Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Azalea
Azalea
Azalea blomstrer frodigt i mange forskellige farver. De er ikke specielt krævende, og den japanske azalea især fylder ikke meget og egner sig derfor godt til små haver.

Azalea tilhører slægten Rododendron, men mange kalder dem fortsat azalea. Azalea kan opdeles i 2 grupper: løvfældende og ikke-løvfældende azalea. Den sidstnævnte gruppe er japanske azalea. Man har sagt, at løvfældende azalea er mere hårdfør end ikke-løvfældende, men det passer egentlig ikke. Også japanske azalea er hårdføre og kan tåle vintre med frostgrader ned til ca. -15°C.

Stærke planter med masser af velduftende blomster.
De bedst kendte løvfældende azalea er Knap Hill-Exbury, Mollis og Occidentalis-, Pontica- og Rustica-hybriderne. Det er stærke og sunde planter med store tragtformede blomster. De er fri for sygdomme og forholdsvis nemme at formere. Selvom alle kender de gammeldags typer, vælger de fleste at købe Knap Hill-Exbury eller Viscosa- og Occidentalis-hybriderne på grund af deres vidunderligt duftende blomster.
De ikke-løvfældende japanske azalea er også meget populære på grund af deres stadigt voksende sky af blomster. Japanske azalea kan fås både som busk og opstammet. Disse små træer er meget dekorative i haven samt i en krukke på terrassen og balkonen.

Det ideelle sted

Azalea, navnlig de løvfældende typer, foretrækker halvskygge, også fordi jorden der er fugtig. Men jo mere skygge der er, jo mindre frodigt vil planten blomstre. Den ikke-løvfældende japanske azalea trives også i halvskygge, men klarer sig også godt i fuld sol. Bladene på denne busk er små, og der fordamper derfor mindre fugt i fuld sol end på f.eks. Mollis eller Viscosa, der har større blade.

Blomstringsperioden

Japanske azalea blomstrer, afhængigt af vejret, fra begyndelsen af april til midten af juni. Mollis azalea begynder normalt at blomstre i begyndelsen af maj, men hvis forårsvejret er koldt, kan blomstringen forsinkes et par uger. Knap Hill-Exbury azalea blomstrer lidt senere end Mollis-varianterne. Blomsterne på de forskellige hybrider viser sig fra slutningen af maj til slutningen af juni.

Azalea i kombination med.....

Azalea er flotte i kombination med rododendronhybrider. Du kan skabe nogle fantastiske farveskalaer. Har du plads nok, bør du plante en haverododendron. Disse bliver ca. 1,5 m høje. Japansk løn samt mange typer bregner eller japansk kirsebær (Prunus serrulata) passer fint sammen med azalea. Alpeviol (knolde), primula og balkanemone (Anemone blanda) er et muntert indslag ved siden af azalea.

Røde spindemider og "lammeøre"

Generelt er azalea ikke slem til at få sygdomme. Kun Mollis azalea angribes ofte af røde spindemider. Det er en af grundene til dens aftagende popularitet. Japanske azalea angribes af og til af "lammeøre". Det er en tyk vækst, der ligner ører og er forårsaget af en svamp. Den dræber ikke planten, men gevæksterne bør alligevel fjernes. For at mindske risikoen for smitte, bør gevæksterne kommes i affaldsspanden og aldrig blive liggende ved planten.

Udvalgte artikler
Frugttræer
Frugttræer og buske i haven giver mange glæder i form af en smuk blomstring og fornøjelsen af at høste og nyde dejlige og sunde frugter. En god frugtsætning kræver gode bestøvningsforhold.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Året rundt i drivhuset
De fleste forbinder nok drivhuse med sol, forår og godt udendørsvejr. Men i virkeligheden er der altid noget at lave i drivhuset året rundt! Og med årene bliver du som drivhusejer bedre og bedre til at planlægge og forberede en drivhussæson. I det nedenstående illusterer vi, hvordan et typisk år i drivhuset kan se ud.
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Tørring af krydderurter
Stort set alle krydderurter kan tørres, men visse krydderurter er stedsegrønne, og derfor giver det ingen mening at tørre dem, når de alligevel kan bruges friske året rundt - medmindre man da ligefrem foretrækker den tørrede udgave.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Tusindtop
Tusindtop er særdeles robust og kan sagtens tåle kraftig beskæring, så den ikke breder sig til steder, man ikke bryder sig om. Når bladene falder af om efteråret, står grenskudene tilbage med grønlige og rødlige farver
Artikel kategori: Plantebeskrivelser