Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Tulipan
Tulipan
Have-Tulipan
Tulipa gesneriana


er betegnelsen for resultaterne af en lang række af krydsninger og udvælgelsesarbejder inden for slægten Tulipan. Tulipanen var ukendt i Vesteuropa, indtil den blev indført i det 16. århundrede.

Tulipan opnår (afhængigt af art og sort) en højde på mellem 10 og 70 cm. På den enlige stængel er der kun har nogle få helrandede og elliptiske blade, som sidder ved jorden. For enden af stænglen sidder én eller nogle få, sekstallige blomster, som er udfoldet mellem maj og juni.

Tulipaner har brug for op til seks års vækst fra frøspiring til den første blomstring. Derfor bruges det meget sjældent at så tulipaner ud (selv om det i høj grad er muligt med mange af de vilde arter). I stedet bliver planterne formeret ved fraskillelse af datterløg.

Løgene lægges i oktober i skåle eller potter, der er fyldt med jord, dækkes med sand og graves ned eller stilles et koldt og mørkt sted. Afhængigt af sort og løgbehandling tages potterne ind fra december til februar og stilles lyst og lunt (17-20°C).

Indkøbte juletulipaner eller lignende holder længere, hvis de stilles koldt og lyst. Vandes rigeligt, men behøver ingen gødning. Løgene kan efter afblomstring gemmes til foråret og lægges i haven.

Ligesom hos roser og Clematis deler man tulipaner op i grupper. De har hver deres karakteristika, og de vigtigste af dem omtales her:

Blandt de havetulipaner, vi kender bedst, er Darwin-hybriderne. De er høje, op til 70 cm, enkle, ofte gule eller røde.

Papegøjetulipaner har indskårne, ofte forvredne, blomsterblade, og de har også ofte en dekorativ grøn plet eller stribe langs med kronbladene – deraf navnet. Papegøjetulipaner er resultatet af et bevidst opformeringsarbejde ud fra en sort af ganske almindelige tulipaner.

Papegøjetulipaner kan let forveksles med gruppen Frynsede tulipaner. De frynsede tulipaner har dog en helt anden slags skønhed. De har glatte blomsterblade, der hver ender i en frynse, som modsætning til papegøjetulipanerne – oftest har samme farve som resten af blomsten.

Også viridiflora-tulipanerne er en gammel gruppe, der kan genkendes på illustrationer helt tilbage fra 1600-tallet. De har, som navnet antyder, en grøn stribe op langs med kronbladene.

Gruppen Enkelt Sen har været kendt siden 1620. Det er en ret smal tulipan med røde flammer og striber, og man kan simpelthen se et renæssance-maleri for sig, når man ser den. Sortsudvalget omfatter både tulipaner, der er almindelige i formen og nogle, der med deres liljeformede blomster og smalle linjer minder om de oprindelige, østerlandske tulipaner, – noget der også findes i de langt mere moderne, liljeblomstrede tulipaner.

De liljeblomstrede tulipaner er skabt i det 20. århundrede. Det er som regel ret høje planter, op til 60 cm, som i begyndelsen har slanke og krukkeformede blomster. Når de folder sig ud, forvandler deres slanke, bagudbøjede kronblade sig nemlig til de fineste, liljeblomst-agtige stjerner.

Fra det 20. århundrede kommer også gruppen Dobbelt Sen. Det er de meget fyldte, dobbelte, kuglerunde tulipaner, der somme tider fås hos blomsterhandlerne om foråret.

Også de Dobbelt Tidlige hører til dem, man ofte ser hos blomsterhandleren. Det er lave tulipaner, typisk 30 cm høje, og knap så fyldte og runde som Dobbelt Sen-tulipanerne. Det er dejlige tulipaner, og f.eks. vil en af de hvide sorter stå fint til forårets spæde grønne farver.

De tre grupper: Kaufmannia, Fosteriana og Greigii kaldes for botaniske tulipaner, fordi de har mange af de vilde tulipaners kendetegn. De er alle meget lave og har smalle røde og gule blomster.
En hel dem af dem har desuden spættede blade. De blomstrer meget tidligt, og løgene er holdbare under danske klimaforhold, sådan at de virker ligesom stauder.

Hele planten er giftig: Alle plantedele på tulipan er giftige: blomst, blade, stængel og løg. Det giftige stof hedder Tuliposide. Ved længerevarende hudkontakt kan man få hudproblemer. V
ed indtagelse af lille mængde får man mavesymptomer. Der skal indtages en større mængde, inden man får livstruende symptomer.

Udvalgte artikler
Hårfjerning
Nu fungerer min hjerne ikke mere, min selvrespekt er helt væk og jeg er ret sikker på at jeg har brug for en psykolog med speciale i post-traumatisk stress syndrom efter dette.
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Druehyld
Busken klarer sig godt under magre og tørre forhold. Den er særlig velegnet at plante i haveskel, på skråninger og i spalter mellem sten.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Foliebassin
Hvis du vil have et mere individuelt design benyttes folie, og så du kan i princippet selv vælge form og dybde. Men der er dog visse faktorer - f.eks. iltning af vandet og frostsprængninger af bassinet - man skal tage i betragtning
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Havtorn - Sandtorn
Havtorn - Sandtorn (Hippophae rhamnoides) anvendes i læhegn, vildtplantninger og på kystnære lokaliteter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser