Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Spørgsmål og svar » Gødning / ukrudt
Gødning / ukrudt
Gødning

Hvad er pH værdi - og hvad kan jeg bruge det til ?

Svar: pH-værdien angiver jordens surhedsgrad, altså om jorden er sur eller basisk. Jorden kan variere meget fra pH 4, der er meget sur til omkring pH 8,5 der er meget basisk. I sandjorder og humusjorder, d.v.s. organiske jorder, ligger pH på omkring 6,0 - 6,5, hvilket betegnes som en let sur jord. Lerjorder har normalt en pH på 6,7 - 7,4, hvilket er neutralt. Ønsker man at gøre jorden mere sur, f.eks. i forbindelse med anlæggelse af et rhododenronbed, tilføjes tørvestrøelse og svovlsur ammoniak. Ønsker man derimod, at jorden skal være mindre sur, tilføres jordbrugskalk. Reaktionstallet (ph-værdien) kan hæves en enhed ved at tilføre omkring 30 kg. jordbrugskalk pr. 100 kvadratmeter i sandjorder og noget mere i lerjorder. Det er ikke tilrådeligt at tilføre mere end 20 kg. pr. kvadratmeter pr. år.

Hvordan forbedrer jeg min havejord ?

Svar: Jordforbedring i forbindelse med ældre haver vil oftest være en forbedring af jordstrukturen i det øverste jordlag. Men er der mistanke om, at der er vandstandsende lag længere nede i jorden, er fremgangsmåden, at mulden først rømmes af, og der fræses eller graves godt i undergrunden. Er det er lerlag der hindrer vandgennemgang, kan der tilføres et lag grus, som nedarbejdes i undergrunden. Derimod må der aldrig tilføres tørvestrøelse, da det vil få jorden til at klaske endnu mere sammen. Herefter lægges muldlaget så ud igen, evt. forbedret med tilførsel af kompostjord, grus og tørvemuld, der afstemmes efter jordens beskaffenhed. Det betyder i praksis, at tung jord tilføres meget grus og mindre tørvestrøelse, mens let jord har det omvendt. Kompost og egentlig muld vil forbedre begge jordtyper.


Hvornår er det bedste tidspunkt for at lægge flis i bedene?



Det kan være fristende at starte nu – primo april – for at komme ukrudtet i forkøbet, men jorden er iskold efter al den frost vi har haft, så det er bedre at vente lidt. Hvis du lægger et tykt lag flis nu, vil du lukke kulden inden i jorden, da flisen isolerer mod dem varme forårssol (den må jo komme..), og det betyder at de planter der står i bedet vil blive forsinket i deres udvikling. Vent til det bliver lidt varmere så planterne er kommet ordentligt i gang, og læg så din flis ud.



Hvorfor skal man jordforbedre?



Tænk engang på skovbunden. Jorden her er blød, fugtig, smuldrende, muldrig, duftende og fuld af liv, ja man kan godt forestille sig, at det må være dejligt for en plante at stå med tæerne i det. Ser jorden i dine bede sådan ud? Nej vel? Derfor skal du jordforbedre. Det, det drejer sig om, er at få tilført organisk materiale, så regnorm og alle de forskellige insekter og bakterier der skal bo der har noget at leve af. Den gode nyhed er at masser af det du kan jordforbedre med, kan du hente ganske gratis i din egen have. Kompost, nedfaldne blade, græsafklip, kartoffeltoppe og mange andre ting kan bruges. De kan kombineres med købeprodukter i form af forskellige jordprodukter, Champost, spagnum og grus.

Jordforbedring er ikke noget du bare skal gøre en gang og så er det overstået i al evighed. Det er en kontinuerlig proces, og du kan aldrig gøre for meget ud af det. Til gengæld er gevinsten at dine bede bliver meget nemmere at have med at gøre, det bliver lettere at grave i dem, planterne vil trives bedre, og du får et bedre biologisk kredsløb i din have.

Hvad gør jeg med alle de mælkebøtter jeg har i haven



Uha – det er et spørgsmål der kan dele befolkningen. Enten vil man bruge gift eller også vil man ikke, og afhængig af hvilken kategori du hører til i er der forskellige metoder. Round-up er et effektivt middel for giftbrugerne. Husk af læse vejledningen på pakningen grundigt inden du går i gang, og vær meget omhyggelig når du bruger det, for alt hvad det rammer bliver slået ihjel.

Den giftfrie metode hedder et mælkebøttejern, hvor man skærer mælkebøtten over så langt nede i jorden som man kan komme til. Efter nogle behandlinger orker mælkebøtten ikke at komme igen, men det kan godt tage noget tid. Mælkebøtter er meget livskraftige og kan skyde fra den mindste rodstump. Husk også at mælkebøtterne spreder sig voldsomt via deres frø, så nip i hvert fald hovederne af dem, når de blomstrer. Lad være med at bruge salt, eddikesyre og hvad du ellers hører rundt omkring - det er for det første ulovligt selv at fremstille sprøjtemidler, og de trænger ned i vores grundvand med konsekvenser for os allesammen.
Udvalgte artikler
Sådan irriterer du dine omgivelser.
Brug briller med tykke glas. Påstå, at du ikke kan se noget som helst. Gå ind i væggen, vælt stole, snubl i gulvtæppet. Når du ikke har brillerne på, lader du som om, du ser helt fint
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Spis Din Have
Vær med til at redde verden - omme fra baghaven eller nede fra gårdhaven.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Rosernes pasning
Rosen kaldes ofte for havens droning og findes i utallige varianter. Fælles for alle roser er, at de blomstrer i flere måneder og præger haven på smukkeste vis
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Kompost tips
I teorien kan alt organisk materiale komposteres. Dette gælder også æggeskaller, avokadokerner og kaffefiltre der dog alle kan være længere tid om at blive nedbrudt.
Artikel kategori: Køkkenhaven