Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Asparges
Asparges
Asparges er en af de ældste, dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har asparges været kendt og dyrket i Ægypten og Romerriget og værdsat som en stor delikatesse.
Her i landet omtales aspargesplanten fra det sekstende århundrede, dog hovedsageligt kun dyrket i herregårdshaverne
I vort århundrede, efter at konservesindustrien i større omfang har vundet frem, har den erhvervsmæssige avl af de hvide eller såkaldt blegede asparges til konservering fået en stor udbredelse har i landet, ligesom det blev almindeligt, at konsummarkedet fik tilført friske asparges i større stil, og at der fandtes et aspargesbed i mange haver.
Når de hvide asparges her i landet har været det mest almindelige, skyldes det formentlig, at de er bedre egnede til henkogning end de grønne, og derfor har været foretrukket af konservesindustrien. Avlen og forbrugervanerne er derfor gået i retning af de hvide asparges.
De grønne asparges har imidlertid på flere områder flere fordele frem for de hvide; de er væsentlig mere vitaminrige, de egner sig bedre til dybfrysning end de hvide, og dyrkningen og tilberedningen af de grønne asparges er meget lettere og mindre arbejdskrævende. Man undgår det store arbejde med opsætning af bede, og de har ikke den træede hudoverflade, som de hvide, men er skøre og sprøde og skal ikke skrælles ved tilberedningen.
I flere andre lande f.eks. Frankrig og USA er der en stor avl og et stort forbrug af grønne asparges.

Forskellen på hvide og grønne asparges er kun af dyrkningsmæssig art. Hvide asparges får man, når man sætter jorden op i bede over aspargesrækken og stikker de opgroede aspargesskud nede i jorden i bedet. Aspargesskuddene forekommer da som hvide eller såkaldte blegede aspargesskud.
Grønne asparges får man, når man undlader at sætte jorden op i bede og lader aspargesskuddene vokse direkte og frit op i sollyset. De får da ved lysets og solens påvirkning den grønne farve. Derfor har de et større vitaminindhold end de hvide asparges.
De hvide asparges, der vokser op gennem jorden i det opsatte bed, får en noget træet hudoverflade, som skal skrælles væk, inden de er spiselige, hvorimod de grønne asparges, der vokser op i lyset, er uden den træede hudoverflade og kan anvendes uskrællet.
Der er dog visse aspargessorter, der med hensyn til farve og skørhed er bedre egnede til avl af grønne asparges end andre. En af dem er den tyske sort Spaganiva. En anden og vel nok den bedste er den danske sort Årslev 270. Den er meget højtydende, skuddene har en smuk, lysegrøn farve - de er meget velsmagende og er også velegnede til dybfrysning.
Da jorden ved avl af grønne asparges ikke skal sættes op i bede, kan man dyrke dem på såvel den lette som den noget sværere jord. Det største udbytte fås på en varm og solrig plads.
En aspargesplante ligner i form næsten en søstjerne eller en lille blæksprutte - en roset med lange rødder ud til siderne. En god plante skal have mindst 6-8 kraftige rødder.
Den ideelle plantetid er fra ca. midt i april til midt i maj måned alt efter året. Der skal erfaringsmæssigt helst være nogen varme i jorden. Man skal være påpasselig med, at planternes rødder ikke tørrer ud inden plantningen.
Planteafstanden for grønne asparges i haven kan passende være 1 m. mellem rækkerne og 30 cm. mellem planterne. Aspargesplanter skal plantes ret dybt. Rødderne og plantehovederne skal 15 cm. under jordoverfladen.
Plantningen foretages bedst på den måde, at man graver en rende 40 cm. bred og 20 cm. dyb. Derefter løsnes jorden med en gravegreb 25 cm. længere ned. Hvis jorden er leret, er det gavnligt at iblande halvt grus og halvt næringsberiget sphagnum.
Planterne lægges med udbredte rødder på den luftige jord. Vær opmærksom på, at planterne ligger 15 cm. under jordoverfladen. Planterne dækkes derpå med 15 cm. muldjord og vandes til, hvis jorden er tør.
Efter vandingen drysses yderligere et tyndt lag jord på, så jorden bliver plan. Derved undgås også, at jorden bliver hård og skorpet efter vandingen.
De første 2 år efter udplantningen skal aspargesplanterne have lov til at gro - til at danne et kraftigt rodnet. Tredje år efter udplantningen kan man høste en del aspargesskud fra først i maj til først i juni måned. De følgende år kan man høste fra først i maj til sidst i juni måned. Senere vil det ikke være klogt at høste, idet planterne fra den tid skal have lov til at vokse og danne nye skudanlæg til næste års avl.
De grønne aspargesskud høstes, når de har en 18-20 cm. længde. Man skærer dem af lige ved jordoverfladen. Skuddene må dog ikke blive længere eller ældre, end at skuddets hovet fremtræder med lukket spids. De vil da være skøre og uden træagtigt væv.
En vellykket aspargeskultur kan give 300-400 gr. fine aspargesskud pr. plante om året. En aspargesplantning kan udmærket give et godt udbytte i indtil 15-20 år, men det største udbytte får man i alderen fra 5-10 år.
Aspargesplanternes gødningsbehov er ret moderat. Hvis man giver 1 kg. Blandingsgødning f.eks. Alt-i-eet-gødning pr. 10 kvm. tidligt om foråret og 1 kg. Kalkammonsalpeter efter aspargeshøsten er det fuldt tilstrækkeligt. En god organisk gødning f.eks. Binadan vil også være særdeles velegnet. Det er vigtigt at fordele gødningen jævnt ca. _ m. ud til hver side af rækken, idet sugerødderne rækker langt ud til siderne.
Asparges ynder kalkrig jord. Ph-værdien bør være 7,0-7,5.
Sent om efteråret, når aspargestoppen er visnet ned, bør den skæres af helt nede ved jorden og brændes af hensyn til smitstof af aspargesrust. Det er gavnligt at dække resten med et 5-10 cm. tykt lag sphagnum for at beskytte mod frost. Aspargesplanter er ikke i særlig høj grad udsat for sygdoms- og skadedyrsangreb. Skulle uheldet være ude, bør man søge ekspertbistand.
Ved tilberedningen af grønne asparges er en passende effektiv kogetid ca. 4-6 minutter, alt efter aspargesskuddenes tykkelse.
Ved dybfrysning bør man ikke blanchere aspargesskuddene. Ved blanchering, som ikke er nødvendig, bliver aspargesskuddene mere bløde ved tilberedningen.
Den grønne aspargesavl fortjener en langt større udbredelse her i landet, end den har haft hidtil.
Det er en kultur, der er let at dyrke, og de lækre, vitaminrige, grønne aspargesskud kan blive til en årligt tilbagevendende, kulinarisk glæde i maj og juni måned, netop de måneder, hvor man savner nye og friske grøntsager.
Den smukke aspargestop er meget dekorativ. De tynde, let hængende grene og de nålelignende blade giver planten et elegant udseende. Derfor kan asparges også udmærket indpasses i prydhaven. Den friske, grønne aspargestop er tillige anvendelig som pynt i blomsterbuketter.

Udvalgte artikler
Rødgran som hæk
Den helt tætte hæk får man ved at plante i 2 eller 3 ræk- ker forskudt bag hinanden.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Liljehybrider
Liljehybrider tilhørende de orientalske grupper vil normalt kunne vokse under nedennævnte betingelser:
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Leveregler
Accepter det faktum, at nogle dage er du duen, og andre dage er du statuen
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Styrketræning center - Sådan får du langt hurtigere resultater!
Når du melder dig ind i et nyt motionscenter, er der altid et par ting, du skal tage højde for. Prisen naturligvis. Det nytter ikke noget, at du giver 4-500 kr pr måned, hvis du sjældent træner.
Artikel kategori: Nyhedsartikler