Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Ildkrone
Ildkrone
Ildkrone har fået sit danske navn efter de farvestrålende gule og røde blomster. Planten hører hjemme i Brasilien og Vestindien, hvor den bliver en 2-3 m høj busk. Planten er stærktlugtende; kvistene er firkantede, har små torne og sidder vinkelret udspærrede fra grenene. Bladene er kransstillede eller modsatte og ru. Blomsterne er samlet i tætte, hovedformede stande. Frugterne er små stenfrugter.

Vækstkrav: Da planten ikke kan overvintre på friland, dyrkes den hos os som udplantningsplante eller i potter. Om sommeren bør den placeres på et lunt, solrigt sted i næringsrig jord.

Pleje: Ildkrone formeres ved stiklinger, der om foråret tages fra yngre planter, som efteråret før er pottet og har overvintret i et tempereret væksthus. Når stiklingerne har udviklet rødder, pottes de; de skal knibes gentagne gange for at opnå en busket vækst. Kraftigtvoksende, ældre eksemplarer kan dyrkes som højstammede planter. Formeres planten ved frø, sås disse i februar i varmhus.

Anvendelse: Såvel højstammede som buskede planter kan købes som potteplanter og udplantes i maj-juni. De er anvendelige i altankasser , på terrasser og i lune bede.

Sorter: Der findes en række hybrider med skiftende farver fra gul til rød orange eller fra hvidlig til blålilla. Ildløn og øvrige arter af løn og ahorn sælges af planteskolerne som klumpplanter. Før plantning skal rodklumpen være gennemvåd. Det opnås ved at lade klumpen stå nedsænket i vand et par timer. Lærredet om rodklumpen skal ikke fjernes, blot løsnes foroven, når den er sænket ned i plantehullet. Fyld løs jord ned omkring klumpen, som ikke må trædes fast. Vand igen efter plantningen.

Giftig: ved indtagelse af dele af planten kan det give opkast, diarre eller forstoppelse, gulsot m. lever- galdeskader, dehydrering pga voldsomme mængder urin, blodmangel

Udvalgte artikler
Agurk
Vidste du at en agurk egentlig er et bær? Det er jo ikke ligefrem det man tænker, når man tænker på agurker, men hvis en hanblomst får held med at bestøve en hunblomst. Ja så ændrer den lange slanke agurk faktisk form og kommer til at ligne et bær.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Guldhængepil
Det danske navn kommer af at dens grene er gulgrønne, næsten skinnende, især om foråret, og så selvfølgelig fordi de hænger.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fjerbusk
Fjerbusk er en løvskovsplante, udbredt i den nordlige tempererede zone. I Sydeuropa er vildbestande fredede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Duftsnebolle
Korea-snebolle (Vibumum cariesii) er en lille busk, der skal nydes på nært hold, ikke mindst p.gr. af den fine blomsterduft
Artikel kategori: Plantebeskrivelser