjemmehørende i Danmark. Arten er den vilde form af den dyrkede kirsebær. Den findes mest i det østlige Danmark, og talrigt på Bornholm. Men lokalt findes der dog forekomster med rigtigt mange individer, f.eks. omkring Mariager fjord, Salling, Himmerland og i Vendsyssel.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Agurk
Agurken hører til græskarfamilien, som inkluderer zucchini, squash og græskar. Selve planten er en krybende ranke med små, smukke og gule papirlignende blomster
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Spiraea
Spiræa er ikke hjemhørende i Danmark, men 3 arter har forvildet sig i den danske natur efter, at de er indført som kulturplanter. De spiræa planter, som vi anvender i haven i dag, er for det meste resultatet af forædlingsarbejde, som de enkelte arter er fremkommet med efter en krydsning.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser