Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Helleborus
Helleborus er en af de tidligste vinterblomstrende stauder vi har her i Danmark. De fleste Helleborus kommer fra de kalkrige bjerge i det sydlige Europa bl.a. fra det forhenværende Jugoslavien hvor der gror mange arter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Forårsbedet
Foråret er fremfor noget de blomstrende løgplanters tid.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Så frø i drivhuset
Er jorden kedelig og klasket, bør noget af den fornys med muldrig kompostberiget jord. Grav noget af den kedelige jord af og læg den ud i køkkenhaven.
Artikel kategori: Drivhuset
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Slyngplanter og klatreplanter
Slyngplanter og klatreplanter
Lad klatreplanterne krybe og slyngplanterne væve sig ind mellem buske og træer. Resultatet bliver let og yndefuldt, når man efterligner naturen og lader de klatrende og slyngende vækster finde deres egne veje i havens beplantning.

Slyngplanter og klatreplanter klæder havens vægge på. De fæstnes fra første færd til en stolpe, en pergola eller et espalier og ledes til vejrs i en fart. De klatrende vækster giver unikke muligheder for at give haven grønne vægge.
Men de kan meget mere end det, hvis man giver dem chancen. Både slyngplanter og klatreplanter er gode bunddækkeplanter mellem buske og træer. De smyger sig langs jorden og skaber et smukt grønt gulvtæppe. Ind imellem tager de en afstikker og klatrer til vejrs i et træ eller en busk for pludselig at springe i blomst, hvor man mindst venter det. De kan fylde et gammelt æbletræ eller en afdæmpet stedsegrøn med dejlige blomster og give haven en helt ny dimension.

Når slyng- og klatreplanter plantes som bunddækkeplanter i havens bede, efterligner haveejeren i virkeligheden naturen. I skovbunden og i levende hegn lever de klatrende planter netop på den måde, hvad enten de har deres oprindelse i vore egne, danske skove eller i naturen andre steder på kloden.
Slyngplanter og klatreplanter har den egenskab til fælles, at de er skabt til at klare sig i skovbunden. De vokser omkring og breder sig der, indtil de finder en egnet struktur at komme til vejrs i, så blomsterne kan kommer op og nyde solskinnet mellem trækronerne.
Med den viden i baghovedet, kan man gætte sig til mange slyng- og klatreplanters foretrukne voksesteder. De fleste vil nemlig gerne have rødderne godt plantet i en lækker, fugtighedsbevarende jord under kølige, skyggefulde forhold. Og netop derfor er det en god ide at plante slyngplanter og klatreplanter mellem havens træer og buske som bunddække og som lejlighedsvist, blomstrende overraskelsesmoment.
Stiv lerjord og solens stråler der brænder direkte på jorden, hvor de er plantet, bryder slyngplanterne sig på ingen måde om. Men de er nøjsomme planter, der er nemme at dyrke, blot man undgår kraftig udtørring og især i etableringsfasen vander jævnligt i tørt vejr.

Når slyngplanterne slippes fri, så de lange ranker følger deres egne lyster, skaber de af sig selv en naturlig og romantisk stemning i haven, der er umulig at efterligne med menneskelig indgriben.
Det må gerne se lidt skødesløst og tilfældigt ud, men man skal være klar over, at tilfældigheden kun råder inden for visse rammer inde i haven. De fritvoksende slyng- og klatreplanter kræver ikke megen vedligeholdelse, men dog nogen. Ellers kan haven efterhånden udvikle sig til et uigennemtrængeligt krat i stedet for den frodige, blomstrende oase, der var den oprindelige ide.
Hvert år bør man fjerne døde grene og de, der kommer helt på afveje. Rankerne skal jo hverken spærre for passage eller tage magten fra andre af havens dejlige vækster.

For den, der kun råder over en lille gårdhave eller blot en altan, er tanken om at lade slyng- og klatreplanternes naturlige vækstform komme til udtryk fjern. Her gælder det om nogen steder om at udnytte, at planterne kan nøjes med ganske lidt plads i jordhøjde men alligevel kan give fylde og format i højden med frodighed og blomster.
Men også hvor pladsen er trang, kan slyngplanterne bruges på nye måder. Mange af de sødeste slyngplanter kan med held dyrkes i krukker og kummer. Lad rankerne væve sig rundt mellem andre planter i krukken. Lad dem vælde naturligt ud over kanten og sno sig kærligt om naboplanten.
Med et pilestativ eller andet dekorativt klatrestativ, kan slyngplanten også i krukken komme lidt til vejrs med de blomstrende skud. Det er alletiders mulighed for at give krukken en ekstra dimension med frodighed også i det lodrette plan.

Slyngplanter og klatreplanter lever livet på samme måde i naturen. De er stærkt specialiserede planter tilpasset netop den livsform. Deres stængler er lange, tynde og bøjelige og kan ikke bære deres egen vægt uden hjælp. Derfor har de udviklet hver deres metode til at komme op i lyset.
Mens slyngplanter som blåregn og kaprifolie slynger deres stængler om stammer, stolper og hvad de ellers kommer i nærheden af, har klatreplanter udviklet forskellige teknikker, der hjælper dem opad. Nogle har egentlige klatrerødder, der vokser sig fast til underlaget. Andre har bladstængler eller stængler der er omdannet til slyngtråde, der hager sig fast til grene og lignende. Andre, som klatreroser, bruger deres torne til at hage sig fast i træer og buske, når de lange ranker må give op overfor tyngdeloven og bøje sig mod jorden.

Kaprifolie, Lonicera periclymenum, er en rigtig skovbundsplante, der blomstrer i juni med smukke blomster i gule, orange og røde farvetoner og spreder de dejligste dufte i luften.
Blåregn, Wisteria sinensis, er en eksotisk slyngplante med lange klaser af dejlige blå blomster i maj-juni. Blåregn behøver sol og varme for at udvikle sig godt og er derfor mindre velegnet i kølige, skyggefulde busketter.
Kamæleonbusk, Actinidia kolomikta, er en anderledes og fascinerende plante med store, smukke blade, der skifter farve. Først er de grønne med hvid spids, der siden bliver klart rosa.

Klematis, Clematis, er en af de mest kendte og mest elskede klatreplanter, der klatrer ved hjælp af slyngende bladstilke. Der findes forskellige arter og et væld af sorter med små og store blomster i alverdens dejlige farver. De kan alle plantes mellem træer og buske med romantisk resultat, men især de småblomstrede arter gør sig i den naturprægede have.
Klatrehortensie, Hydrangea anomala ssp. petiolaris, klatrer ved hjælp af hæfterødder, der holder den fast til underlaget. Klatrehortensie er meget velegnet som bunddækkeplante i skyggefulde omgivelser. I juni-juli blomstrer den med store, hvide blomsterskærme, der efter afblomstring sidder tilbage som søde papirblomster.
Vildvin, Parthenocissus tricuspidata, er en meget kraftigtvoksende klatreplante, der klatrer ved hjælp af hæfteskiver, der suger sig fast til underlaget. Vildvinen er en bladplante med blanke grønne blade i sommertiden og helt fantastiske, glødende røde høstfarver.
Vedbend, Hedera helix, er også en køn klatreplante der egner sig godt som bunddækkeplante. Den dækker jorden uhyre effektivt i både sol og skygge, og det grønne tæppe er tilmed stedsegrønt. Der findes et væld af sorter med forskellige bladformer og –farver.
Klatrerose, Rosa, er en stor gruppe roser, der er kendetegnet ved de lange ranker, der kan bindes op til pergola eller espalier eller selv finde vej op i gamle træer. Klatreroserne er en garanti for en romantisk have med kønne farver, dejlige dufte og et overdådigt blomstervæld midt på sommeren.
Udvalgte artikler
Anemoner
Anemoner kaldes også vindblomster, fordi de bevæger sig ved den mindste brise. Det er smukke, sarte blomster, der er fantastisk dekorative, når de plantes i stort antal. Den mest almindeligt solgte anemone tilhører ranunkelfamilien og stammer fra Sydeuropa og Lilleasien.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Nyhedsbreve

Artikel kategori: Nyhedsbreve
Udvalgte artikler
Duftplanter
Hvis du vil have en have med mange velduftende planter, så er der her et lille udsnit af de "bedst" duftende planter:
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Hestebønne
Vicia faba, enårig urt af ærteblomstfamilien. Det er en meterhøj plante med uligefinnede blade og brede småblade. Blomsterne er hvidlige med to store, mørke pletter. Bælgene er opfyldt af et svampet væv, der omslutter de store, flade frø. Oprindelsen er usikker
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Solbrud
Solbrud er selvskreven til de blandede staudebede, hvor de fest­lige farver pynter op næsten hele som­meren igennem.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Tyrkisk Hassel
Tyrkisk Hassel (Corylus colurna) er et stort, løvfældende træ med en kegleformet krone. Nødderne er spiselige og smager tilmed meget godt
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fløjlsblomst, Tagetes patula.
Fløjlsblomst, Tagetes patula. Der er mange sorter af Tagetes, i forskellige rene farver, blandede farver, høje og lave (10 cm - 80 cm). Tagetes skulle være gode ved siden af Gulerod i køkkenhaven for at "skræmme" gulerodsfluen væk.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser