Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Køkkenhaven » Portulak
Portulak
Både sommer- og vinterportulak er kødfulde planter, hvis unge skud anvendes i salat. Sommerportulak kan desuden serveres kogt som spinat, i suppe og saucer, og kan syltes som pickles. De to planter er ellers vidt forskellige. De omtales derfor hver for sig nedenfor.

Historie:

Sommerportulak stammer fra Nordvestindien og er i dag vildtvoksende i Syd-og Centraleuropa, hvor den dyrkedes som køkkenurt fra oldtiden. I dag er det mest i Norge og i Holland at man har fastholdt den som køkkenurt. Omtales i de gamle urtebøger således: Harpestræng (omkr. 1300): Mod forstoppelse og blæresmerter. Som salve på bylder, sår på penis og kvindens bryster. Chr. Pedersen (1533): Mod blodspytning. Henrik Smid (1546): For mavens, leverens og nyrenes sygdomme og meget mere. Under alle omstændigheder ved vi i dag, at planten er vanddrivende. Vinterportulak stammer fra Canada

Dyrkning:

Sommerportulak sås på friland midt i maj. Frøene er små og kan blandes med lidt sand og sås i en løs og let havejord. Vinterportulak sås i sensommeren og vil spire og stå grøn hele vinteren, hvis vinteren er mild. Kan også sås i kasser og sættes ind i drivhuset og man kan bruge af det til salat vinteren over.

Madlavning.

Sommerportulak: Klip de unge skud. Og lad planten stå, så vil den give flere nye skud. De helt fine skud kan anvendes rå i salat. Skuddene kan også koges og blandes i kartoffelmos, i suppe, saucer eller i sammenkogte farsretter. Stænglerne kan også syltes i eddike (som græskar eller pickles). Syltede portulak-stængelstykker smager godt til kyllingeretter. Vinterportulak er en kærkommen vækst til salatskålen i vinterhalvåret og det tidlige forår.

Medicin:

Sommerportulak er vanddrivende og rig på C-vitamin. Kliniske forsøg i Kina peger på, at portulak har en mild antibiotisk virkning. Saftens urindrivende virkning er nyttig ved behandling af blærelidelser. Man bør ikke spise store mængder under graviditet, da det kan give kontraktioner af livmoderen.

Udvalgte artikler
Ridderstjerne / Amaryllis
Det er flerårige løgplanter med båndformede, helrandede blade. Planterne er vinterblomstrende. Blomsterne sidder endestillet på kraftige stængler, ofte 3-4 sammen. Frugterne er kapsler med få frø.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Abetræ
Planterne, der i begyndelsen vokser langsomt, sættes først i potter eller plasticspande. Om sommeren kan de unge træer stå ude. Om vinteren opbevares de indendørs, lyst og helst frostfrit. Først når træerne er 4-6 år gamle kan de plantes ud.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Krydderurter
Krydderurter er herlige at kunne plukke løs af og bruge i madlavningen, at kunne nyde duften af, og ikke mindst en fryd for øjet, når de står fulde af dejlige blomster eller frøstande.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Sommerfuglebusk
Yndefulde, farverige sommerfugle sætter deres præg på haven i juli og giver den en ekstra dimension af liv og lethed, når de danser i solskinnet. Med et udvalg af de buske, sommerfuglene holder mest af, er der garanti for dejlige sommeroplevelser.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser