Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Podning
Tidligere var podning nærmest en videnskab. Efter lang oplæring kunne man få titel af "ympemester". I gamle gartner lærebøger kan finde beskrivelsen af mange forskellige podemetoder: saddelpodning, spaltepodning, triangulering, fligpodning, barkpodning, toppodning, bropodning, kopulation m.v.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Herkulesmyren
Herkulesmyren (Camponotus herculeanus) er Danmarks største myre. Den er knyttet til nåleskove og findes kun i Nordsjælland og Nordjylland. Herkulesmyrens dronning bliver knap 2 cm lang, og arbejderne fra 5 mm til 14 mm.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Nattergalen – fuglesang og nattergale har hørt sammen siden H.C.Andersens eventyr
Nattergalen blev berømt gennem H.C. Andersens eventyr Nattergalen. Det er vel fortjent, for alle, der har hørt blandet fuglesang med nattergale imellem, vil sige, at der er noget helt særligt over netop nattergalens sang.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havekalender » December
December
December

Skov eller have

På denne årstid er skoven ofte smukkere at se på end haven. Haverne ser ofte lidt trist ud, hvor skoven er dækket med et lag visne blade, på grenene og i skovbunden vokser mos og de gamle træstubber er begroet med smukke svampe og meget grønt mos.

Vildfugle

Vildfugle er aktive både sommer ogvinter. De har en legemstemperatur på ca. 44°C. Det kræver derfor energirigt foder hele året. Om vinteren, hvor sne ofte dækker jorden, har fuglene svært ved selv at finde tilstrækkeligt med føde. Mange småfugle skal nå at samle føde svarende til en tredjedel af deres legemsvægt for at kunne producere varme nok til at overleve en lang, kold vinternat. Det er vigtigt at fortsætte fodringen hele året rundt, når man først er begyndt for ikke at skuffe fuglene, som hurtigt får vaner og derfor forventer at få føde ved foderpladsen. Omsætningen af mejsebolde er i ynglesæsonen op til fire gange så høj som i vintertiden, da alle de små unger skal fodres.

Opbevaring

Når frosten for alvor sætter ind, skal grøntsager, kartofler og æbler opbevares korrekt - dvs. koldt, men frostfrit. Dæk kasserne med gamle vattæpper, dyner og lignende og læg evt. et par varmedunke ind til natten. Når vejret bliver mildere, skal man huske at fjerne dækket igen.

Porrer

Der findes både efterårs- og vinterporrer. Vinterporrer overlever selv hårde vintre med megen frost. Sørg for at tage efterårsporrer op, inden de ødelægges af gentagen nattefrost. Kom dem i fryseren, inden skaden sker. De skal ikke blancheres først.

Rodfrugter

Pastinak, skorzonerrod og jordskokker kan blive i jorden og hentes ind friske i løbet af vinteren. Alle andre rodfrugter skal opbevares frostfrit eller evt. beskyttes mod frosten med et tykt lag visne blade - minimum 20 cm.

Æbler

Æbler er sukkerholdige og tåler en smule frost uden at tage skade. Men når det for alvor bliver frostvejr, skal de flyttes ind i et frostfrit udhus eller lign. Fjern de rådne æbler fra kassen og sørg for, at musene ikke kan komme dertil.

Stauder og løg

Der findes ikke ret mange stauder, der blomstrer om vinteren, men det betyder blot, at man skal have mange af de, der så er i blomst. Julerosen er en opkvikker. Går man tæt på, er den ufattelig smuk, og du kan få den i både hvid og rød. De røde blomstrer sent og bladene visner, mens de hvide sagtens kan stå i blomst til jul, og i øvrigt har de grønne blade hele året.
Vortemælk, den røde af slagsen er ikke en egentlig vinterstaude, men dens blade holder sig smukke gennem det meste af vinteren, og står godt til juleroserne.
Vintergækkerne behøver ikke en præsentation. De skal bare være der, og helst i store plamager, så de virkelig tager sig godt ud.
Kinesisk Ensian er en lille ti centimeter høj tæppedannende staude med himmelblå, hvide eller lyseblå blomster. Dens normale blomstringstid er fra september til og med november, men er vinteren mild, kan den blomstre et stykke ind i december.

Buske

De fleste buske fås i dag i mere eller mindre dværgform. Er der plads til buske i haven, er kejserbusk oplagt. Nogle gange blomstrer den lang tid før januar, andre gange lang tid efter. Er man meget uheldig, springer den en blomstring over. Det sker, når der pludselig kommer hård frost, lige som knopperne skal til at springe ud. Viburnum fareri blomstrer tidligt, Virburnum x bodnantense senere, og er derfor mere hårdfør.
En række små pilesorter er gode bud på skønhed. Spydpil Salix hastata Wehrhahnii har smukke mørkerøde grene, der får små gulhvide gæslinger. Purpurpil er et andet bud. Den findes både som hængende og mere opret sort.
Korneller var især fremme i starten af halvfjerdserne. Siden blev de glemt, men er blevet populære igen. De har flotte blodrøde eller karrygule grene. Et smukt miks er at plante guldkornel sammen med hvidkornel. Hvidkornel får hvide bær i toppen og har røde grene.
Og så er der troldnødden med de gule trolddomsblomster. Her er flere sorter Hamamelis x intermedia, der blomstrer i februar, Virginiana, der springer ud i november med en lidt svag gul farve og Diane med røde blomster samt Arnold promise, der er hårdfør og har et farveorgie af gule, røde og orange farver i efteråret.

Stedsegrønt

Du kan selvfølgelig også lave en rigtig grøn have med vekslende stedsegrønne planter som buksbom og forskellige typer af smågraner, enebær, taks, kristtorn og thuja. Og har du talent med saksen, så kan buskene formes, så du kan se ud på en række små kunstværker, der med vintersne eller rimfrost, pludselig ændrer karakter.

Beskyt rododendron

I hård frost med skarp sol kan planter som rododendron let tage skade. Fordampningen fra bladene øges, og når jorden er frosthård, kan rødderne ikke suge vand til at erstatte det tabte, og så går det galt. Bladene svides, og i værste fald dør de. Dæk dem derfor med lidt gran.
Husk også at dække roserne ved foden og brug halm eller blade eller uomsat kompost. Det luner. Kompost er også meget gavnligt over tulipanløgene, der er de sarteste løg, når det gælder hård frost.

Klip vinen

Nu mangler du kun vinen i drivhuset, før du kan holde fri nytårsaften. Den skal klippes tilbage, så den samlede tilvækst kun er omkring 60 cm. Sideskud beskæres indtil to knopper fra hovedstammen, og det skal gøres inden udgangen af måneden. Efter den tid begynder saften allerede at trække op i stammen, og så bløder og svækkes vinen let ved senere beskæring.

Og så lige huskelisten:

Beskær træagtige prydplanter samt frugttræer og frugtbuske. Hvis det er muligt, findeles de afskårne plantedele i en flismaskine.
Læg føde ud til fuglene og sørg for, at havedammen og fuglebadet ikke fryser til.
Fortsæt med at grave og at indarbejde organisk stof i jorden.
Rens stier og reparer skure og hegn.
Ryst sne af træer, buske og hække.
Beskær både vindrueranker og andre vinarter.
Fortsæt med at tage træagtige stiklinger.Så alpine planter.
Reparer plænen, hvis vejrbetingelserne gør det muligt.
Slå bladselleri ind med henblik på vinterforsyninger til køkkenet.
Hyp rosenkål for at støtte dem, så de ikke vælter i blæsten.
Planter som overvintrer under dække, er i hvile og vandes kun en lille smule for at undgå overvanding og rådangreb.
Pas potteplanterne omhyggeligt, så du får det bedst mulige ud af dem.
Beskyt frit udplantede planter og planter i potter og krukker mod frost.
Isoler udvendige vandhaner.
Beskær høje buskroser for at undgå at blæsten rykker dem frem og tilbage.
Tag blomsterløg ind til blomstring til jul.
Så pelargonier under dække til næste års produktion.
Så visse tidlige afgrøder under dække, så de første planter er klar til udplantning i det nye år.
Udvalgte artikler
Drivhuset om sommeren
I sommermånederne juni, juli og august er der fuldt drøn på drivhuset. Det er bare med at få så meget som muligt ud af de få kvadratmeter, man har til rådighed, men man skal altså også huske at nyde det!
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Patient journaler
Der er noget om snakken. Patient journaler er ikke kedelige: Disse udklip fra Hvidovre Hospital vidner om, at det ikke altid er lige kedeligt at læse patientjournaler:
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Blomsterkarse
Den almindelige blomsterkarse (Tropaeolum majus) er en af vore allermest yndede sommerblomster og kan anvendes på mange forskellige måder. Planten stammer fra Peru, hvor den bliver indtil 3 m høj og er klatrende.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af prydgræsser
Der er flere årsager til at vente med at klippe prydgræsserne ned til om foråret. Især har det afgørende betydning for de store græsser, at de ikke klippes ned om efteråret. De kraftige stængler er ofte hule og vil ved nedklipning fyldes med vand, som i frostvejr vil sprænge stænglerne med risiko for at skade rodsystemet.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
GMO eller økologi? - Gensplejsede planter er en trussel mod økologisk landbrug.
Når man laver en gensplejset plante i laboratoriet sker det ved, at man åbner plantens genetiske anlæg – også kaldet plantens DNA streng. I den åbning, der opstår derved, bliver der indsat fremmede gener med nye egenskaber.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Skovflåten
Skovflåten (Ixodes ricinus) kaldes ofte for en tæge. Den er imidlertid ikke noget insekt, men hører til blod-miderne, som lever af at suge blod. Skovflåten har to par munddele med effektive modhager. Overkæberne er dannet som skarpe stiletter, og underkæberne danner et rør, gennem hvilket blodet suges op
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Ærter
Ærter er en af de allerældste afgrøder mennesker har dyrket. 10.000 år, et spand af tid så ubegribeligt langt at det er svært at fatte.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser