Galanthus er sammensat af græsk gala = mælk og anthos = blomst. Man kender 14 arter, som alle stammer fra Europa og Den nære Orient. Hos os findes de kun som forvildede i naturen, og de blomstrer sjældent før i februar; men sÃ¥ langt nordpÃ¥ som i Sydfrankrig kan man have blomstrende vintergækÂker pÃ¥ friland fra oktober til april. Det er løgplanter med to grundstillede, ret tykke, linjeformede, grønne blade og en enkelt, nikkende blomst pÃ¥ den 10-20 cm høje stilk. Blomsten har seks blosterblade i to kranse; de inderste er smÃ¥ og har grønne tegninger, der i virkeligheden er duftpletter eller duftÂmærker, som dufter kraftigere end den øvrige plante for at lokke insekterne til.
Vækstkrav: De almindeligt dyrkede arter er fuldstændig hÃ¥rdføre i DanÂmark, mens f.eks. Galanthus elwesii kan være lidt sart. Vintergækker trives bedst i en humusrig muldjord, gerne tilsat bladmuld, og det er en af de fÃ¥ løgplanter, som tÃ¥ler en noget fugtig bund, ligesom den ogsÃ¥ vokser fortræfÂfeligt pÃ¥ en svagt sur jord. Derimod tÃ¥ler løgene dÃ¥rligt udtørring, og ved omplantning bør de lægges igen snarest muligt. Det er kun nødvendigt at omÂplante, nÃ¥r blokkene er blevet for store; det kan ske umiddelbart efter afblomstringen eller i august-septemÂber. De største løg kan udmærket drives. Man sætter dem i potter, som graves ned pÃ¥ et skyggefuldt sted unÂder et lag sand, og de kan tages ind omkring nytÃ¥r og drives ved 8-10°C, indtil de er kommet i blomst. I haven er de anvendelige under store træer og busketter, i stenbedet og græsplænen samt i bede med forÃ¥rsløg. De breder sig i reglen villigt ved sideløg. men kan ogsÃ¥ formeres ved frø, der udsÃ¥s pÃ¥ et skyggefuldt sted. Det varer imidlertid 4 Ã¥r, før frøplanterne kommer i blomst.
Arter:
Galanthus elwesii stammer fra Lilleasien. Den blomstrer tidligere og har bredere, blågrønne blade og større blomster end Galanthus nivalis, men er til gengæld ikke så hårdfør. Løgene skal lægges i 10-12 cm's dybde.
Galanthus nivalis, almindelig vinterÂgæk, findes vildtvoksende i Vest- og Mellemeuropa. Den har smalle, blÃ¥Âgrønne blade og en elegant, slank, hvid blomst. Der findes en del sorter, bl.a. 'Maximus' , der har større blomster, 'Lutescens' , der har gullige tegninger pÃ¥ kronbladene, 'Pictus', der har grønÂne pletter pÃ¥ sÃ¥velde inderste som de yderste kronblade, og 'Plenus' , der er fyldtblomstret.
Galanthus plicatus kommer fra BalkanÂomrÃ¥det og det sydlige Rusland. Den har ret store, nærmest kuglerunde blomster pÃ¥ 20 cm høje stængler, men blomstrer lidt senere end de øvrige arter.
Giftig: indtagelse af især løgene kan give voldsom opkast og diarre
Skrevet af Kjeld
d. March 07 2013
4711 Fremvisninger ·
Blommeviklerlarver
Larver af blommevikler er sammen med blommehvepsen et kendt skadedyr på blomme og kirsebær samt andre stenfrugter. Artikel kategori:Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Unge frugttræer
Faktisk var det frugtavlerne, der indførte andre grundstammer at pode f.eks. æbler på. I stedet for de normale vildstammer, indførte man stammer, som hæmmer toppens vækst, så træet ikke bliver så højt og dermed mere rationelt at plukke fra. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Laurbærkirsebær
Laurbærkirsebær er det danske navn for den blomstrende busk, Prunus laurocerasus. Det er næsten ikke til at udtale navnet, men det henviser til, at planten nok er nært beslægtet med kirsebær men ikke desto mindre minder om en laurbærbusk. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
