Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr » Murbier
Murbier
Begrænsede angreb af murbier er normalt uskadelige for murværket. Kraftige angreb kan dog medføre, at der trænger vand ind i muren, hvilket igen kan give frostskader, opfugtede vægge og nedbrudt træværk. I værste fald kan murværkets bæreevne blive nedsat.

Læg mærke til dine solvarme syd- og vestvendte facader. Kendetegn ved murbi-angreb er runde huller i mørtlen med en diameter på 3-7 millimeter.

Murbier er 7-9 mm lange, gråsorte og med hvidlige ringe omkring bagkroppen. I naturen lever murbier i kalk- og lerskrænter. De er fredsommelige og stikker kun yderst sjældent.

Årsager

Det er især ældre, svage og porøse mørtelfuger, der har risiko for angreb. Også frostskadede og dårligt udførte mure samt mure med ren kalkmørtel er udsatte.

Murbierne går ikke ind i hulmuren, men forbliver i 10 - 20 cm lange gange, som de laver i mørtelfugerne. Bierne lægger æg i bunden af gangen. Fra ægget klækkes larverne, som overvintrer i muren og forpupper sig det følgende forår. Herefter forvandles puppen til en bi, som flyver ud af muren i juni til august måned, hvor de sværmer ved hullerne.

Også andre insekter, fx andre biarter, kan finde på at bruge murbiernes huller. Bemærk, at sømhuller og åbne studsfuger (lodrette fuger) kan forveksles med murbiangreb.

Reparation

Murbier angriber ikke stærke og sunde fuger. Murværk og mørtelfuger skal derfor løbende holdes intakte.

Er der huller, må mørtelfugerne udkradses i et par cm dybde. Overfladerne afstøves og vandes, inden der fyldes ud med mørtel, fx af typen kalkcementmørtel KC 60/40/850.

Arbejdet bør ikke udføres i biernes flyvetid (juni til august), da bierne kan grave sig ud gennem fugen, inden den er hærdet op. Det er unødvendigt at behandle hullerne med et insektmiddel.

Kalkcementmørtel KC 60/40/850 er ligeledes velegnet til en generel omfugning. Alle fugerne skal kradses ud, og arbejdet kan ikke betragtes som gør-det-selv arbejde, medmindre du er fortrolig med mørtel og fugeske og har en god portion tålmodighed.

Sådan undgår du skader

Murbiangreb kan kun undgås, hvis fugerne er stærke og intakte. Gør det derfor til en god vane at inspicere dine facader med jævne mellemrum særligt de varme syd- og vestvendte murflader. Er fugerne svage og porøse, dvs. at du forholdsvis let kan fjerne fugerne med en skruetrækker, så er du i farezonen for murbiangreb.
Udvalgte artikler
Løvplanter
Smukke løvplanter giver haven form og farve hele året. De er uundværlige i alle bede. Som i en buket danner løvet det grønne grundlag, som blomsternes farver kontrasterer smukt med
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Abrikos
Såvel abrikoser som ferskner er stenfrugter. Begge frugter ligner hinanden meget i den måde, de vokser og blomstrer på.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sølvgran
Sølvgran trives godt i normal havejord, men den kan ikke lide blæst. Man skal derfor vælge et voksested i læ.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hængeask
Middelhøjt op til 10 - 12 m højt træ. Danner skærmagtig krone og har overhængende vækst Barken er oliven til grågrøn og senere grå Sol - halvskygge
Artikel kategori: Plantebeskrivelser