Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Bladpletsyge
Bladpletsyge
Bladpletsyge kan skyldes angreb af svampe, bakterier og virus eller fysiologiske forhold som mangelsygdomme, temperaturskade og svidning.

Svampesygdomme som kartoffelskim­mel, skurv på æble og vedbend-blad­pletsyge ses ofte først som vanddrukne eller gulligt farvede zoner på bladene; senere brunfarves de, efterhånden som cellevævet dør. Sygdommen starter med, at en spore overføres, spirer og trænger ned i bladet, hvor celleindhol­det udnyttes som næring, og senere trænger svampens trådformede stæng­ler (hyfer) igen op til overfladen, hvor sporedannelsen finder sted.

Disse sygdomme spredes ofte hurtigt, da de kan danne nye sporer på mindre end en uge efter infektionen og derfor kan forårsage hele epidemier. De be­kæmpes lettest ved forebyggelse, ved at bladoverfladen dækkes med et mid­del, der hindrer sporerne i at spire, fx kobber-, svovl- eller organiske beskyttelsesmidler. Sodplet ses som mørke pletter på bladene sidst på som­meren og forårsages af mørkfarvede svampehyfer, der lever af bladluse­ekskrementer på bladoverfladen.

Bakteriesygdomme spredes ofte ved vandsprøjt, hvor bakterierne vaskes ned i spalteåbningerne. Ligesom svam­pene udskiller de enzymer og optager næring fra de opløste celler, hvorved området misfarves og dræbes. Der trænger ofte bakterieholdigt slim ud fra såret, og herfra spredes bakterierne til nye dele af planten, fx agurkens pletbakteriose.

Virus ses som en gullig marmorering eller brunlige pletter på bladene, fx hindbærmosaiksyge.

Mangelsygdomme. Mellem bladenes nerver ses til tider kantede gule til brunfarvede pletter, der kan være for­årsaget af mangel på fx nærings­stoffet magnesium; pletter ses ofte på frugttræer. Overskud af kogsalt fra optøning af veje og gader i vintertiden giver ofte tidlig høstfarve og senere pletvis nedvisnen af løvet på vejtræer.

Kulde- og varmeskade kan ligeledes give brune, visne pletter på blade, ofte i forbindelse med vandmangel. Det kendes både fra stedsegrønne planter ved vintertid og skader på planter i drivhus og vindueskarm efter en varm sommerdag.

Svidning med træbeskyttelsesmidler, kunstgødning og ukrudtsmidler eller kogsalt fra optøning af veje i vinterti­den forårsager ligeledes bladpletter el­ler visne bladrande.
Udvalgte artikler
Mistelten
Mistelten er en vintergrøn, såkaldt parasit, der i Danmark hovedsagelig findes på løvtræer som lind, poppel, birk, blomme, løn, røn, vildæble og naturligvis dyrkede æbletræer.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sølvblad
Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae) består af buske og træer med meget små blomster. De har torne og skjoldhår og bladene er udelte uden fodflige. Sølvbladfamiliens arter bestøves med vinden
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Peber
Peberfrugten stammer fra Mellem- og Sydamerika og kom til Europa med de opdagelsesrejsende og herfra videre til Afrika og Asien. Idag dyrkes der peberfrugter i det meste af verden.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Diktam
På en stille og varm højsommeraften kan den flygtige olie, der omgiver de halvmodne frøstande, antændes til en hurtigt opblussende flamme. Der er altså virkelig grundlag for navnet brændende busk, som planten kaldes af og til.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser