Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Ny græsplæne
Ny græsplæne
Ny græsplæne

Det rigtige såtidspunkt

Såning af græsplænen forgår bedst fra midten af august til midten af septemper. Her er jorden både lun og fugtig. Der kan også sås om foråret fra april frem til midten af maj. Temperaturen og jordfugtigheden er dog noget lavere end eftersommeren, så vandtilførsel kan være nødvendigt. Husk at være forsigtig med vandingen og brug en havesprinkler med fin forstøvning, så græsfrøene ikke vaskes væk.

Forberedelse til såning

Når du skal anlægge din græsplæne, er det vigtigt, at du først forbereder jorden til såning. Det giver en jævn plæne og de bedste vækstbetingelser for plænen.

1. Fjern trærødder og sten. Er der meget ukrudt fjernes det med f.eks ukrudtsmiddel. Start med at vurdere jorden. Er det en leret og sammenkørt jord, er det nødvendigt at grubbe eller harve jorden en halv meter ned. Kontakt en anlægsgartner. Fjern de største sten efter grubning og fordel muldjorden ensartet, hvis den har været skrabet af og samlet i bunke.

3. Fræs jorden i 25 cm dybde, som udgør græssets vækstlag. Tilfør 10 cm sand eller grus, hvis jorden er meget lerholdig Sand eller grus fræses ned i jorden. Sandet jord forbedres med et tilsvarende lag spagnum. Er jorden håbløs leret eller sandet bør der køres et nyt lag muldjord på.

4. Riv arealet og fjern de sidste småsten og planterester. Gå med små skridt henover jorden for at fjerne bløde pletter og luftlommer.

5. Finplanér ved at trække en stige eller palle henover jorden.

6. Tilfør plænegødning og riv jorden for at få gødning og jord blandet.

Såning trin for trin

Når overfladen er plan skal plænen sås. Du opnår det bedste resultat ved at gå tradionelt frem.

1. Bland frøene inden såning, så der ikke kommer striber i græsplænen.
2. Så græsset med en strøvogn. Det giver den mest jævne såning. Så 2 gange vinkelret på hinanden. Sår du med hånden, opnår du det bedste resultat ved at opdele arealet i mindre stykker og opdele frøene i tilsvarende portioner.
3. Dæk frøene ved at rive en højst ½ cm jord henover.
4. Troml evt. jorden.
5. Undgå at gå på græsset de første uger.
6. Klip græsset første gang når det er 4-7 cm langt. Ved den første klipning bør man kun fjerne 1-2 cm af bladspidserne. Derefter kan man gradvis sænke klippehøjden.

Fortvivl ikke hvis den nyanlagte græsplæne ligner en ukrudtsplæne. I en almindelig have findes der over 500.000 ukrudtsfrø pr. m2. Når plænen begynder at vokse, forsvinder meget ukrudt af sig selv. Ellers anvend f.eks Trim Plænerens, men ikke før plænen er 4 måneder gammel.

Lavet med tilladelse fra http://www.husoghave.bayer.dk/
Udvalgte artikler
Persille
De gamle grækere betragtede persille som en uheldig plante og som et symbol på døden: Defor brugte de den I begravelsesritualer. Hos romerne var planten populær,idet en krans persille mentes at kunne standse fuldskab. Og romerne var allerede begyndt at anvende urten I kökkenet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Blå Skovranke
Klematis integrifolia er en nem og rigtblomstrende klematis, der ikke klatrer! Denne staude har smukke, stålblå blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Blomstermaling - alle kan - også du
One-stroke maling, er som titlen antyder en maleteknik, hvor man i et tag maler et blad og dermed meget hurtig kan have et færdigt motiv.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Rævehale
Amaranthus caudatus stammer fra Indien, Afrika og Peru. Frø og blade fra Amaranthus er spiselige, og denne art dyrkes som kornafgrøde i nogle dele af Sydamerika. Frø af Amaranthus caudatus har et højt næringsindhold, og kan bruges i madlavning
Artikel kategori: Plantebeskrivelser