Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Farvevisse
Farvevisse
Farvevisse
Genista tinctoria


Farve-Visse er lille busk med en tæt og rund vækstform. Hovedgrenene er opstigende med tætsiddende sidegrene. Barken er først lysegrøn og fint håret. Senere bliver den stribet og fint furet. Gamle grene har en grågrøn, knudret bark. Knopperne sidder spredt, og de er meget små og tæt dækket af lyse hår. Bladene er lancetformede og helrandede med fine hår langs randen. Over- og undersiderne har samme, græsgrønne farve.

Blomstringen sker i juli-august. Blomsterne sidder samlet i klaser ved enden af hvert skud. De enkelte blomster er smørgule og uregelmæssige (som en meget smal gyvelblomst). Frugterne er små bælge, der rummer 5-10 små, spiredygtige frø.

Rodnettet består af en enkelt, dybtgående pælerod med forholdsvist få siderødder. Farve-Visse har – som alle ærteblomstrede – knolde med kvælstofsamlende bakterier på rødderne.
Farve-Visse (Genista tinctoria) er en 20-50 cm høj halvbusk, der vokser på heder, skrænter og i vejkanter.
Den har ingen torne til forskel fra de andre Visse-arter i Danmark.
Lysende guldgule blomster

Denne busk er et lysende indslag i enhver have, især op mod sten og murværk. Den har sin givne plads på hedeagtige områder.
Den vokser tæt og temmelig opret. Arsskuddene er græsgrønne og furede med små museøreblade. Ældre grene er forveddede.
De guldgule ærteblomster sidder samlede i skudspidserne.

Frosne skud spiller mindre rolle

Det er ikke usædvanligt, at de saftige årsskud fryser hårdt tilbage, men det gør ikke så meget.
Busken bryder nemlig rigeligt med nye blomsterbærende skud.
Hvert forår bør man udtynde treårige og ældre grene.

Forvildet i Danmark

Farvevisse vokser vildt i Europa og Orienten.
Den findes desuden forvildet enkelte egne i Sverige og undertiden i Danmark. Farvevisse er i og for sig udmærket med tanke på det rige blomsterflor i juli-august (september).
Artsnavnet tinctoria har imidlertid intet med farve men med farvning at gøre. Af busken udvinder man nemlig en værdifuld gul plantefarve.

Planten indeholder samme slags gift som Guldregn.

Planten er giftig i alle dele.

Udvalgte artikler
Ferieklar
Det er rigtig ærgerligt at vende hjem fra flere ugers ferie og se, at alle forårets anstrengelser er spildt, enten fordi blomsterne i krukkerne er druknet, eller sommerblomsterne og køkkenhaven er visnet bort.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rosmarin
er en stedsegrøn halvbusk, der ofte forhandles og dyrkes, som om den var en staude. Den dyrkes på grund af sine aromatiske blade, der bruges i talrige, sydlandsk inspirerede retter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af en prydbusk
Den vigtigste ting du skal vide om beskæring af en prydbusk er, at den måske slet ikke har behov for beskæring.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Gummitræ
Ficus trives godt i enhedsjord. Den vokser hurtigt, og vil man ikke plante den om hvert år, bør man give den gødningsvanding om sommeren.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser