Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Gødning
Gødning
Et af tegnene på ubalance i græsplænen er mos. Ubalancen kan enten skyldes gødningsforholdene, lysforhold, høj fugtighed og lignende, altså at jorden er mere til mos end til græs.

Efter nogle kolde nætter i april er der nu gang i planterne. Når planter gror, kræver de gødning og selv om gødningstilførelse traditionelt starter i marts-april, så er det først nu, de fleste for alvor går i gang og det er ingen katastrofe. Problemet er så at vælge den rette gødning, det rette sted.

Jord og planter er forskellige og kræver til tider også noget forskelligt.

Græs og gødning

Et af tegnene på ubalance i græsplænen er mos. Ubalancen kan enten skyldes gødningsforholdene, lysforhold, høj fugtighed og lignende, altså at jorden er mere til mos end til græs.

Mos er på mange måder en naturlig følge af den barske tur en græsplæne får. Græs klippes ofte, og kræver derfor også en del næring, ellers kommer mosset. Hvor meget afhænger helt af jordbundsforholdene. Med det er under ingen omstændigheder nok at gøde alene i marts, hvis du bruger mineralgødning for eksempel Trim plænegødning, eller helårsgødning. Ingen af disse gødninger er langtidsvirkende.

Hvis du vil nøjes med at gøde en gang om året, så er en organisk (naturgødning) den eneste vej, fordi den langsom frigiver næringsstofferne og langsomt opløses. Det betyder at græsset gror i et behageligt tempo og holder sit flot grønt.

Til plæner foretrækker de fleste dog NPK mineralgødning, (tidligere betegnet som kunstgødning), fordi den giver en frisk grøn farve her og nu. NPK gødning er ikke en kunstig gødning. Den er lavet af helt naturlige råstoffer, men opløses hurtigt, så planterne straks kan anvende det. Problemet er at man ikke kan kontrollerer den på helt samme måde som organiske gødninger. Ofte er man tilbøjelig til at give for meget, og løber man ind i meget regnvejr opløses gødningen for hurtigt og skylles væk med regnen, så den i stedet forurener vandløb. Herudover er den største anke, at gødningen ikke bidrager til at forbedre jorden på samme måde som kompost eller organiske gødninger gør. En jord der får mineralgødning råber konstant efter mere.

N står for kvælstof, og er det næringsstof der skal bruges til at udvikle alt det grønne, så det skal der være meget af. P står for fosfor og har betydning for dannelse af blomster og frugtanlæg, og det er der ikke megen brug for i en plæne. K er plantens byggesten. Det står for kalium, og er helt afgørende for om planten kan udvikle et godt rodnet. Netop det er der brug for i græsplænen.

På organiske gødninger er også angivet et NPK forhold. Typisk vil det for gødning til græsplæner være 8-1-9. I mineralgødning til plæner vil forholdet mellem N Pog K være 15-5-14.

Hvor ofte du skal gøde afhænger netop af den gødning, du anvender. Derfor er det altid klogt at læse anvisningen bag på posen. Typisk er det april, sidst i juni og august eller september.

Dyr gødning til køkkenhaven

I køkkenhaven er der megen mening med at vælge en organisk og lidt dyrere gødning, hvis ikke da haven bugner af en kompost tilsat en eller anden dyregødning for så kan det bruges. Kompost af planter alene indeholder kun meget lidt gødning, men er et fremragende jordforbedringsmiddel og godt at anvende, mens planterne vokser. Frisk kompost er for stræk til det nysåede, men kan gives efter det har vokset lidt. Gøder man grønsager med en mineralgødning, bliver de let "pumpet", som en hamburgryg og efterfølgende ofte mere udsatte for skadedyrsangreb, end hvis de var "fodret" med organiske gødninger (dyregødninger). Skadedyrene har lettere ved at suge saft fra en pumpet grøntsag.

Jordbær skal ikke gødes, før de har fået bær og herefter kun lidt. Gøder du for tidlig, får de bare en masse blade. Porre og kål og selleri kræver lidt men tit.

Bælgplanter behøver ikke at få kvælstof (N) det klarer de selv.

Vælger du alligevel en helårsgødning NPK til køkkenhaven er tommelfingerreglen et halvt kilo kg pr. 100 kvm køkkenhave.

Pryd i haven

Træer og buske klarer sig fint med den mineralgødning, der betegnes helårsgødning. Her er det jo ikke sådan at måle op pr. 100 kvadratmeter træ, så når du alligevel strøer ud i haven, så strø også men kun meget lidt omkring buske og træer. Læg ikke gødningen helt inde ved stammen. Det er rødderne, der skal have det og de går ud fra stammen.

Surbund

Surbundsbedet er et kapitel for sig. Her kan du godt bruge helårsgødningen eller nitrophoska i foråret og svovlsur ammoniak hver måned fra maj til og med juli, eller lettere vælge en organisk rododendrondødning.

Rododendroneksperten Niels Skjøldberg anbefaler at rododendron gødes en gang årligt, så længe de ikke er over en meter høje og forudsat, at de er frisk grønne. Giv dem gødning 15. april eller 15. maj. Er de større, skal de have to gange, nemlig omkring 15. april og en ekstra gang 15. juni. Til de små planter anbefaler han en specialblanding til rododendron og til de større, kan man bruge en NPK 12-5-14.

Roser

Roserne skal gødes ofte og kræver også meget vand gennem hele sommeren. Haveselskabet anbefaler, at der gives 200 - 250 gram pr. 10 kvadratmeter én gang hver måned fra slutningen af marts til slutningen af juli.

Altså i alt 1 "1,25 kilo pr 10 m² i løbet af sæsonen. Der gives mest på den lette jord. Men i øvrigt anbefaler selskabet, at man bruger organisk gødning, så slipper man for at huske at gøde roser sæsonen igennem. Flere roseneksperter mener dog, man er nødsaget til at supplerer med lidt NPK. Kvælstofgødning til roser må ikke gives efter 1. august da det så bliver vanskeligt for planterne at stoppe væksten inden vinteren. En afsluttet vækst er en forudsætning for at roserne kan klare vinterens frost.

Kippede hække skal gødes en til to gange. Første gang i foråret og sidste gang lige efter klipningen.

Udbringning af gødning

Kunstgødninger er let opløselige og kan give svidninger, hvis de opløses på bladene. Derfor er det bedst at udstrø gødning enten når planterne er helt tørre eller i vedvarende regn.

Sådan regner du mængden ud

Gødningens indhold af de forskellige stoffer er opgivet på posen i procent af vægten. NPK 12-5-14 indeholder 12% N (kvælstof), 5% P (fosfor) og 14 % K (kalium). Når man kender procentindholdet af kvælstof i gødningen, kan gødningsmængden beregnes således:

Den ønskede mængde kvælstof (kg N ) divideret med procenttallet for anvendt gødning ( %N)

Et eksempel:

Der skal efter posens tekst typisk bruges 500 gram N pr. 100 m² i køkkenhaven til grundgødskning. Der anvendes NPK 12-5-14 (indeholder 12 % N) 0.5 kg N / 12%N = 0.5/0.12 = 4.16 kg NPK 12-5-14 pr 100 m².

Havde man valgt NPK 23-3-7- skulle der udbringes

(0,5 / 0,23) = 2.17 kg.

Der er altså stor forskel på hvor meget der skal udbringes af de forskellige gødninger.
Udvalgte artikler
Almindelig Giftsumak
Almindelig Giftsumak - giftige efeu - giftige vedbend Vedbend også kaldet efeu er en almindelig stue- og haveplante, der er udbredt i hele Danmark. Planten opdeles i småbladede og storbladede vedbend.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sukkerløn / Sukkerahorn
Navnet er afledt af det amerikanske sugar maple. Træet er Canadas nationaltræ. Udvinding af ahornsirup var noget, som nybyggerne lærte af indianerne
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Rødklokkebusk
Rødklokkebusk er en ro­bust busk, der tåler en del vind og ret megen skygge, også uden at det går ud over blomstringen
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Løvfældende Alperose
Den kaldes ofte Sommerfugleazalea, hvilket er let at forstå, eftersom blomsterne, der sidder bundtvis i skudspidserne, er sommerfuglelette.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser