Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Blommehvepsen
Blommehvepsen
Blommehvepsen, Hoplocampa minuta, findes i litteraturen også beskrevet under navnet blommebladhvepsen. Hvepsen kan i hvert fald nogle steder i landet, ødelægge blommehøsten flere år i træk. I litteraturen får den flere steder de formildende ord med på vejen: at de sørger for en tiltrængt udtynding af blommerne. Det smagLiljebillersmæssigt mest værdifulde blommesorter har dog ikke udtynding behov, kun i forbindelse med dyrkning af for eksempel Victoria, Opal og måske Gul Reine Claude kan hvepsen tillægges denne usikre nytte.


Ofte værre end blommevikleren

Til trods for at blommehvepsen til tider er så altødelæggende for blommehøsten, er den ikke særligt kendt. De angrebne blommer falder af medens de endnu er små i juni måned, og haveejeren tror måske at manglende bestøvning er årsag til den manglende bæring. Som skadegører i blommer er blommevikleren - den der er skyld i "orm i blommer" - langt mere kendt og udskældt, fordi man møder larven og dens efterladenskaber i de spiseklare blommer.

Biologi og udseende

De voksne blommehvepse er ca. ½ cm. lange: Hannen har gule følehorn og hunnen brune. Hvepsene kommer op af jorden når blommetræet blomstrer. De lever af blomsterstøv og nektar til de er færdig med at parre sig og lægge æg. Hunnen borer sin læggebrod ned på ydersiden af blomsterbunden eller på bægerbladene og aflever et æg per blomst hun besøger. I alt skulle hun kunne lægge ca. 25 stykker. Larven er ca. 1cm lang, hvidlig med gule til grønlige nuancer, har brunt hoved, 3 par brystfødder og 7 par gangvorter.

Når æggene er klækket starter laven med at æde af frugtknuden hvorefter den gnaver sig ind i frugtknuden og begynder at udhule denne. Larverne udhuler ikke nødvendigvis hele frugten før de forlader den og graver sig ind i en ny. Tre til seks blommer når den igennem, inden den falder til jorden med en blomme.



Overvintrer i jorden

Når larverne er faldet til jorden med de nedfaldne frugter, borer de sig ned i jorden, hvor de spinder hver en kokon i 8 - 10 cm dybde. Larven forpupper sig inde i kokonen et par uger før den dukker op af jorden som voksen. Blommehvepsen tilhører samme slægt som Æblehvepsen og Pærehvepsen og ligner i levevis og udseende meget disse.

Reguleringsmuligheder

Ifølge "Politikens Havebog" (Politikens Forlag, 1997), skulle det være muligt at bekæmpe larverne ved at sprøjte med det biologiske bekæmpelsesmiddel "Dipel", lige efter at kronbladene er faldet af blomsterne.

Hvis man kun har mindre blommetræer i haven vil det helt sikkert have en effekt, at indsamle de angrebne blommer før de falder til jorden. Man kan forestille sig at man vil kunne begrænse hvepsens angreb ved at lægge for eksempel fiberdug under træerne, før de angrebne frugter falder til jorden, og indsamle og destruere disse.

Måske kan høns under træerne have en effekt på bestanden af blommehvepse, som de har over for pæregalmyggen. Økologiske faktorer vil under alle omstændigheder bevirke at bestanden af blommehvepse vil svinge fra år til år. Vil man forsøge at holde blommehvepsen nede, for eksempel ved indsamling af angrebne frugter, skal man være klar over at de også lever på mirabel.


Udvalgte artikler
Gyvel
Vårgyvel er den mest plantede gyvel i vores haver. Den blomstrer allerede fra april måned og blomsterne har en meget karakteristisk, ram lugt. Det er oprette buske, som bliver omkring 1,5 m høje og lige så brede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Mirabel
Mirabel stammer formentlig fra Mellemøsten og Sydvestasien, hvorfra den ved dyrkning har bredt sig til det meste af Central-, Syd- og Vesteuropa samt over store dele af Asien. Den findes overalt i Danmark, specielt omkring bebyggelser.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Biler / mc
Fjern de grimme sorte pletter fra ny asfalt fra bilens lak med lampeolie,så ødelægger du ikke lakken.
Artikel kategori: Tips/råd/ideer
Udvalgte artikler
GMO eller økologi? - Gensplejsede planter er en trussel mod økologisk landbrug.
Når man laver en gensplejset plante i laboratoriet sker det ved, at man åbner plantens genetiske anlæg – også kaldet plantens DNA streng. I den åbning, der opstår derved, bliver der indsat fremmede gener med nye egenskaber.
Artikel kategori: Nyhedsartikler