Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havedammen » Guldfisk
Guldfisk
Guldfisk

- Carassius auratus

Guldfisk - Carassius auratus

Størrelse: Op til 35 cm
Stimefisk: Holdes helst i flokke på min. 10 fisk
Foder: Special guldfiskefoder, tilpaset årstiden
Evne til overvintring: God
Oprindelse: Kina

Guldfisken er næsten blevet et symbol på vand i haven. Ikke ufortjent, for den er en af de mest hårdføre og smukke fisk i udvalget. Faktisk er den også en fisk med et stykke spændende kulturhistorie bag sig. Den er ikke, som mange tror, en variant af vor hjemlige karudse, men en gylden form af den asiatiske sølvkarudse. Hvornår, og præcist hvordan, det første eksemplar af disse fisk kom til verden, ved vi ikke, men vi skal med sikkerhed starte vores søgen efter guldfiskens oprindelse i det gamle Kina.

Manglen på kolde fakta giver spillerum for fantasien, og det er ikke helt utænkeligt, at en fattig kinesisk fisker, der har røgtet sine garn, har været det første menneske i verden, der så en guldfisk. Det sker nemlig i naturen, at fisk, og i øvrigt alle andre levende organismer, laver mutationer. I et helt almindeligt kuld ungfisk af sølvkarudser har der været en enkelt, eller måske flere unger af et afvigende udseende. En mutation kan både afvige i form og farve fra sine helsøskende. Vi antager, at den forundrede fisker har afleveret den gyldne fisk i levende live til en person, der har haft kundskaber i fiskeopdræt. Han har så prøvet at få den til at yngle med en almindelig sølvkarudse. I deres afkom ville en væsentlig større procentdel af yngelen have været helt eller delvist guldfarvede. Derefter er de bedste hanner og hunner blevet brugt i den videre avl, og snart har den gyldne stamme været rendyrket.

I den vestlige verden gik der meget tidligt rygter om guldfiskens skønhed. Den venezianske eventyrer Marco Polo (1254-1324) kunne efter sine lange resjer i Kina berette forunderlige ting for sine måbende landsmænd. Om egne af en fremmedartet skønhed og en rigdom så stor, at selv fiskene var overtrukket med det pureste guld. Ganske forståeligt var interessen for disse forunderlige skabninger stor, men europlrerne måtte vente nogle århundreder endnu. Trods uenighed om, hvilket årstal guldfisken kom til Europa, er der nogenlunde enighed om, at det første land, den kom til, var Portugal.

Nogle mennesker mener årstallet var 1611, andre at det først var et halvt århundrede senere. Herhjemme kunne de første eksemplarer i 1890 beundres i Botanisk Have i København, og også i flere provinsbyer fik man guldfisk i de kommunale damme. I løbet af de næste hundrede år blev gulfisken hvermandseje i Danmark. I tusindvis rykkede de ind i havebassiner og damme, og mere end nogen anden fisk var de med til også at gøre akvariehobbyen populær.

Som havedamsfisk er guldfisken stadig en af de mest populære. Den tilpasser sig let vore klimaforhold. Den æder begærligt det foder, du byder den, og den bliver hurtigt tillidsfuld og håndtam. Guldfisken leger livligt sommeren igennem. Ungerne får først den eftertragtede udfarvning efter et halvt til et helt år. Udover variationerne i farvetegning varierer guldfisken også i kropsform og finnestørrelse. Den bliver sjældent over 35 centimeter lang.

Udvalgte artikler
Græsplænens anlæggelse.
Undergrunden: hvis det er en leret eller sammenkørt grund, kan det være nødvendigt at løsne jorden (grubbe jorden) et godt stykke ned.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Forsikring af haven.
Haven er forsikret på husets bygningsforsikring. Bygningsforsikringen består af flere dele, der ikke alle behøver at være tegnet.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Diktam
På en stille og varm højsommeraften kan den flygtige olie, der omgiver de halvmodne frøstande, antændes til en hurtigt opblussende flamme. Der er altså virkelig grundlag for navnet brændende busk, som planten kaldes af og til.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Snitbønner
Snitbønner må ligesom øvrige bønner ikke sås, førend jordtemperaturen har nået + 10°. De fordrer en veldrænet og muldrig jord. Eftersom de lever i symbiose med kvælstofsamlende bakterier, kan man give dem gødning uden kvælstof.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser