Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Løvfældende buske og træer
Der findes et væld af buske og træer i landets havecentre at vælge imellem. Gå forsigtigt frem og vælg nøje udfra planteanvisningerne.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
August 10 - 2010

Artikel kategori: Nyhedsbreve 2010
Udvalgte artikler
Drivhusdyrkning
Når du dyrker grøntsager og frugt i et drivhus, kan du forlænge sommerens varme og lys og give dem mere tid til at udvikle deres smag.
Artikel kategori: Drivhuset
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Så stauder
Så stauder
De fleste haveejere har prøvet at så sommerblomster, og det er de frø, der møder os fra supermarkedets hylder i de tidlige forårsmåneder. Langt færre – selv blandt erfarne haveejere – har prøvet at frøformere stauder. Det skyldes formentlig flere ting: dels er udvalget af staudefrø i supermarkeder og havecentre yderst sparsomt – vil man have et stort udvalg af staudefrø at vælge i mellem, må man i gang med postordrefirmaer og netbutikker. Derudover kan stauder med fordel sås i vinterhalvåret, hvor de fleste havemennesker er gået i hi – haven er ligesom sat på stand-by i den kolde tid. Og endelig eksisterer der den misforståelse, at der er svært at frøformere sine egne stauder. Det er det for de flestes vedkommende ikke! Men i og med at stauder er flerårige planter, der som udgangspunkt kommer igen år efter år efter år, er tidshorisonten for stauder selvfølgelig helt anderledes end for de etårige sommerblomster. Stauder kræver lidt tålmodighed!

De fleste frø af stauder og toårige er kuldekimere – dvs at frøet behøver en kuldeperiode for at kalde spireevnen frem i frøene. I naturen sker det ved, at frøene ligger på og i jorden om vinteren. Vil man så sine egne stauder, gøres det derfor allerbedst ved at efterligne naturen og så frøene i løbet af efteråret/vinteren – ligesom naturen gør, når den drysser frøene. Dermed vil frøene få den allerbedste behandling ved at ligge ude gennem vinteren og blive udsat for de skiftende temperaturer, og så vil de spire, når lys- og varmeforholdene om foråret er passende. Frøene går i en dvale, der kun kan brydes ved længere tids skiftende temperaturer over og under frysepunktet

Man kan koldså frø af stauder hele vinteren og frem til april-maj. Jo tidligere man sår, jo kraftigere planter, vil man ofte få allerede i første sæson. De såkaldte toårige (i modsætning til stauderne, som er flerårige) lever, som navnet siger, i to år. Sår man dem i vinterhalvåret eller i det tidlige forår, vil de den første sommer danne små bladplanter for derefter, i deres andet leveår, at blomstre, hvorefter de dør.

Mine staudefrø er samlet om efteråret og vinteren igennem opbevaret i temperaturer, der efterligner naturens – det vil sige koldt med svingende temperaturer. Derfor vil de være spireklare, hvis du køber dem til forårssåning. Hvis du køber staudefrø og først planlægger at så dem senere, bør de opbevares køligt, mørkt og tørt – fx i en lufttæt bøtte i køleskabet.

Det er bedst at så i rækker på et stykke bart jord. Sås de i rækker, kan du nemmere skelne dem fra det frøukrudt, der spirer frem til foråret. Ukrudtet spirer for det meste før de såede stauder, så det skal helst løbende luges væk, så de nye stauders kimplanter kan komme til. En anden metode, som jeg selv er blevet mere og mere glad for, er, at så stauderne i såbakker eller flamingokasser. Fyld så- og priklejord i en flad kasse (flamingokasserne fra supermarkedets grøntafdeling er rigtig gode) – sørg for at der er drænhuller i kassen. Gennemvand jorden og så dine stauder i rækker i kassen eller kasserne. Som hovedregel skal frø sås i en dybde, der svarer til 1-2 gange deres egen diameter. Dvs at store frø skal dybere end små frø. Bittesmåfrø som fx frø af fingerbøl, kongelys og valmue kan være lidt svære at håndtere. Bland dem eventuelt med lidt fint sand og drys blandingen ud ovenpå jorden og tryk let til. Man kan eventuelt drysse en smule fint jord ovenpå, men det er ikke strengt nødvendigt. Stil såkasserne udendørs under et halvtag, i et koldt skur el.lign., hvor jorden kan holdes let fugtig uden at mugne. Der behøver ikke at være lys i denne fase. Lad kassen stå i kulden hele vinteren – husk at tjekke en gang imellem, at jorden hverken tørrer ud eller mugner.

En gang i løbet af foråret – afhængig af hvilke stauder, der er sået, og hvornår i løbet af vinteren, de er sået – vil de begynde at spire. Og så skal de ud i lyset!! Stil kassen ud i haven og fortsæt med at holde jorden fugtig – små nye kimplanter tåler ikke at udtørre! Er der sået tæt, skal der måske tyndes lidt ud, så de enkelte planter har plads til at udvikle sig. Når de er til at håndtere, kan man plante dem ud på friland.

Man kan dog også sagtens så frø af stauder senere på foråret eller i løbet af sommeren, hvor man ofte har mere tid, når man er færdig med den store forårssåning af sommerblomster og urter til køkkenhaven. Som nævnt har de frø af stauder, jeg sælger, haft deres kuldeperiode og vil normalt kunne spire uden problemer også i sommerens varme. Men hvis sommersåede staudefrø ikke har spiret efter ca. tre uger, kan man forsøge sig med at sætte såpotten i køleskabet i 8-10 dage. Dermed kan man ofte tricke genstridige staudefrø i gang.

Normalt kan man ikke forvente blomstring på stauder det første år, men jo tidligere man sår, jo større er chancen for en mindre blomstring på de nye planter allerede til næste år.

At så sine egne stauder er sjovt – og billigt! Skal haven gøres frodig og blomsterrig med planter fra havecente og planteskoler, kræver det enten en meget lille have eller et meget tyk tegnebog. Prisen for en enkelt staude bevæger sig nemt fra de 30-40 kr. og langt op over de 100 kr. Det er der ikke noget underligt i, for man betaler jo andre for at gøre alt forarbejdet. Men hvorfor ikke selv gøre arbejdet og få glæden ved at frembringe sine egne stauder? For kun et par mønter kan du få en pose frø, som i de fleste tilfælde vil give mange stauder. Og en stor berettiget selvtilfredshed!




Lavet med tilladelse fra Albinus Frø
Udvalgte artikler
Uklippet hæk
En uklippet hæk er en mellemting mellem hæk og levende hegn. Den tilfører ikke haven den samme stramme form som en traditionelt klippet hæk, men danner en blødere afgrænsning.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Mosegrisen
Mosegrisen eller vandrotten (på latin Arvicola terrestris) kan blive op til 20 cm lang plus hale på ca. 10 cm. Den vejer normalt 100-300 gram.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Kanna
Med deres usædvanlige løv og flotte blomster ligner de en krydsning mellem en gladiolus og en bananplante. Med disse typiske kendetegn giver kannaer et tropisk præg i enhver have. Kannaen er en juvel i bedet som en robust baggrundsplante eller som solitærplante og fokus i en minimalistisk have.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Asparges-dyrkning.
Asparges er en af de ældste, dyrkede køkkenurter. Helt fra oldtiden har asparges været kendt og dyrket i Ægypten og Romerriget og værdsat som en stor delikatesse.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Sommerbegonie
Isbegonie er et andet velkendt navn på denne plante, men navnet må ikke misforstås.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Blåkant/Katteurt
Hvad enten indkørslen er parklignende eller af beskeden udformning, kan den altid indrammes af Blåkant.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Taks
Valget af buske og træer er vigtigt for stemningen i haven. I perioder har der måske været rynket på næsen af taks. Den kan nok virke lidt mørk og dyster, men den fortjener at komme frem i lyset, for den har mange kvaliteter. Taks er en smuk, stedsegrøn busk eller mindre træ.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser