Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Gulerodsfluen
Gulerodsfluen
Gulerodsfluen er kendt som et irriterende element, når de friske nye gulerødder trækkes op fra jorden, og man lige skal til at sætte tænderne i den nyvaskede rodstængel. Tydelige gange eller let skjulte gange, der først opdages når en halv "orm" dasker i resten af gulerodden, er et dårligt bekendtskab for mange.

Den lille rodflue er ikke længere end 4-5 mm. Den er et frygtet skadedyr specielt i gulerod, men også i pastinak, persille, selleri og andre skærmblomstrede. Fluen er glinsende grønsort med lysegule ben, og vingerne er gule ved roden.

I maj-juni måned flyver gulerodsfluen og lægger sine ½ mm lange hvide æg ved grunden af gulerodsplanterne. Efter en god uge klækker larven, der kravler ned i jorden, hvor den leder efter små siderødder på gulerodden. Her gennemleves de første 2 stadier, og hen i tredje stadie mineres selve gulerodden. Angribes meget små planter visner de straks væk, og ødelæggelsen er total. Ved store planter bevirker et angreb, at planten svækkes og toppen mister sin grønne farve og bliver gullig til rødlig.

Larven, der bliver op til 1 cm lang, gennemminerer roden og efterlader sine ekskrementer i gangene. Efter 1-2 måneder kravler larven ud i jorden for at forpuppe sig. En del af disse pupper overvintrer her til næste år, men nogle klækker til nye fluer der laver en sekundær generation af fluer, der sværmer i juli-august og nogle år helt hen i oktober måned. Larverne af denne generation kan overvintre indendørs i kuler af gulerødder eller også overvintre som puppe i jorden eller blandt kulede gulerødder.

Bekæmpelse:
Enkelte tiltag kan formindske risikoen for at få store angreb af gulerodsfluen. Da det er i maj-juni og juli-august den største sværming af fluer er herhjemme, kan en sen såning af gulerødderne eller en tidlig høst forhindre den første generation i at gøre stor skade. Herved vil man udelukke de fleste fluer fra at kunne finde egnede små planter til æglægningen. En koordinering af denne såning i områder vil give langt større effekt, end hvis man kun i den enkelte have sår på denne måde.

Dækning med fiberdug eller plantetunnel i maj og juli-august måned kan også anbefales. Gule fangplader i plast opsættes relativt tæt i maj og august i gulerødderne. De vil fange mange af de flyvende fluer, og deres æg vil derfor undgås.
Udvalgte artikler
Guide til den gode købsaftale
Købsaftalen er uden tvivl det vigtigste dokument, som du har med at gøre i bolighandel. Det er nemlig den, som danner grundlaget for skødet og er dokumentation for de aftaler, som sælger og du indgår ved handlen.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Perlebusk
Hvis man planter Perlebusk mellem andre buske, skal den - trods sin ret anselige størrelse - placeres i forgrunden.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Efter vinteren
Efter en hård vinter med meget sne, kan det være nødvendigt at gå haven efter i sømmene. Nogle områder har fået mere sne end andre, og har din have været hårdt ramt, kan der være behov for genopretning – jo før jo bedre.
Artikel kategori: Vejrudsigten
Udvalgte artikler
kartoffelskimmel
Når først nogle kartofler i nabolaget er smittede, som oftest i juli, spredes sporerne imidlertid over store afstande - og lander sandsynligvis også på dine kartofler... Smitten kan også komme fra frilandstomater, som skulle være meget modtagelige. Hold øje med bladene på disse, hvis du har sådan nogle.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr