Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Malurt
Malurt
Malurt
Artemisia absinthium


en staude med en opret, busket vækst. Skuddene er furet og grågrøn, og den bærer spredtstillede, helrandede blade, der er 2-3 gange fjersnitdelte, sådan at hvert bladafsnit er linje-eller lancetformet.
Oversiden er grågrøn, mens undersiden er en smule lysere.

Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder de små kurveblomster siddende samlet i toppe ved skudspidserne og fra de øverste bladhjørner. Hver enkelt kurv er halvkugleformet og nikkende. De enkelte kroner er grønlige eller gule. Frugterne er nødder uden fnok.

Egenskaber: Smuk halvbusk med sølvglans. Vin- og brændevinskrydderi. Mølmiddel.
Højde: 70-90 cm.
Lys: Fuld sol for aromaens skyld.
Vand: Beskedent behov.
Jord: Let, lidt tør, gerne kalkrig.
Såning og plantning: Såes i kasse eller på bed om foråret. Potte dyrkede planter kan købes.

Passende planteafstand 30 cm.

Breder sig villigt

Brændevinskrydderi fremfor noget

Malurt er et brændevinskrydderi frem for nogen andre. I århundreder har man anset Malurt for at være helsebringende, specielt mod sygdomme i mave, galde og lever. Men man skal også huske, at den er et stærkt krydderi, som altid skal anvendes i små doser.

Hele planten indeholder den eteriske olie absinth, som er så stærk en nervegift, at absinthlikør blev totalt forbudt i Frankrig i 1915.

Vælg det rette tidspunkt at høste på

Traditionelt angiver man høsttidspunktet til Bartolomeus, den 24. august, men enhver haveejer ved, at det er afgrøden og ikke kalenderen, der bestemmer, hvornår høsten skal finde sted.
For Malurt gælder det, at man høster kvistene ved blomstringens begyndelse. Disse tørres derefter luftigt og skygget til senere brug.

Hvis man dyrker Malurt på let, kalkrig jord og et varmt, solrigt sted, udvikles dens aroma til fuld styrke.

Halvbusk med sølvglans

Malurt, der er en letdyrket halvbusk, bliver knapt 1 meter høj. Løvet er fliget, lysegrønt med sølvglans, de små blomster er gule.

Giftig: Det er en gammel læge- og krydderurt, hvis indholdsstoffer (især absinthiin) i større doser er giftige, da de kan fremkalde rystelser, svimmelhed og kramper.

Udvalgte artikler
Blomsterløg og knolde
Løgblomsterne er en fryd i enhver have. Fra tidligt forår til ind i efteråret er der løg og knolde, der blomstrer, hvis de vel at mærke er plantet rigtigt og på det rigtige sted.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Incarvillea / Havegloxinea
Havegloxinia har en kort, tyk, kødet rodstok, der står lodret i jorden. De grønne blade er fjersnitdelte og sidder i en grundstillet roset. Blomsterne er store og trompetformede med tilbage­bøjet krave
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drivhusplanter
Det er fra England, at hobbyen med dyrkning af planter i små drivhuse har bredt sig, og værdien af disse er stor, da dyrkningsmulighederne er steget betragteligt.
Artikel kategori: Drivhuset
Udvalgte artikler
Perlebusk
Hvis man planter Perlebusk mellem andre buske, skal den - trods sin ret anselige størrelse - placeres i forgrunden.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser