Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Forsythia
Forsythia
Forsythia x intermedia, har ventet hele vinteren på det rigtige tegn. De gule kronblade har tittet frem i spidsen af de svulmende knopper og spillet en flot farveharmoni sammen med buskens olivengrønne grene. Ved de første strejf af forårssolen begynder de gule knopper at røre på sig. Og snart er busken forvandlet til et sandt blomsterhav i lysende gult.

Forsytia ’Lynwood’ er en af de smukkeste sorter. De guldgule blomsterklokker er et par cm lange, og der er kaskader af dem. Hele vejen op ad grenene sidder de parvis eller tre og tre sammen. De første blomster folder sig ud allerede i februar, hvis vejret er mildt, og i begyndelsen af april står busken i fuldt flor.

Da er det endnu for tidligt for løvet at springe ud, men efterhånden som blomstringen klinger af, dukker de slanke, forårsgrønne blade frem. Sommeren igennem er forsytia busken en elegant grøn busk med graciøse, overhængende grene. God i blandede busketter og som solitærbusk. Når efteråret kommer, skifter løvet farve til gyldne toner med et strejf af violet. Og når løvet falder, træder grenene frem med en markant olivengrøn farve, der lyser op i haven, når det meste går i gråt. Derfor er forsytia ikke alene en dejlig forårsbebuder. Den er dejlig året rundt.

Forårssolen giver signalet til udspring ude i haven. Men de utålmodige kan tage forskud på foråret allerede ved juletid. Det er nemlig let at drive forsytia grene i blomst inden døre. Skær et par grene med masser af knopper.

Sæt dem lyst i en vase med rent vand, der skiftes hyppigt. Stuens varme lokker blomsterne frem, så foråret springer ud inde i stuen, selv om kulden stadig bider uden for. Forsytia busken kan blive 2-3 meter høj men kan holdes lidt i ave med beskæring, hvis pladsen er trang. Den forgrener sig godt fra basis og kan løbende forynges ved fjernelse af de ældste skud ved grunden. Det bevarer buskens skønhed årene igennem.

Blandt forsytias mange fortrin er også, at den er meget nem at dyrke. Der findes næppe den have, hvor busken ikke vil trives. Den er ikke kræsen, når det gælder jordtype, men udvikler sig smukkest, hvor jorden hverken er alt for fugtig eller alt for tør. Læ behøver den ikke og derfor er den god som afskærmning for eksempel ved terrassen. Den trives i både sol og halvskygge men kvitterer for en solrig placering med en forrygende blomstring.

Udvalgte artikler
Lav din køkkenhave.
Her kan du læse lidt om planlægning af din køkkenhave og nogle forslag til hvad du kan have i din køkkenhave. HUSK hvis du vil læse mere om den enkelte grøntsag kan du klikke på navnet (rød skrift) og du vil åbne en ny side med beskrivelse af grøntsagen.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Beskæring af træer
En del haveejere er bange for at beskære træer. At beskære korrekt er en færdighed, der udvikles over en årrække, ofte ved at forsøge sig frem, men der findes en række gode råd og principper, som kan hjælpe dig helt fra starten.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Køkkenet
Mange gode køkkenråd
Artikel kategori: Tips/råd/ideer
Udvalgte artikler
Forårsarbejde
Helt fra det tidlige forår kan du have blomstrende planter i haven. Der er selvfølgelig de velkendte forårsbebudere erantis og vintergæk, som findes overalt.
Artikel kategori: Alt om Haven