Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Bladpletsyge
Bladpletsyge
Bladpletsyge kan skyldes angreb af svampe, bakterier og virus eller fysiologiske forhold som mangelsygdomme, temperaturskade og svidning.

Svampesygdomme som kartoffelskim­mel, skurv på æble og vedbend-blad­pletsyge ses ofte først som vanddrukne eller gulligt farvede zoner på bladene; senere brunfarves de, efterhånden som cellevævet dør. Sygdommen starter med, at en spore overføres, spirer og trænger ned i bladet, hvor celleindhol­det udnyttes som næring, og senere trænger svampens trådformede stæng­ler (hyfer) igen op til overfladen, hvor sporedannelsen finder sted.

Disse sygdomme spredes ofte hurtigt, da de kan danne nye sporer på mindre end en uge efter infektionen og derfor kan forårsage hele epidemier. De be­kæmpes lettest ved forebyggelse, ved at bladoverfladen dækkes med et mid­del, der hindrer sporerne i at spire, fx kobber-, svovl- eller organiske beskyttelsesmidler. Sodplet ses som mørke pletter på bladene sidst på som­meren og forårsages af mørkfarvede svampehyfer, der lever af bladluse­ekskrementer på bladoverfladen.

Bakteriesygdomme spredes ofte ved vandsprøjt, hvor bakterierne vaskes ned i spalteåbningerne. Ligesom svam­pene udskiller de enzymer og optager næring fra de opløste celler, hvorved området misfarves og dræbes. Der trænger ofte bakterieholdigt slim ud fra såret, og herfra spredes bakterierne til nye dele af planten, fx agurkens pletbakteriose.

Virus ses som en gullig marmorering eller brunlige pletter på bladene, fx hindbærmosaiksyge.

Mangelsygdomme. Mellem bladenes nerver ses til tider kantede gule til brunfarvede pletter, der kan være for­årsaget af mangel på fx nærings­stoffet magnesium; pletter ses ofte på frugttræer. Overskud af kogsalt fra optøning af veje og gader i vintertiden giver ofte tidlig høstfarve og senere pletvis nedvisnen af løvet på vejtræer.

Kulde- og varmeskade kan ligeledes give brune, visne pletter på blade, ofte i forbindelse med vandmangel. Det kendes både fra stedsegrønne planter ved vintertid og skader på planter i drivhus og vindueskarm efter en varm sommerdag.

Svidning med træbeskyttelsesmidler, kunstgødning og ukrudtsmidler eller kogsalt fra optøning af veje i vinterti­den forårsager ligeledes bladpletter el­ler visne bladrande.
Udvalgte artikler
Aubergine / Ægfrugt
Den stammer fra tropisk Afrika og Østasien og dyrkes som tropisk og subtropisk helårskultur og, i tempererede egne, som enårig væksthuskultur.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hold hunde i snor langs stranden af hensyn til fuglelivet
’Du danske friske strand’ synger vi, for en tur langs stranden kan være befriende for motion og frisk luft. Sådan er det også for hundene, som på en strand finder masser af spændende ting at snuse til og rode rundt i.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Beskær hvornår
I teorien kan man beskære året rundt; - men alligevel er det bedst at beskære om sommeren fra maj til august, da træet er i vækst og hurtigere kan lukke (indkapsle) de sårflader man skaber, men p.g.a. mange andre arbejdsopgaver om sommeren, foretages de fleste beskæringsopgaver om vinteren.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Mælkebøtte
Mælkebøtte er en flerårig plante med en dyb og tyk pælerod. Planten spredes via frø og rodstykker efter jordbearbejdning. Planten har hvid, mælkeagtig saft og er en af de mest almindelige former for ukrudt i haven.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser