Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Kristtorn
Kristtorn
Kristtorn, Ilex'

Der er god grund til at plante kristtorn i haven. Planten er smuk hele året rundt, men det stedsegrønne løv kommer især til sin ret i vinterhalvåret, hvor de grønne glæder i haven er få. Kristtorn har altid skinende blanke blade i smukke grønne farvetoner. I maj danner bladene baggrund for små hvide blomster i stande, og fra efteråret og langt hen på vinteren lyser skinnende røde bær op mod de blanke blade.

Både blade og frugter er eftertragtet julepynt, og da træet sagtens tåler både klipning og beskæring, kan man roligt forsyne sig. Væksten bliver bare tættere og smukkere af indgrebet. Også fuglene sætter stor pris på de røde bær, så der kan godt blive konkurrence om udbyttet. Men som regel er der nok til alle.

Kristtorn er en stor busk eller et lille træ. Et væld af sorter varierer i højde og drøjde og tillige i både bladfarver og –former, så der er noget for enhver smag.

Den oprindelige art hedder Ilex aquifolium. Den findes i adskillige sorter, men også hybriden Ilex x meserveae, der kaldes blå kristtorn, findes i en del sorter. Også de er meget hårdføre og udmærker sig ved kompakt vækst, smukt løv og bløde torne.

Kristtorn blomstrer med han- og hunblomster på forskellige planter. Derfor er det vigtigt at plante en af hver, hvis man vil være sikker på at få bær. Til gengæld kan en enkelt hanplante sikre frugtsætningen på adskillige hunplanter.

Kristtorn trives bedst i muldrig, gennemtrængelig jord under skyggefulde forhold, hvor jorden ikke tørrer for kraftigt ud. Den klæder både stedsegrønne nåletræer, rhododendron og stauder godt og er fin til underplantning mellem småtræer og buske. Også som hækplante kan kristtorn give smukke resultater.

Kristtorn tager ingen skade af klipning og beskæring men bliver bare tættere og endnu smukkere af saksens fremfærd. Så klip roligt af de skinnende blade og funklende bær til julens dekorationer.

Meget giftig: Kristtonens bær er meget giftige ved indtagelse og kan 1/2 til 3 timer efter indtagelse ses voldsom opkast, savlen, diarre, koliksmerter og nedstemthed

Udvalgte artikler
Hvorfor opbygger jeg en Network Marketing forretning?
Hvorfor, er helt klart for mig! Jeg har været på arbejdsmarkedet i lidt mere end 30 år, og når jeg når den alder, hvor jeg kan komme på efterløn (hvis det findes til den tid), og senere på pension, vil jeg stadig have MANGE år tilbage at leve i.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Skæbnetræ
Skæbnetræ er et smukt og særpræget lille træ, der pryder både med sin form, sit løv, sine blomster og ikke mindst sine bær. Skæbnetræet er løvfældende, buskformet og kan blive ca. 2 meter højt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Weymouthsfyr
Weymouthsfyr har grønne, glatte årsskud. De grågrønne nåle er 6-10 cm lange og sidder i bundter a 5. I regnvejr har de en tendens til at klæbe sammen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Højbede
Højbede i køkkenhaven. Det er en klassisk kombination der simpelthen gør det lidt nemmere at få køkkenurterne til at lykkes.
Artikel kategori: Alt om Haven