Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Vedbend
Vedbend
Selvhæftende klatreplanter: vedbend (Hedera helix

Klatreplanter synes at blive stadig mere populære år for år. Det er næppe overraskende, eftersom folk på grund af byudviklingen ofte kun har mindre haver eller små balkoner. Med lodrette haver og klatreplanter skal vi ikke bruge megen plads, samtidig med at man kan nye illusionen om rummelighed.
Buske, klatreplanter som f.eks. klematis, roser og 1-årige klatreplanter kaldes ofte klatreplanter. Men de tilhører de espalierkrævende klatreplanter. De skal espalieres og understøttes. Der er faktisk kun 5 selvhæftende klatreplanter: vedbend, klatrehortensia, benved, vildvin og trompetblomst. Disse planter skal blot peges i den rigtige retning én gang - mod et gitter, en pergola, haveport eller fantasiform. Skuddenes små luftrødder hæfter sig fast på en hvilken som helst tilgængelig overflade. Hvis der ikke er nogen lodret overflade at klatre på, bliver disse planter til bunddækkeplanter. Der hvor rankerne rører jorden, udvikler de normale rødder. Hver del med korrekt udviklede rødder kan skæres fri af moderplanten. På denne måde kan man dyrke mange nye planter.

Vedbend er en meget almindelig plante, og der er mange ondsindede rygter om den. Men vedbend er en meget speciel plante, fordi den har en ung og en moden fase. Så længe planten kan klatre, forbliver den i sin unge fase. Ved regelmæssig beskæring holder vi planten i denne fase. Vedbenden beholder de karakteristika, der er forskellige for hver sort. Fra det øjeblik grenene ikke kan finde en overflade at hage sig fast i, er vækstgrænsen nået, og der sker noget forunderligt. Planten ændrer udseende og sætter sidegrene, der bliver ret buskede. Bladene bliver rombeformede, og planten mister evnen til at danne luftrødder. Fra det øjeblik vil planten blomstre hvert efterår. De kugleformede grønne til gule blomster består faktisk af mange små blomster. Nektaren er meget populær blandt bier og sommerfugle. Efter blomstringen udvikles der små grønne frugter, der bliver flot sorte om vinteren. Hvis man tager et skud fra denne del af vedbenden, ville det ikke blive en klatreplante, men en busk. Arveanlæggene har ændret sig. Dette fænomen hos vedbenden kaldes Hedera helix 'Arborescens'. Denne ikke-klatrende plante kan plantes i haven som en stedsegrøn busk eller i en potte. De frodigt voksende grene med friskt grønne blade er meget dekorative i blomsterbuketter. Især når frugterne er modne og mørke.
Men der er flere grunde til at vælge vedbend. Det er en stedsegrøn plante, der er nem at dyrke, fordi den ikke kræver en bestemt type jord, selvom visse typer foretrækker en let sur jord. Vedbend vokser i alt fra fuld sol til dyb skygge.

Vi kender alle vedbenden, som vokser i skovene med fantastiske trekantede mørkegrønne, blanke blade. Men der er mange forskellige sorter med blade i forskellige former og størrelser. Hjerteformede, næsten runde, 5-kantede, krusede, spidse, blanke, matte, klart grønne eller med lysegule kanter, pastelgule med grønne pletter, mørkegrønne med en klar gul kerne, grålige blade - alle er ægte ædelstene. Og så har vi endnu ikke nævnt bladstørrelsen. Denne kan variere enormt, ligesom farvevariationerne. Nogle har blade, der kun måler få cm i tværsnit, mens andre kan måle 15 cm.
Der findes en sort til alle steder og stilarter. De grønne typer er altid dekorative på en solbeskinnet væg eller et hegn, især når man lader en klatrerose vokse op igennem dem. Blomsterne er endnu flottere at se på mod en grøn baggrund, mens solen får de blanke blade til at glimte. De brogede sorter, som f.eks. Hedera h. Kolibri, der er næsten hvid med grønne prikker, eller den cremehvide, gulkantede Hedera h. Eva, eller den gyldne, grønkantede Hedera h. Goldheart lyser virkelig op på et mørkt sted.

For at sikre at den grønne eller brogede væg holder sig flot og ikke bliver for kraftig, er regelmæssig beskæring altafgørende. Beskær straks nye grene, der vokser mod vinduesrammer eller andet malet træværk. Luftrødderne efterlader grimme mærker, når de fjernes.
Så er der rygtet om, at vedbend ødelægger fugerne i væggen. Det passede, dengang mørtelen indeholdt kalk. Huse bygget efter 1920 er normalt ok. Er du i tvivl om fugernes kvalitet, kan du skrabe i fugen med en lille kniv. Hvis det giver dybe mærker, er det bedre at bruge en anden klatreplante, eller rettere sagt en espalierkrævende klatreplante. Er fugerne stærke, kan vedbend endog have en isolerende effekt. Regnvandet løber af bladene og når ikke længere ind til væggen.
Vedbend er meget nem at forme. En kugle, spiral eller endog dyreformer er mulige. Den småbladede sort Hedera h. Baltica egner sig særligt godt til dette. Anbring den færdige trådform over den unge plante og lad grenene vokse igennem formen. Alt, hvad der vokser uden for formen, kan skæres tilbage. I en symmetrisk have kan vedbend også dyrkes i kubiske former. Lav en ramme med små bjælker og wire og anbring en vedbend i hvert hjørne. I løbet af et par måneder har du en stedsegrøn kubus.
Endnu en kreativ idé er at trække tykke tove løst mellem nogle stænger og også husets gavl. Vedbenden kan vokse langs tovene. Selvom den regelmæssige beskæring kan være noget tidskrævende, er effekten helt magisk.

Giftig: indeholder giftige saponiner, der især findes i bærrene, men også i mindre mængde i blade, stængler og blomster. Det er nu yderst sjældent, at der sker forgiftningstilfælde, idet bærrene er hårde og meget bitre, så barnet hurtigt vil spytte bærret ud igen.

Udvalgte artikler
Japansk blåregn
Japansk blåregn, Wiseria floribunda, er ikke altid blå. Der er mange sorter med forskellige blom-sterfarver at vælge imellem. Purpurblå og blålilla er de mest udbredte farvetoner, men sorten 'Ro-sea' har sarte, rosa blomster, og sorten 'Alba' har elegante, snehvide blomster i de lange hængende klaser, der er plantens adelsmærke.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Så selv
For at beregne det bedste tidpunkt for din såning, bør du finde ud af, hvor længe der i gennemsnit er frostvejr i dit område. Den oplysning kan du som regel få af landmænd eller i dit lokale havecenter.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Ny græsplæne
Såning af græsplænen forgår bedst fra midten af august til midten af septemper. Her er jorden både lun og fugtig. Der kan også sås om foråret fra april frem til midten af maj.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Vortemælk
Planten hører hjemme i stenede og tørre bjergegne i Sydøsteuropa. Derfor egner den sig sær- ligt godt i stenpartier. men den tager sig udmærket ud i forgrunden eller en smule tilbagetrukket i sydvendte bede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser