Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Plantning og pasning af Staudepæoner.
Staudepæoner, til denne gruppe hører Silkepæoner (Paeonia lactiflora), Bonderoser (Paeonia officinalis), Balkanpæoner (Paeonia peregrina), Trådpæoner (Paeonia tenuifolia), Itoh hybrider (Paeonia Intersectional) og hybrider af alle disse sorter er generelt nemme og meget taknemlige stauder. Man kan have glæde af sine pæoner mange årtier, hvis man overholder nogle få regler.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dammen bobler af liv
En havedam kan bidrage til at gøre haven til en hel lille oase. Der er mange måder at indrette den på, både hvad angår facon, størrelse og “beboere”. Det er en god ide at orientere sig på nettet først eller læse en bog
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Gule blade på Rhododendron
De gule blade, som kan være usunde gulliggrønne, eller er lyse i bladkødet, med mørkere grønne bladårer, skyldes næringsmangel, evt. for høj pH-værdi.
Artikel kategori: Alt om Haven
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Podning
Podning
Forskellige podemetoder

Tidligere var podning nærmest en videnskab. Efter lang oplæring kunne man få titel af "ympemester". I gamle gartner lærebøger kan finde beskrivelsen af mange forskellige podemetoder: saddelpodning, spaltepodning, triangulering, fligpodning, barkpodning, toppodning, bropodning, kopulation m.v. I praksis anvendes i dag fortrinsvis to forskellige podemetoder: kopulation og okulation er beskrevet i en anden artikel. Haveejere kan også have glade af barkpodningsmetoder, som benyttes hvis man har et yngre sundt træ i haven hvor man er utilfreds med sorten, ved at pode den nye sort på det etablerede træ, kan man opnå bæring et par år tidligere end hvis man planter et helt nyt træ. Ompodning af frugttræer vil også blive beskrevet andet steds.

Forberedelse og materialer

Lige som ved kagebagning har man alle ingredienserne liggende klar når man går i gang med at pode: podekviste, grundstammer, podekniv, bindemateriale og podevoks.

Kopulation, i forbindelse med podning af frugttræer, foretages i marts-april. Grenene fra de træer man ønsker at formere, d.v.s. podekvistene er skåret i januar-februar i frostfrie perioder og opbevaret køligt, frostfrit og fugtigt indtil brug. Lidt frost under opbevaringen vil sjældent skade kvistene. Podekviste skæres af så kraftige grene som muligt fra sidste års tilvækst.

Grundstammerne, bindemateriale og podevoks kan man måske skaffe gennem den lokale planteskole. Med tiden må det også blive muligt at finde frem til de nødvendig materialer gennem de utallige havehjemmesider med salgsafdelinger. Det er lettest at håndpode, det vil sige at grundstammen ikke er plantet ude i jorden eller i en potte, blot må man være forsigtig med at rødderne ikke ligger og tørrer.

Podekniv

En rigtig podekniv er absolut bedst at bruge. Nogen har med held brugt en almindelig god lommekniv. I begge tilfælde er det absolut nødvendigt at kniven er skarpsleben. På en podekniv er æggen lige og bladet slibes kun på den ene side. Der findes podeknive både til højre og venstrehåndede.

Bindemateriale

Når man har skåret henholdsvis grundstammen og podekvisten så de kan forenes ved snitfladerne, skal de bindes godt sammen. Tidligere brugte man bast til at binde med, i dag bruger man mest elastikker som mørner efter et par måneder i vejr og vind. Uanset hvad man bruger skal man checke at der ikke sidder snærende bånd tilbage efter et par måneder.

Podevoks

Podevoks findes i både varmtflydende og såkaldt koldflydende udgaver. De varmtflydende udgaver holdes lige akkurat flydende fx i en gryde med fyrfadslys under. Voksen påføres med en pensel så hele det ved kopulationen forenede og sammenbundne område er dækket. Ofte giver man også endefladen af podekvisten en lille klat voks. Har man mod på selv at lave podevoks, så er her et par gamle opskrifter:

Koldtflydende podevoks:

1 kg harpiks og 25 gram linolie smeltes og sammenrøres og irøres 150 gram denatureret sprit (pas på brandfare). Opbevares under låg.

Varmtflydende podevoks:
1,5 kg harpiks opvarmes og tilsættes 250 g tælle og 100 g paraffin.

Kunsten at pode

Man bruger først en masse grene på at øve sig i at lave nogle lange glatte snitflader. Dernæst tager man grundstammen og forsøger at lave et godt snit 30 til 40 cm fra roden hvis stammen er lang nok, hvis man ikke er tilfreds med de første snit kan man i princippet lave snit helt ned til roden. De pæneste snit laves på lige stammestykker.

Snittet udføres ved at man lægger knivskaftet i hånden således at knivsæggen kommer til at ligge mod tommelfingeren (se øverste foto). Det vil være en god ide for begyndere, at beskytte tommelfingeren med et kraftigt stykke plaster. Den uslebne side af knivsbladet, skal vende ind mod den snitflade som skal bruges ved podningen. Den ende af podekvist/grundstamme som skal skæres bort, afkortes med en grensaks til nogle få cm. over hvor man vil foretage snittet, ellers bliver det for uhandigt at arbejde med.

Når man har lavet et pænt snit på grundstammen, laver man et snit på podekvisten et sted hvor den har en grentykkelse svarende til der hvor snittet er foretaget på grundstammen. Kunsten er at få de to snitflader til at passe så godt sammen som muligt med en så stor flade som muligt. Sammenvoksningen sker lige mellem veddet og den yderste bark. Hvis snitfladerne ikke er lige store skal fladerne mødes i hvert fald langs den ene side, så vil der hvis alt går vel ske en sammenvoksning her.

Snitfladerne forenes, bindes sammen, dækkes med voks og det podede frugttræ plantes i nogle store potter, voila – om 2 år har man et træ man kan give i gave til en haveejer eller om 4-5 år har man et frugtbærende træ i haven.

Podekvisten på det færdigpodede træ skal højst have tre knopper, man klipper lige over den øverste knop. Der skal kun bruges en knop til opbygningen af træet, men det kan være meget godt med et par knopper ekstra, der skal blot ikke udvikles så stor bladmasse kort efter podningen at roden ikke kan følge med i at hente vand op til fordampningen.
Udvalgte artikler
Pleje af Iris
Iris er generelt meget sunde og nemme planter, og hvis man sørger for at plante dem rigtigt og på det rigtige voksested, vil der sjældent opstå problemer.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Duft verbena / Jernurt
De frodige og rigtblomstrende planter trives bedst i fuld sol med god pleje, men er samtidig særdeles robuste over for regn og rusk,
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Cotoneaster
Dværgmispel har fået sit danske navn, fordi den minder meget om den nære slægtning mispel (Mespilus), men har meget mindre løv, blomster, frugter og vækst kraft end denne. Herhjemme er dværgmispel bedre kendt under sit botaniske navn Cotoneaster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kristtorn
Der er god grund til at plante kristtorn i haven. Planten er smuk hele året rundt, men det stedsegrønne løv kommer især til sin ret i vinterhalvåret, hvor de grønne glæder i haven er få. Kristtorn har altid skinende blanke blade i smukke grønne farvetoner.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Almindelig Sæbeurt
Sæbeurt er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og glatte, og bærer bladene i modsat stilling.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kattehale
Almindelig Kattehale, Lythrum salicaria, findes vildtvoksende ved sø- og åbredder og andre steder med sumpet jordbund.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Børns udtalelser om graviditet.
Børn er sådan nogle, der kommer en gang imellem, når det er forår
Artikel kategori: Sjove ting