Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Spørgsmål og svar » Prydhaven
Prydhaven
Prydhaven
Kan det lade sig gøre at flytte en rose, der har vokset på
stedet i mange år. Vil den så overleve?


Svar: Rosernes evne til at danne nye rødder efter en barsk flytning er forbavsende. Du vil lette din roses genetablering ved at klippe grenene godt tilbage. Din rose vil blot blive lidt forsinket, hvad angår blomstringen.

Hvilken slags grantræ kan anbefales til en ret lille have på ikke over 150 m2?

Svar: Koreagran, Abies koreana, vokser så langsomt, at det tager den 20 år at blive ca. fire meter høj. Maksimum-højden er på ca. det dobbelte. Det er et smukt træ, der sætter kogler allerede i en ung alder. Denne type grantræ er bestemt meget velegnet til brug i en lille have.

Jeg har en meget smuk stokrose, som jeg gerne vil tage frø af og så. Vil de nye planter være identiske med moderplanten?


Svar: Som hovedregel er det sådan, at frøformerede planter afviger mere eller mindre fra moderplanten. Men med præcis stokroser er det anderledes. Frø af stokroser bliver oftest som moderplanten. Men med vegetativ formering er du til gengæld 100 % sikker på at få en tro kopi af moderplanten.

Hvornår er det bedste tidspunkt til at dele min haveiris?



Lige når den er færdig med at blomstre, så får rødderne god tid til at etablere sig inden vinteren. Grav hele klumpen op og del den i passende stykker, hvor du sørger for at hver del får en god bid rødder og mindst et sæt blade med. Klip bladene ned til 10 cm og plant stumperne igen. Husk i øvrigt at iris foretrækker ”sol på roden” så den skal plantes meget øverligt i jorden.

Må man klippe sine stauder ned om efteråret?

Må og må – alt er jo lovligt i den forbindelse, men personligt synes jeg ikke det er en god ide. Al den vintervæde, der kommer, kan lettere trænge ned i de åbne hule stængler på stauder der er klippet ned, og dermed få planten til at rådne. Samtidig beskytter de visne toppe mod den strenge vinterfrost, så mit råd vil være at vente med at klippe dem ned til om foråret, lige når de er begyndt at skyde.

Hvorfor blomstrer mine påskeliljer ikke så meget mere?

Store klumper af påskeliljer der har stået på samme sted i mange år trænger til at blive delt. Hvert løg producerer hvert år sideløg således at der bliver flere og flere, og det er jo fint når man ser det ud fra et blomstermæssigt synspunkt. Problemet er bare at de skal leve af den samme mængde vand og næring uanset hvor mange de bliver, og det betyder at de bliver udsultet. Grav dine påskeliljer op, når de er færdige med at blomstre og bladene er visnet, og del dem. Benyt lejligheden til at jordforbedre og plant dem igen. De har også godt af et lille drys gødning, den skal blot ikke være for kvælstofholdig, da de så producerer flere blade end blomster. Det bedste tidspunkt at gøde dem på er når de er afblomstret og bladene visner ned, da det er her de samler kræfter til næste års blomstring.

Hvad kan jeg gøre ved de grimme blade når påskeliljerne er færdige med at blomstre

Det korte svar er : Ingenting. Du må ikke klippe dem af for løget skal bruge deres hjælp til at samle næring til næste års blomstring. Der er nogle der laver forskellige krumspring med at binde bladene sammen med elastikker, men hvis man har store grupper er det næsten uoverkommeligt. Det er generelt en dårlig ide i det hele taget at sætte påskeliljer, tulipaner og andre løgplanter i blomsterbedene, netop pga. de store bladmængder der mildest talt ikke er kønne når de blomsterne er væk. Sæt i stedet dine løg mellem buskene, eller endnu bedre i krukker, i kurve eller løgbakker, så du kan flytte dem ud af syne, når blomstringen er overstået. Vil du absolut have løgplanter i blomsterbedene så hold dig til krokus, iris og vibeæg som har en mere diskret bladmasse.

Hvornår kan man plante en ligusterhæk

Fra starten af oktober til slutningen af april er en god tommelfingerregel. Hvis efteråret f.eks. er meget mildt er det dog bedst at vente til det er blevet rigtig efterårsvejr. Det samme gælder for foråret. Hvis foråret kommer meget tidligt bør man ikke vente til slutningen af april. I øvrigt kan man jo plante så snart man kan komme i jorden, så der skulle i princippet ikke være noget galt med at plante allerede i januar, hvis forholdene er til det.
Udvalgte artikler
Ny græsplæne
Såning af græsplænen forgår bedst fra midten af august til midten af septemper. Her er jorden både lun og fugtig. Der kan også sås om foråret fra april frem til midten af maj.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Drueagurker
Generelt er agurker ikke kræsne med jorden, dog skal du sørge for at din jord er godt drænet og har pH på omkring 6,5.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Figen
Figentræet danner et lille træ eller en stor busk med kraftige grene og en flad top. Barken er glat, ofte hvidlig eller lysegrå. Bladene er store, stilkede, håndlappede og grønne.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Køkkenhave på altanen
Altankøkkenhaven bliver særlig raffineret, hvis man har mulighed for at have et lille drivhus. Så kan man ikke alene starte tidligere om foråret, men også fortsætte længere om efteråret.
Artikel kategori: Alt om Haven