Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Gyldenlak
Gyldenlak
Gyldenlak
Cheiranthus cheiri


Fløjlsblød og duftende som en femme fatale – gyldenlakker må man ha’ i sin have! Gyldenlakken blomstrer tidligt og overdådigt i uforudsigelige kulører i farveskalen lysegul, skriggul, orange, lyserød, bordeaux og lilla - for nu blot at nævne nogle.

Gyldenlak er en ’gammeldags’ blomst, der hører til i den traditionelle landbohave og i den engelske cottage garden.

Gyldenlakken er toårig, dvs at den det første år kun leverer nogle mørkegrønne blade, og året efter kommer så blomstringen. Derefter dør planten som oftest, men gyldenlak er flittig til at så sig selv, så efter nogle års selvsåning vil man have en fast bestand.

Gyldenlakken blomstrer tidligt, allerede i april-maj, og de bløde, velouragtige blomster dufter helt vidunderligt, en tung duft, der er særlig intens, når solen bager på dem.

Gyldenlak trives bedst på en tør og solrig vokseplads – og gerne i en lidt mager jord. Den skal ikke gødes, for så risikerer man blot, at den leverer flere blade end blomster.

Sås i maj-juni, gerne i rækker i køkkenhaven. Frøene er nemme at få til at spire. I sensommeren kan de små etårige planter så flyttes hen, hvor man ønsker, at de skal gro.

Småplanterne er vinterhårdføre, og i det tidlige forår året efter vil de så kvittere med et overvældende, velduftende blomster-brag!

Farverne er stort set ustyrlige – de blomstrer i alskens farver inden for den nævnte farveskala. Hvis man får yndlingsfarver blandt ens gyldenlakker, kan man forsøge kun at lade favoritterne sætte frø, mens man nipper blomsterhovederne af de knap så attråværdige farver, inden de sætter frø.
Dermed kan man påvirke lidt – men der er ingen farvegaranti!

Ønsker man at de skal gro i krukker, så vent dog med at plante dem i krukkerne til det tidlige forår. I hårde vintre kan krukkerne nemlig bundfryse, og det kan være for hårdt for småplanterne.

Den tidlige forårsblomstring i gult, kanariegult, orange og rødbrunt, og den Vidunderlige duft opvejer rigeligt det arbejde Gyldenlak kræver.

Selvom planten egentlig er flerårig dyrkes den som toårig. Plantetiltrækningen er ikke uden problemer. Jordlopper og snyltesvampe angriber med forkærlighed kimplanterne, kaniner og harer gnaver småplanterne i sig. Endelig er barfrost et problem.

Planten er giftig: indtagelse af frø kan give åndenød, påvirker lungerne, hjerterytmeforstyrrelser, dødelig

Udvalgte artikler
Økologisk
Husker du, hvordan helt frisk-opgravede nye kartofler smager? Vil du gerne være sikker på at kunne servere grøntsager til dine børn uden gifte? Du kan med stor glæde omlægge en del af haven og dyrke økologiske gulerødder, bønner, kartofler, ærter og krydderurter som persille.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Dværgmispel
Dværgmispel har fået sit danske navn, fordi den minder meget om den nære slægtning mispel (Mespilus), men har meget mindre løv, blomster, frugter og vækst kraft end denne. Herhjemme er dværgmispel bedre kendt under sit botaniske navn Cotoneaster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Paraplyplante
Schefflera er nær beslægtet med Aralia, men har en mere. graciøs vækst, især takket være de mangedelte blade, der har stilkede småblade.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kokardeblomst
Kokardeblomster har store blomster i en tiltalende gul/rødbrun kombination med mørkebrunt centrum. Glimrende som kontrast i staudebedet, flot og holdbar som snitblomst.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser