Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Krysantemum
Krysantemum
Chrysanthemum indicum

Krysantemum er en klassisk potteplante i høj kurs med et stort udvalg, farvestrålende blomster og mange anvendelsesmuligheder.

Krysantemum var fra tidernes morgen en meget værdsat plante i Østen, hvor den ud over at være én af de mest populære prydplanter samtidig blev tillagt stærke medicinske egenskaber.

De første sorter kom til Holland fra Østen i slutningen af 1600-tallet, og krysantemum blev også hurtigt en eftertragtet prydplante i Europa, først som haveplante og til afskæring. Krysantemum var en efterårskultur, der blomstrede bedst, når dagene var korte.

Efter indførslen af nye gartneriteknikker i 1960erne, hvor gartnerne blev i stand til at kortdagsbehandle kulturerne – dvs. "forlænge" nætterne – kunne krysantemum produceres året rundt. Planten blev herefter én af de mest solgte potteplanter, og har siden været en klassiker i boligen og til udplantning.

Krysantemum for enhver smag
At krysantemum fortsat er en klassiker i potteplantesortimentet skyldes først og fremmest, at der findes en meget bred vifte af blomsterformer og farver. Året rundt kan der købes krysantemum, som matcher boligen og dens farver.

Sådan passer man krysantemum
Krysantemum med knopper, hvor farven kan ses, vil blomstre i op til 4 uger, og den stiller ikke store krav til pasning. Den skal vandes godt, men må gerne tørre let ud mellem vandingerne. Planten foretrækker en lys placering, men ikke i direkte sol. Den holder længst ved en kølig placering. Fjern gerne visne blomster. Gødning er ikke nødvendig.

Efter afblomstring inden døre kan krysantemum plantes ud i haven, hvor den vil blomstre igen, hvis udplantningen sker senest i august.

Udvalgte artikler
Havedam
Havebassiner under 100 m2 kræver ikke myndighedsgodkendelse, så her kan man bare gå i gang. Til gengæld er den meget lille dam, med de små vandmængder, vanskelig at få til at balancere biologisk og den bliver derfor sværere at holde.
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Pleje af dagliljer
I Kina, hvor mange af arterne stammer fra, bruges dele af planten i madlavningen, ikke mindst blomsterknopper og nyudsprungne blomster.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Japansk Kirsebær
Japansk Kirsebær (Prunus serrulata) er et lille, løvfældende træ med en meget variabel vækstform.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Skifer og kalksten
Natursten som skifer og kalksten har flere farvenuancer. Den er let at forme efter ønske - lige fra enkle brudfliser til kostbare forarbejdninger.
Artikel kategori: Sten og fliser.