Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havedammen » Vand i haven.
Vand i haven.
Vand i haven.

Der er ikke noget mere livsbekræftende end et vandbassin i haven. Vandet virker som en magnet på omgivelserne. Havens fugle flokkes her for at stille tørsten, hunden har det som sit foretrukne drikkested, og mennesket kan sidde og betragte det i timevis. Det er detfor ikke mærkeligt at vand i haven er blevet et af de mest foretrukne anlæg i haven.

Ved anlæg af et vandbassin skal der træffes nogle valg, som skal være klaret inden man går i gang. At anlægge en vandhave er havens dyreste areal pr. kvadratmeter.

Placeringen af bassinet skal være så solrigt som muligt, da planterne så vil blomstrer flittigst, når de får sol, fiskene og alle de andre organismer trives også bedst ved en solrig placering. Et godt sted at placere bassinet er i forbindelse med terrassen. På den måde får man størst fornøjelse af det, uanset om man er inde eller ude.

Et bassin bør mindst have vandoverflade på 5 kvadratmeter. Årsagen er at, at vandet har lettere ved at holde sin naturlige balance med en stor overflade, hvor temperatursvingningerne er mindre og iltningen af vandet er rimelig. Kort sagt jo større bassinet er, jo større er chancen for, at det udvikler sig til et eldorado for både dyr og planter.

Formstøbte bassiner har kun sjældent en overflade på 5 kvadratmeter. Det betyder at det er sværere at holde en økologisk balance mellem planter, fisk og algevækst.

Bassin fremstillet af folie, kan laves i en hver form og størrelse. Af hensyn til nøkkeroser, skal der være et dybere område (50-100 cm.), hvor de skal vokse. Resten af bassinet kan have en mindre dybde (20 cm.). Det anbefales at fore bassinet med et helt stykke folie, for selv om svejsninger af folie er holdbare, er det en kilde til utæthed.

Størrelsen på bassinfoliet måles lettest, når man graver bassinet ud. Læg en snor fra kant til kant og lad den følge terrænet. Snorens længde svarer til bassinets bredde/længde. Giv folien et tillæg på 30-40 cm. i hver ende. Det sikrer, at der er folie nok til afslutningen.

Bassinhullet jævnes og renses omhyggeligt for skarpe sten. Evt. terrasser kan stables op i sten. Derefter lægger man et lag fibertex, som hindrer sten og andre fremmedlegemer i at komme i kontakt med folien. På fibertexen lægges folien.

Herefter fyldes vand i. Evt. sumpbede laves, før vandet kommer helt op.

Sumpbedets kant kan bestå af sten eller tørveklyner. Bagved kan man lægge leret markjord. Brug aldrig muldjord fra haven.

Bassinets kant er svær at gemme, og samtidig skal afslutning helst se pæn ud. Det naturlige er en fugtig bred med overgang til græsplænen eller bed. Jorden udenfor bassinet vil suge en del af vandet op, indtil der bliver en ligevægt med et lidt lavere vandspejl. Ved at lægge groft grus under, omkring og indefor folien, kan sugningen mindskes kraftigt.

Vandet fra vandhanen indeholder en del næringssalte og kalk, som vil få små, grønne svævealger til at blomstre op efter nogle dage. Vandet bliver lysegrønt. Det vil tage en del uger før vandet er klart igen. Klaringen fremmes ved at sætte dafnier ud, som æder algerne. Algeblomstringen kan undgås ved at koble tagnedløbene til bassinet. Regnvandet er næsten helt næringsfri og tillige blødt, d.v.s. uden kalk.

Planterne er en vigtig del, når et bassin skal fungere som en frodig oase i haven. Men mange vandplanter breder sig hurtigt. Derfor skal man ikke gå ud i naturen og hente planter, de vil fylde et mindre bassin i løbet af en sommer. Det er vigtigt, at man orienterer sig om planternes krav, højde, blomstring o.s.v. så de kan plantes rigtigt sammen uden at dominere de andre. Kraftigtvoksende planter bør man kun have i plantekurve. Så er det lettere at styre planterne, Forudse at man skal tynde ud i plantebestanden 1-2 gange årligt. Plantevæksten binder en stor del af de næringsstoffer, som er i vandet. Det er en god måde at rense vandet på.

Trådalger er besværlige og kan lægge sig som et tykt lag på vandet. Trådalgerne binder mange næringsstoffer og er med til at rense vandet. De kan blot tages op og lægges på kompostbunken.

Overgødskning af vandet kan ikke undgås, når man har fisk i vandet. Man fodrer fiskene og tilfører dermed en masse energi til vandet. Hvis denne energi (næringssalte) ikke blev optaget af alger´og planter, ville bassinet hurtigt blive til et stinkende hul.

Fisk er et af de største ønsker en nybagt bassinejer har. Det er spændende og der er mange slags fisk at vælge imellem. Det er ikke uproblematisk at have fisk i bassinet. Nogle arter, som karpefiskene f.eks. guldfisk, roder i bundlaget og kan på den måde hele tiden hvirvle næringssalte og slam op i vandet. Det fremmer væksten af trådalger. Fodrer man sine fisk ofte, må foderet nødvendigvis ende som gødning i vandet. Det kræver mange planter i bassinet at omsætte den gødning. Af hensyn til overgødskning bør man kun have få fisk i bassinet.

De fleste fisk er desuden rovdyr, der gerne æder deres eget afkom, haletudser, myggelarver m.m.

Man kan købe filtre til at rense bassinets vand for urenheder. Overskuddet af næringssaltene kan filtre dog ikke klare.

Der reklameres for forskellige midler til at klare vandet eller hjælpe fisk over sygdomme. Det er kemikalier, man hælder i vandet. Kemikalierne ændrer ikke på de grundlæggende problemer, de sløres blot. Kemikalierne får nok algerne til at forsvinde, men bassinets øvrige planter bliver også påvirket og vil vokse svagere eller slet ikke. Næringsproblemet i bassinet kan kun løses ved at fjerne næringssaltene gennem fjernelse af overflødig plantevækst.

Springvand, den sagte plasken fra en bæk, er dejlige lyde at lytte til. Det kræver, at den elektriske installation er korrekt. Her bør man have en elektriker med på råd. Pumpestørrelser, springvand m.m. kan man få i et utal af variationer. Valget må bero på den aktuelle situation. Springvand skal blot placeres sådan, at vandet ikke sprøjter over på planterne. Der er ingen planter, som kan tåle sprøjt hele tiden. Deres blade bliver ødelagt og rådner.
Udvalgte artikler
Potentil
Buskpotentil er en lille, løvfældende busk med en stift opret og tætgrenet vækstform. På grund af den lave vækst, den tætte, gule blomstring og hårdførheden bruges arten meget som pryd- og hækplante i haver og parker.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bassinplanter
Planterne giver havebassinet karakter og skaber sammenhæng med resten af haven. De hjælper også med at skabe biologisk balance i vandet. Næringsstoffer, som ellers vil få algerne til at trives, omdannes til smukke blade og blomster. Desuden producerer flere planter også ilt til vandet.
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Ugedagenes betydning

Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Rødbede
Rødbede er en grøntsag i bede-slægten, der er karakteristisk med sin knold med fast og kraftigt mørkerødt kød. Den er i nær familie med sukkerroe og bladbede (sølvbede) og regnes botanisk for en varietet af Bede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser