Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Laurbærkirsebær
Laurbærkirsebær
Laurbærkirsebær er det danske navn for den blomstrende busk, Prunus laurocerasus. Det er næsten ikke til at udtale navnet, men det henviser til, at planten nok er nært beslægtet med kirsebær men ikke desto mindre minder om en laurbærbusk.

Laurbærkirsebærblade ligner laurbærblade, men man skal ikke begynde at bruge dem i madlavnin-gen. De store, aflange blade er læderagtige med en skinnende, mørkegrøn overside og en lidt lysere underside, og bladranden ruller en lille smule tilbage. Det er først og fremmest for det smukke, stedsegrønne løv, at laurbærkirsebær bør findes i enhver have. Men laurbærkirsebær er også en blomstrende busk. I maj dukker oprette blomsterklaser fyldt med små cremefarvede blomster op som statelige lys mod det mørke løv. Sidst på året udvikles små kirsebærlignende frugter og minder om, at laurbærkirsebær og kirsebær er nære slægtninge. Laurbærkirsebærfrugterne skal man lade fuglene om at fortære. Det gør de med glæde, og når vinte-ren hviler over landet, sætter småfuglene også pris på busken og putter sig mellem de tætte grene.

Laurbærkirsebær er en smuk og velformet busk, der forgrener sig godt helt fra grunden. Der er mange forskellige sorter med forskellig vækstform at vælge imellem. For eksempel sorten 'Otto Luyken', der har en tæt, lav vækst og bliver omkring 1 m høj, sorten 'Prufon' der bliver et par meter i bredden og næsten lige så høj, eller sorten 'Prusab', der har flad udbredt vækst, og bliver op til 1 m høj. Hvilken sort, man skal vælge, afhænger af den rolle, busken skal spille i haven.

Uanset hvilken sort af laurbærkirsebær man vælger, vil den trives bedst, hvis den plantes i halv-skygge. Busken vokser naturligt i skovbunden i Sydøsteuropas fugtige løvskove. Derfor trives den godt under havens træer og er et fint valg langs husets nordside, hvor det kan være vanskeligt at få andet til at gro. Laurbærkirsebær foretrækker god, fugtighedsbevarende muldjord og trives glimren-de i et surbundsbed.

Laurbærkirsebær udvikler sig smukt og harmonisk ganske af sig selv men tåler sagtens hård beskæ-ring, hvis det bliver nødvendigt af pladsmæssige årsager. Den kan også bruges som hækplante og skabe en meget smuk ramme eller væg i haven.

Det er ikke en god ide at gå løs på busken med hækkesaksen. De blade, der bliver klippet itu, bliver grimme og brune. Brug i stedet beskæresaksen og klip for lange sideskud tilbage til deres udspring eller lige over et blad, så der ikke opstår huller i busken.

Giftig: Hele planten er giftig – men især blade og frø, der indeholder blåsyre. Selve frugtkødet er næsten ikke giftigt, men indtagelse af kun 60 bær med sten skulle være dødelig dosis for voksne – for børn kun 10 bær med sten. I øvrigt skulle bæret smage beskt.

Udvalgte artikler
Påskelilje
Som navnet antyder, hører narcisserne til narcisplanternes familie, Amaryllidanceae. Denne familie omfatter flere arter, f.eks. amaryllis, inkalilje og hagelilje. Også vintergæk og dorothealilje hører til narcisserne. Der findes så mange forskellige arter og sorter af narcisser, at de er inddelt i et overskueligt system.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bittersød Natskygge
Denne slyngplante dyrkes ikke så ofte, hvilket er beklageligt. Den er nemlig meget anvendelig i strandhaven og som slyngplante på fugtige steder, selvom den også klarer mere tørt miljø.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Oktober

Artikel kategori: Havekalender
Udvalgte artikler
Pragtrøllike
Pragt-Røllike (Achillea filipendulina) er en staude med en opret vækstform. Planten bliver 1 meter høj, men kræver ingen opbinding. Den krydrede duft findes i både stængler, blade og blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser