Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Tips/råd/ideer » Flere råd
Flere råd
AGURK

Prøv at bruge frisk citronsaft i stedet for eddike til agurkesalat, det smager anderledes, og man får flere C-vitaminer.
Begynder de syltede asier at gære, hældes eddiken fra og koges op med en knivspids natron, skummes og hældes kogende over asierne.

ALUMINIUM

Kasseroller og gryder af dette metal må aldrig stå med mad i fra den ene dag til den anden. Både mad og gryde kan blive ødelagt. Aluminium-køkkentøj må heller aldrig vaskes med soda, sodaholdige midler eller trinatriumfosfat. Disse stoffer vil sværte metallet sort og kan i værste fald frembringe ujævnheder. Har man imidlertid været uheldig, er der mulighed for at gryden kan blive pæn igen, hvis man koger mad deri, som indeholder oxalsyre - f.eks. rabarber.

APPELSINER

pilles lettere, hvis man nulrer dem med begge hænder eller lægger dem til varme. Det samme gælder andre citrusfrugter.
Gem appelsinskallerne (ikke den hvide del) tør dem, frys dem eller læg dem i sirup. Det sidste giver et fint kandiseret lækkeri til bagning. Men husk at skylle skalden først, den er måske sprøjtet.

AVISER

Man kan få gavn af aviser på mange måder end blot ved at læse dem. Både tryksværten og papiret er meget anvendeligt som rengøringsmiddel, tætningsmateriale m.m. Man kan polere vinduer og messingtøj med aviser, tørre fedtede og snavsede ting med dem, og de er en nærliggende opsugningsmulighed for alt, der lækker: småbørn, hunde, katte og vandhaner. Aviser kan puttes i vådt fodtøj og de kan fjerne grim lugt fra plasticservice.

BANAN

Vend friskpillede bananer i citronsaft, så bliver de ikke mørke. Grønne bananer modnes hurtigt, hvis man pakker dem ind i en fugtig klud og derefter lægger dem i en papirspose.

BLOMSTER

kan absolut ikke lide træk. Afskårne blomster og grene holder længere, hvis man kommer sukker i vandet. Usædvanligt farvede blomster vil nok chokere...venner og bekendte kigger en ekstra gang ved synet af f.eks. en blå påskelilje! Man benytter frugtfarve. Kom farven i et højt glas eller høj dåse, tilsæt evt. lidt vand og sæt blomsterne ned i farven, hvor de skal stå natten over. Næste dag er farven steget op gennem stilken og ud i kronbladene. Så sættes blomsterne i rent vand; men en uigennemsigtig vase, for at fidusen ikke skal være gennemskuelig med det samme. Der vil nemlig altid sidde en del farve ved stilkens ende, også selv om den afskæres.

BRUSEREN

"forkalker" let. Det samme gælder mange af de moderne forsatse til vandhaner, som skal få vandet til at føles mere blødt ved at blande det med luft. Både bruseren og forsatsen til vandhanen skrues af og lægges i eddike natten over; skylles og skrues på plads igen -og så er både bruser og vandhane atter som ny.

CITRON

Op til jul er der mange, der stikker nelliker i mandariner eller appelsiner, for at den dejlige duft skal brede sig i hele hjemmet. Prøv at erstatte nogle af dem med citroner. Det giver en mere frisk granagtig duft - nellikernes aromastoffer frigøres bedre. Læg de nellikeduftende sydfrugter i vand natten over eller klem lidt på dem, når de er ved at tørre ud, så dufter de endnu nogle dage.
Citron-te med rom og puddersukker eller honning er et gammelt sikkert husråd mod optrækkende forkølelse og influenza. Der skal tilsættes ægte, mørk vestindisk rom - ikke den lyse "cocktail-rom". Men pas på, det er stærke sager!

DILD

Svenskerne kommer altid bladdild i gryden, når de koger kartofler. Det giver en fin smag. Men bladdild kan også bruges til andre ting. Man kan lave dildsauce på samme måde som persillesauce, og man kan bruge fintklippet frisk dild som et grønt drys i salatskålen. Dyrker man dild i sin have/altan, og har fået flere skærme ind end der bruges til de syltede asier/agurker, kan man sætte de skyllede skærme på syltetøjsglas og overhælde dem med eddike, så får man en dejlig krydderpynt til sildene i vinterens løb. Dildeddike til dressing er også dejlig. Her, som ved andre krydderurter, skal man plukke bladene, inden planten sætter blomst, skylle dem og sætte dem i en flaske. Stilles mørkt og køligt en måneds tid, og sies så over i en anden flaske. Hvis man ønsker en friskere eddikesmag, kan man tilsætte nogle blade citronmelisse (hjertensfryd). Den citronagtige smag står fantastisk godt til fisk.

DYNEBETRÆK

Når man har set, hvordan visse personer står og fumler, når de skal sætte betræk på en dyne, er det måske tilrådeligt at komme med en strategisk fidus: først krænger man betrækket, så vrangen kommer udad, dernæst går man til bunds i det krængede betræk med hænder og arme, griber efter dynens øverste hjørner med begge pege- og tommelfingre, vender betrækket ned over dynen, ryster, trækker ned - og så er alt i orden, såftemt det er et betræk med endelukning. Gad vide, hvem der har opfundet sidelukningen?

EDDIKE

Foruden at være uundværlig i madlavningen, er eddike også et godt rensemiddel, idet eddikesyren fjerner kalk og sten fra glas samt rustfrit stål og porcelæn. Underskåle fra potteplanter bliver rene ved at stå en times tid med eddike. Eddike må aldrig bruges til emaljerede genstande. Eddike driver utøj ud af grønsager og sæbe ud af nyvasket tøj eller hår. Foretrækker man en mildere eddike, end den sædvanlige lagereddike, kan man anvende æble(cider)eddike og vil man have en stærkere renseeddike, benytter man eddikesyre, der dog i reglen bør fortyndes med vand.

EL-OVN

I disse for vort land så energiske sparetider, er det værd at gøre opmærksom på, at vi frådser med varmen, når vi forvarmer ovnen. Man skal sætte maden ind i en kold ovn og først derefter indstille den rette temperatur. Og man bør udnytte eftervarmen, der holder 10-15 minutter efter at ovnen er slukket. Det vil altså sige, at vi i fremtiden skal blæse på gammel skik og store kokke-ord, som forlanger al mad sat i forvarmet ovn.

FARVEPRØVE

Man kan ikke altid regne med den våde malings farve. Hvis man vil se, hvorledes den bliver i tør tilstand, tager man blot et par dråber af den friske maling, gnider dem ud på et stykke træ eller hvidt papir, som forsigtigt tørres over en lighter. Pas på brandfaren!

FEDT

Det kan være vanskeligt i en fart at fjerne overflødigt fedt fra supper samt saucer, og nogle prøver derfor at undgå dette fedt ved at anvende magert kød. Det er forkert, for det er fedtet, der giver kødet den rette smag, og en steg uden fedt bliver let tør og kedelig. En hurtig og ret effektiv måde at få fedtet fjernet på, er at trække hen langs overfladen af saucen (eller suppen) med et stykke ostelærred eller et stykke køkkenrulle viklet om isterninger eller dyppet i meget koldt vand. Fedtet samler sig så på lærredet eller på papiret. Papir er det nemmeste, fordi man smider det væk efter brugen. På samme måde kan man trække fedtet af med friske grønne salatblade dyppet i koldt vand.

FISK

er let fordærvelige, og det vil måske være på sin plads at fortælle, hvordan man skelner en frisk fisk fra en mindre frisk; det er jo kun en mindre del af Danmarks befolkning, der bor ved havet: man skal bruge både øjne, næse og fingre, når man køber fisk. Fisk skal lugte frisk, man skal fornemme saltet (såfremt det ikke er en ferskvandsfisk), den skal være skinnende at se på, skindet skal være glat, må ikke have revner, og kroppen skal være fast, men give efter ved berøring. Øjnene er meget vigtige vidner. De skal være runde, fremstående samt glansfulde. Gællerne skal være fugtige og rødlige. Fladfisk og torskearter skal modne. De skal drysses med salt og trække et par timer. Når de er skyllede, lægges de i koldt eddikevand (vandet saltes kun, hvis fiskene ikke er saltede i forvejen) og bringes i kog over meget svag varme. På denne måde koger fisk ikke ud, selv om kogetiden overskrides.
Frossen fisk optøes bedst i mælk. Mælken fjerner den "frosne" og "fiskede" smag.

FLØDESKUM

Piskefløden kan være lunefuld, det passer den ikke altid at lade sig piske. Men hvis man sørger for, at alle dele er lige kolde - både fløde, skål og piskeris - opstår der sjældent problemer. Man sætter bare det hele i køleskabet, ca. ½ time inden skummet skal piskes.

FRIKADELLEFARS

Har man gemt frikadellefars i fryseren, skal den i optøet stand tilsættes lidt mere mel eller rasp og hvile et par timer, ellers bliver frikadellerne fugtige og vanskelige at få brunet. Derfor må man dyppe bøffer og karbonader i mel - også selv om man ellers ikke gør det med friskhakket kød. ½ kg. farskød rækker til 5-6 personer.

FROSSENT KØD

kan være svært at få brunet pænt. Man kan snyde lidt ved at komme en anelse kulør i stegefedtet. Udseendet betyder en del for serveringen...man spiser som bekendt også med øjnene.

FRYSEREN

Gummilisterne omkring fryser og køleskab skal holdes rene og smidige, ellers slutter døre og låg ikke tæt nok. Listerne smøres med et tyndt lag silicone regelmæssigt (1-2 gange om året). Alternativt kan man gnide listerne med lidt vegetabilsk olie, som derefter aftørres og drysses med kartoffelmel.

GLAS

Når man vasker glas i varmt vand, skal man først dyppe bægerenden i vandet, siden foden. Så er risikoen for at glasset springer formindsket. Hvis 2 glas sat inden i hinanden er "vokset" fast, skal man fylde de øverste med koldt vand og det nederste med så meget varmt vand, der er plads til, eller dyppe de nederste i varmt vand. Varmen udvider nu det nederste glas, som så let slipper.

GRYDELÅG

I disse sparetider, er det en god idé at anskaffe sig nogle flade grydelåg i forskellig størrelse. Man kan varme mange ting gratis ved at anbringe dem oven på låget, der dækker en gryde med suppe, fisk eller grønsager. Noget kan lægges direkte på låget, andet på en tallerken eller folie. En kande til smeltet smør står fint på låget - og så er man altid helt sikker på, at smørret kun bliver smeltet, ikke brunet.

GRØNSAGER

som spinat og grønkål mister let den grønne farve, hvis de koges under låg.

HAKKEBØF

Skal det gå tjep med at stege hakkebøffer, så lav et hul i midten af hver bøf. Det varme stegefedt siver ind i hullet og steger kanterne der. Hullet gror sammen af sig selv. Hvis hakkebøffer skal genopvarmes, kom dem da i den kolde sauce og lad det hele varme sammen, så får de ikke "opvarmet" smag.

HONNING

skal opbevares koldt, så bliver den ikke hård og den krystalliserer ikke. Skal man måle honning (eller sirup), kan man smøre målet i forvejen med lidt madolie, så glider både honning og sirup lettere af - og målet er nemt at rengøre.

HVIDLØG

kan fryses. De deles i fed, men pilles ikke. Emballeres godt af hensyn til lugten. Hvidløg kan også deles, pilles og opbevares i en flaske med salatolie. Derved holdes løgene friske - og olien er god til dressing.

ILD- OG OVNFAST SERVICE

er ikke det samme. En ildfast skål skal kunne tåle at stå direkte på en el-plade (gasblus), der passer i størrelsen. En ovnfast skål skal kunne tåle at stå i en varm ovn.

INDPAKNINGSPAPIR

Det kan være svært at håndtere indpakningspapir i ruller - de er ikke til at få klippet i pæne stykker. Brug sejlgarn i stedet for saks: papiret foldes over en tynd snor, der trækkes igennem med et rask tag.

KANEL

Hel kanelbark i pejsen eller på grillen giver en dejlig duft.

KARTOFLER

Gamle kartofler bliver mere velsmagende og pænere at se på, hvis de lægges i koldt vand med skrællen på og står 3-4 timer, før de koges med lidt eddike i kogevandet.
Kartoffelmos, der er blevet for tynd, kan reddes med lidt mælkepulver.

KNIVE

bør ikke hænge fremme, så enhver kan tage dem. Stik dem i det futteral (hylster) de var i, da de blev købt - eller lav et selv.
Det kan undertiden være svært at skære en lagkage med tykt fyld eller andre løse kager - eller fedt kød. Dyp kniven i varmt vand før hvert snit. Kniven kan også stryges gennem mel. Sidstnævnte fidus er især god til fedt kød...dette kan også drysses med lidt mel.
Dyp smørkniven i varmt vand, hvis honningen er blevet hård.

KOBBER OG MESSING

renses lettest for belægninger med en halv citron, dyppet i fint salt.
Antikke genstande bør dog renses af en fagmand.

KRYDDERIER

skal gemmes væk fra lys og sol, så beholder de deres duft og smag længere.

KRYDDERURTER

Husk at tørrede krydderurter er ca. 4 gange stærkere end de friske.

KØKKEN-HÆNDER

Det siges, at vi her nordpå lettere får "køkkenhænder" en sydlændinge. Det hænger måske sammen med, at vi bruger skrappere rengøringsmidler, samt at sydlændinge tilbereder og spiser mad, der indeholder megen olie - så de får fedtstof både indvendig og udvendig.
Snavs hænger måske mere på fedtet eller fugtig hud, men det trænger ikke ind, som på tør hud. Her må man gardere sig og gnide hænderne i eddike, før man rører ved fisk og løg, eller håndsæbe, hvis man skal på havearbejde. Det er svært at luge med handsker på.

KØLESKAB

Tager man på ferie og slukker for køleskabet, skal man lade døren stå på klem. Sæt evt. en klud imellem og sørg endelig for, at der hverken står smør, fedt eller margarine tilbage i et skab, som ellers er tømt for madvarer. Selv den mindste smule fedtstof, glemt f.eks. i dørlågen, kan ætse hul i plasticén eller den tætsluttende gummikant.

LYNLÅS

Hvis lynlåsen er genstridig, så gnid den let med en gammeldags blød blyant - grafitten smører ledende. Man kan også anvende stearinlys eller håndsæbe.

LYSESTUMPER

Hvis man har en brændeovn eller pejs, bør man ikke bortkaste lysestumper. De pakkes i stedet enkeltvis i avispapir og lægges i bunden af pejs eller brændeovn (dog kun et par stykker til hver optænding), hvor de virker som effektiv og ufarlig "tændvæske".

MALERIER

kommer meget let til at hænge skævt på væggen. Klip nogle stykker af en rulle selvklæbende skumplast-tætningsliste, sæt dem på den nederdeste del af rammen og hæng atter billedet vandret. Nu skal det nok blive hængende lige.

MALINGDRYP PÅ GULVET

Amatør-maleren kommer ofte til at dryppe på gulvet. Træk et par gamle bomuldsstrømper over skoene og tør malingklatterne op med dem. Det er meget lettere end hele tiden at bøje sig med en klud.

MINERALVAND

regnes for at være et godt rensemiddel...og er da også virkelig effektivt, når det drejer sig om at fjerne frugt- og vinpletter. Men pas alligevel på: væsken er ikke så uskyldig, som den ser ud, den kan f.eks. nemt tage al politur af et møbel. Men til hvidevarer, som det udvendige af køleskabet, er dansk vand godt nok. Der skal imidlertid tørres efter med en blød klud...og kan sprit ikke tage en plet i porcelænskummen, prøv da med mineralvand. Det kan også bruges som badevand til ansigtet. Det virker sammentrækkende på porerne...og duppes der dansk vand ovenpå en frisklagt make-up, holder den længere.

MÆLK

Hvis man først lader en smule ganske almindeligt postevand koge op i den gryde, hvori der skal koges mælk/mælkemad, brænder denne ikke så let på.

NEGLE

Flosser og brækker neglene, kan de gøres stærkere og smidigere ved flere gange daglig at blive smurt med vaseline. Husk også at gnide neglene med vaseline efter hver håndvask.

NÅLE

Når man kommer op i årene, sker der noget med nåleøjer - de bliver tilsyneladende mindre og vil ikke altid lade sig tråde. At putte tråden i munden et øjeblik er et gammelt råd, men man kan også dyppe den i lidt hårlak eller i en anden tynd lak. Er det uldgarn eller garn, der spalter eller snor sig, er her en skrædderfidus: træk en dobbeltlagt sytråd gennem nåleøjet, så der dannes en løkke. Put nu det drilagtige garn ind i løkken og træk i de to løse ender af sytråden, så kommer garnet gennem nåleøjet.

PANDEKAGER M.M.

Dejen bliver mere smidig og lettere at bage tynd, hvis den får lov at hvile et koldt sted mindst 1 time før pandekagerne bages. Anvender man 1/4 kartoffelmel og 3/4 hvedemel, bliver pandekagerne ekstra fine.

PANEREDE TING

må aldrig stege færdig under låg, for så kan paneringen let løsne sig og falde af ved serveringen.

PEBERROD

kan fryses hel, uden blanchering ("skoldning") og den skal ikke optøes før den rives.

PERSILLE

egner sig godt til frysning og bør ikke blancheres ("skoldes"), kun skylles og nippes. Når persillen skal bruges, bør den ikke optøes; men nulres mellem fingrene, mens den er i emballagen. Frossen dild behandles på samme måde.
Husk, at man aldrig må genopvarme mad med persille i. Der kan nemlig opstå forgiftninger. Har man persillesauce stående, kan den bruges som dressing til salat, der indeholder kød, fisk eller grønsager. Man rører saucen op med fløde, mayonnaise eller olie...og tilsætter krydderier samt lidt eddike eller citronsaft.

PROPTRÆKKER

Hvis proptrækkeren er blevet væk, kan man skrue en kraftig skrue ned gennem proppen og binde en løkke af kraftigt sejlgarn fast til skruens hoved. - Et godt træk...og proppen kommer op!

RUSTNE KNIVE

bliver som nye igen, hvis de gnides med en prop, der er dyppet i fugtigt skurepulver.

RØD BOUILLON

være en morsom afveksling. Kog en rå, skrællet rødbede i suppen.

RØDBEDER

der skal syltes, beholder den smukke røde farve, hvis man tilsætter kogevandet lidt eddike og lader bederne stå til afkøling heri.

RØDE TING

som bær, bør ikke koge under låg, så mister de deres smukke farve.

SALT

Suppe og sauce kan let blive for salt, idet begge dele skal saltes på et tidligt tidspunkt. Er suppen blevet for salt, kan man lade nogle rå, ituskårne kartofler koge med et øjeblik, så vil det overskydende salt sætte sig i dem. Kød bør ikke saltes, før det er ved at være færdigkogt eller -stegt. Grød saltes først, umiddelbart før den skal serveres. Grønsager koges i saltvand; en undtagelse er dog kartofler til mos. Først når kartoffelmosen er færdig, skal den saltes. Laves mosen af kartofler, der er kogt med salt, bliver den "lang".

SALTPLETTER

på læderfodtøj og lignende fjernes let med en klud dyppet i lige dele eddike og vand.

SAUCE

En almindelig opbagt sauce ("béchamel") bliver bedst, hvis blusset under gryden er meget lav, hvis væsken der tilsættes er lun...og hvis man rører kraftigt for hver sjat. der hældes i. Klumper opstår hyppigst over for stærk varme. Skal béchamelsauce være brun, brunes smørret i gryden, så undgår man måske tilsætning af kulør.

SKRUELÅG

har det med at sidde lidt for godt fast. Hold låget et kort øjeblik under en meget varm hane og skru det så meget hurtigt af med et hårdt tag. Læg evt. en klud eller et viskesrykke imellem, det giver et bedre greb. Hvis glasset stadig ikke lader sig åbne, må låget punkteres med et lille søm.

SKUFFER

har det med at kile sig fast, så de kun vanskeligt lader sig åbne. Gnid dem på ydersiden med et stearinlys, så glider de helt uden problemer.

SKÆREBRÆTTER

og skeer af træ er at foretrække for plasticredskaber. Naturlige materialer er altid mere tiltalende. Man skal imidlertid huske, at vil man bevare trætingene nogenlunde lyse, ja så må de ikke vaskes i vand tilsat soda, derimod gerne sæbe, hvorefter de skylles godt og lufttørres. Træskeer må heller ikke koge i maden. Ligesom man bør have skeer til bestemte formål, bør man også disponere over flere skærebrætter: ét udelukkende til brød, ét til løg og fisk og ét til kød samt andre ting, altså mindst 3. Ingen bryder sig om, at morgenkrydderen smager af løg eller pålægget af fisk. Træ, hvorpå der er kommet blod fra kød eller fisk, skal skylles i koldt vand, ellers koagulerer blodet og er svært at fjerne. - Også mel skal skylles af med koldt vand.

SMØR

Skal man smelte - ikke brune - en større portion smør, kommer man først en smule vand i gryden...og når dette koger, tilsættes smørret. Når vandet er fordampet er smørret smeltet.

SNØREBÅND

Det er altid de små ting, der irriterer mest i det daglige, som f.eks. når dupperne er gået af snørebåndene...og disse ikke kan komme gennem hullerne. Dyp båndenderne i kontorlim eller klar neglelak.

SPLINT I FINGEREN

Det er som bekendt ikke særlig sjovt at få en splint i fingeren...og der er endnu mindre morsomt, at sidde og lede efter den med en nål, for splinten kan være uhyre svær at "få ram på". Derfor bør man komme lidt rød eller brun jod på stedet, inden man begynder at "fiske" efter splinten. Jod gør nemlig splinten synlig.

STRYGEJERN

får let en grim belægning på sålen. Den fjernes nemt med lige dele fint salt og eddike, som forsigtigt gnides rundt på sålen.

STRYGETØJ

Undlad at stryge tøj, der skal lægges til side...for alle stoffer, der er hvide eller lyse, vil blive gule ved hengemning, hvis de stryges forinden.

STØVSUGER

De fleste moderne støvsugere har pose af papir, der sættes ind i maskinen. Disse papirsposer er lavet sådan, at de kun kan benyttes én gang. De skal absolut ikke bruges igen, så fungerer støvsugeren ikke som den skal - sugeevnen falder drastisk.

STÅLULD

er et godt slibemiddel til mange ting. Men husk aldrig at slibe egetræ med ståluld. Det vil med sikkerhed give rustne pletter på træværket, fordi egetræ indeholder en hel del garvesyre.

TANDPASTA

er det fineste slibemiddel man har. Husk det, hvis der er kommet en plet på vinyl eller rustfrit stål.

TE

En lækker forandring for dem, der kan lide sød te, er citron- eller pebermyntedrops i koppen i stedet for sukker.

TERMOKANDEN

Lunkent vand med et par teskefulde natron er et udmærket rensemiddel til denne kandetybe med den snævre hals og det sarte indvendige materiale. Lad væsken stå 1 time, skyl derefter godt...ellers bliver kaffen ikke god næste gang. Man kan også bruge en brusetablet beregnet til kunstige tænder i stedet for natron.

TIN

bliver meget blankt, hvis man pudser det med porre-blade; skyl efter med sulfovand.

TRÆK

Stegt flæsk, dej sat til hævning, nybagt sandkage, orkideer og gamle koner tåler ikke træk. Flæsket bliver sejt, dejen nægter at hæve, sandkagen falder sammen, orkideerne får bletter og de gamle koner får lungebetændelse.

TYGGEGUMMI

fjernes let fra gulvtæppet, hvis det afkøles med en isterning.

TØRRING AF SKO

kan eksprestørres ved hjælp af en hårtørrer.

URTEPOTTER

skal som bekendt have en dræning i bunden, inden planten pottes. Det bedste dræn er skår fra gamle potter samt trækul. Men hvis man ikke har det i huset, kan man i stedet bruge gamle kapsler, der lægges i pottens bund med den takkede kant nedad. Husk at placere en kapsel lige over urtepottens bundhul. Det er nemlig meget vigtigt, at overflødigt vand kan løbe ud i underskålen.

VATERPAS

Når man skal bruge et langt vaterpas på en væg, har det ofte tilbøjelighed til at glide til den ene eller den anden side. Det er f.eks. svært at holde vaterpasset fast med den ene hånd, samtidig med at man slår en streg men den anden. Klæb et lille stykke skum-tætningsliste fast under begge ender af vaterpasset, så glider det ikke.

VIN

Nogle mennesker har den kedelige vane, at de næsten vrider halsen af led på vin- og likørflasker samt på øl- og snapseflasker for at få de sidste dråber med. "Det er jo ikke noget at gemme" siger de...og aner ikke, at det er det netop. Sjatter er nemlig gode at have. Snaps i pandekagedejen gør underværker...og er også vældig god i en gryde, hvor kødet ikke vil blive mørt. Vin, likør og rom hæver suppe, saucer og desserter op i et andet plan. Øl-sjatter er fine til farsretter og i en brun sauce...og en skvæt rom kan blive til alle tiders køddressing, hvis den blandes med salt, peber, lidt knust hvidløg og masser af pulveriseret rosmarin. Hældes over oksekød, der trækker heri mindst 1 time, før det steges.

ÆBLE-EDDIKE

er mildere i smagen end almindelig lager-eddike...og den er tillige et kosmetisk middel, der kan give huden den naturlige ph-ballance. Eddiken hældes i varmt vand og man sjasker ansigtet godt til, tørrer ikke med håndklæde, men dupper med renseserviet og lader resten tørre af sig selv. Virker sammentrækkende på slap hud.

ÆBLEFLÆSK

får en pikant smag, hvis man i stedet for melis bruger mørkt puddersukker...og først kommer det i, når der er slukket for blusset.

ÆBLEGRØD M.M.

Hvis grøden ikke rigtig smager af noget, tilsættes lidt orangemarmelade og smages til.

ÆG

er et kendt og vigtigt næringsmiddel, men så sunde, som man før har troet, er de nu ikke. Der er forskellige lidelser, der forværres ved spisning af æg. Sammen med rødvin og ost hører æg til de fødevarer, der kan fremkalde migræneanfald hos folk, der lider af denne sygdom. Det vil i reglen være æggehviden, der er "den stygge ulv"...og friske æg er værre end ældre æg i dette tilfælde. Ellers foretrækker man jo de friske...og om æg er friske kan man konstatere ved at lægge dem i en skål med koldt vand. Ryger de til bunds, er de friske...jo mere de søger overfladen, desto ældre er de. Friske æg er ru og kalkagtige i skallen, gamle er glatte og blanke. Har man af vanvare lagt et hårdkogt æg sammen med de friske, må man prøve dem alle: Man drejer dem rundt som en top; kun det kogte æg vil lave piruetten fuldkommen. Æg, der har været i køleskabet, skal koge længere. Anvendes køleskabsæg til spejlæg risikerer man, at blommen flyder ud. Æg, der skal piskes, må ikke være for kolde...og til finere bagværk anbefales det at tage æggene ud af køleskebet flere timer før de skal bruges. Revner et æg under kogningen, kommer man hurtigt salt eller eddike i vandet. Eddike bruges også, hvis et æg skal pocheres.
Brune og hvide æg er lige gode og velsmagende. Når man bager, bør alle æg være lige store. De helt store æg kan gøre kagen for tør eller få den til at falde sammen. Vil hviderne ikke blive stive, måske fordi de er for gamle, kan de ofte reddes ved at man tilsætter 1 tsk. eddike eller 1 tsk. citronsaft til 2 hvider. 4 upiskede hvider fylder ca. 1 dl.
Brug altid pasteuriserede æg i kolde æggeretter (fromager, mayonnaise o.lign.).

ÆRTER

Smid ikke ærtebælge ud, hvis de er friske og pæne. Skyl og rib dem og kom dem i frugtpresseren sammen med grove ærter, der er kasseret til stuvning...så får du den skønneste saft, som enten kan laves til en selvstændig suppe eller tilsættes en grønsagssuppe. Man kan også presse andre urter med og få en fin juice. Det er faktisk synd at koge denne ærtesaft.

Udvalgte artikler
Dræbersneglen
- den iberiske skovsnegl eller spanske skovsnegl - latin: Arion lusitanicusræbersnegle !!!!!
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Kend ukrudtet
Sådan genkender du ukrudtet og såddan finder du det.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Tusindtop
Tusindtop er særdeles robust og kan sagtens tåle kraftig beskæring, så den ikke breder sig til steder, man ikke bryder sig om. Når bladene falder af om efteråret, står grenskudene tilbage med grønlige og rødlige farver
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Anemone
Den vildtvoksende anemone er en typisk skovbundsplante, der trives i fugtig, rig løvjord med let alkalisk reaktion. I haven bør man altså efterligne dette miljø så langt som muligt
Artikel kategori: Plantebeskrivelser