Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Soldug
Soldug
Soldug
Drosera

Planten har en bladroset af langstilkede cirkelrunde blade. Bladene rand og overside er beklædt med langstilkede, røde kirtelhår med slimdråber i spidsen.

Når insekter kommer i berøring med slimdråberne kan de fanges og omsættes af planten.

Der findes ofte et blomsterskaft med små, hvide, ensidigt vendte blomster, som er lukkede det meste af tiden og kun åbner sig midt på dagen i solskin.

Planteslægt med ca. 150 arter af oftest spinkle, kødædende urter i soldugfamilien. Der findes både rosetplanter, klatreplanter og knoldplanter. Bladene er besat med såkaldte tentakler, der ligner kirtelhår, men indeholder ledningsvæv i tentaklens stilk og hoved.

Tentakelhovedet udskiller både slim og fordøjelsesvæsker med bl.a. proteinopløsende enzymer. Insekter og andre smådyr tiltrækkes af de skinnende kirtler og sætter sig på bladene. Her fastholdes de af slimen og opløses af fordøjelsesvæskerne, der først udskilles efter en kemisk stimulering fra byttet i form af bl.a. urinsyre.

Der er mindst to typer tentakler, langstilkede og kortstilkede. De langstilkede sidder på eller nær bladranden og kan ved vækst i stilkens celler bøjes vinkelret ind over bladpladen, hvis byttet berører dem (mekanisk stimulering) i kampen for at slippe fri. Efter kemisk stimulering kan de bevæges i alle retninger ind mod byttet.

Den kemiske stimulering får desuden bladet til at rulle eller krumme sig sammen, hvorved endnu flere tentakler bringes i kontakt med byttet. De kortstilkede tentakler sidder midt på bladpladen og er primært enzymudskillende og næringsoptagende. Enzymerne nedbryder byttets bløddele til aminosyrer, og dette næringstilskud gør den kødædende plante mere konkurrencedygtig på næringsfattigt substrat samt sikrer en større produktion af spiringsdygtige frø

Slægtens hovedudbredelse er i Australien og Sydafrika. I Danmark findes tre arter, rundbladet soldug, Drosera rotundifolia, langbladet soldug, D. anglica, og liden soldug, D. intermedia; især de to sidste arter er ret sjældne. De små hvide blomster er kun åbne i fuld sol midt på dagen. I en højmose vil D. rotundifolia vokse mest tørt, dvs. på tuerne, mens D. intermedia vokser, hvor der er vådest, dvs. i høljerne, mens D. anglica vokser i overgangszonen mellem tuer og høljer.

Denne fordeling mellem voksesteder medfører mindre konkurrence om byttet mellem soldugarterne. D. intermedia fanger således flest flyvende insekter, bl.a. myg, der sætter sig på de nærmeste blade, når de klækkes fra puppen. De to andre arter fanger især kravlende insekter som myrer, biller og edderkopper (arachnider), der ikke bryder sig om at få våde ben.

Kirtelsekretet fra hårene på bladene angives at være giftigt for mennesker.

Udvalgte artikler
Flerårig Latyrus
Flerårig latyrus (Lathyrus latifo­lius) er flerårig og vildtvoksende i Europa.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sølvblad
Sølvbladfamilien (Elaeagnaceae) består af buske og træer med meget små blomster. De har torne og skjoldhår og bladene er udelte uden fodflige. Sølvbladfamiliens arter bestøves med vinden
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fjeldribs
Planten dyrkes som klippet og uklippet hæk og i læhegn. Desuden findes den muligvis vildtvoksende på Møn og Bornholm.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Rødtjørn
Mellemhøjt, løvfældende træ eller busk, som bliver 4 til 6 m højt og 2 til 3 m bredt. Blomstrer i maj-juni måned. Små mørkerøde blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser