Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Tomat
Tomat
Tomat
Lycopersicum


Tomat er en enårig frugt med en opret, men senere nedliggende vækst. Stængler og blade er tæt besat med hår og kirtler. Bladene sidder spredt, og de er fligede med helrandede lapper. Over- og underside er ensartet grågrønne.

Blomstringen indledes så snart planten har samlet kraft nok, og den fortsætter helt ind i efteråret. Blomsterne er samlet i små stande, som dannes i bladhjørnerne. De enkelte blomster er gule og regelmæssige.

Frugterne er store bær, som først er lysegrønne, men som bliver gule, orangerøde eller røde ved modenhed.

Rodsystemet er kraftigt, men må ofte give op overfor plantens store vandbehov, når den dyrkes under glas.

Plante i natskyggefamilien, der stammer fra de vestlige kystsletter fra Ecuador til Nordchile. Det er en varme-, nærings- og vandkrævende, en- eller flerårig, opstigende til klatrende, håret urt med spredte blade.

Den oftest 0,5-2 m lange stængel er opret, grenet eller ugrenet og bærer gule, 1-2 cm store, helkronede, stjerneformede blomster samlet i hængende klaser. Frugten er et saftigt, to- eller flerrummet, oftest kuglerundt bær med kødede frugtvægge og frøstole, som oftest rødt eller gult ved modenhed; smagen er aromatisk, let syrlig.

Tomat dyrkes i talrige varianter, fx små, krydrede cherrytomater og store, kødfulde, frøfattige bøftomater.

Tomater der dyrkes i beholdere kan vokse i plantejord fra plantecentret. God kompostjord fra haven kanogså bruges, men gødningsindholdet kan være svært at vurdere. Dyrker man direktei i jorden, kan man vende omsat staldgødning i jorden om efteråret og et tilskud omsat kompost inden man planter.

Unge frugter syltes; modne frugter anvendes rå, stegt eller kogt samt forarbejdede som henkogte, purerede mv., som grøntsager og krydret tilbehør.

Det er ikke absolut nødvendigt at knibe sideskudene på tomatplanter, det ændrer ikke på udbyttet fra planterne. Det der sker når man ikke kniber sideskudene er at man får en meget mere busket plante som kræver meget mere plads end de anbefalede 50 cm mellem hver plante.
Da de fleste ikke har så mange kvadratmeter drivhus, er det mere almindeligt at knibe sideskudene, så planterne i stedet bliver højere.

Sideskuddene knibes jævnligt under hele vækstperioden. Sideskud ses i hjørnet hvor bladene sidder fast på hovedstænglen. De knibes af med to fingre når de er 2-3 cm lange. Blade der sidder nedenunder de nederste tomat-klaser kan sagtens fjernes for at få mere luft omkring planterne og for at fjerne eventuelt sygdomssmittede blade.
Tomatplanten sætter nye blomsterklaser, lige så længe hovedstammen får lov til at vokse.

Toppen af planten knibes af, enten når planten ikke kan blive højere på voksestedet, eller når man ikke ønsker flere tomater ansat. Tidspunktet afhænger bl.a. af, om man også ønsker grønne tomater. Fra blomstring til røde tomater går der ca. 60 dage.

Tomater kan angribes af en hel del forskellige sygdomme. Hvis man dyrker på friland skal man huske at kartofler også er i natskyggefamilien ligesom tomater, og at man bør holde sædskifte med disse.
-Giffelråd ser man tit når planten mangler vand under blomstring. Griffelråd viser sig som en mørk og blød plet nederst på tomaten
-Grønnakkede tomater kommer, når temperaturen i drivhuset bliver over 26 grader. Skygge og udluftning forebygger problemet.
-Tobaksmosaikvirus, også kaldet TMV viser sig ved at toppen af planten bliver grålig og nye blade bliver gullige. Angrebne planter fjernes helt ud af haven.

Tomater der dyrkes i beholdere kan vokse i plantejord fra plantecentret. God kompostjord fra haven kan også bruges, men gødningsindholdet kan være svært at vurdere. Dyrker man direkte i jorden, kan man vende omsat staldgødning i jorden om efteråret og et tilskud omsat kompost inden man planter.

Busktomater skal ikke have fjernet sideskud

Busktomater plantes fortrinsvis på friland. Busktomater standser længdevæksten, når blomsterdannelsen er i gang og al videre vækst sker på sideskuddene. Kniber man ved et uheld alle sideskuddene af en busktomat, har man næsten ødelagt planten.

Giftig : Alt på planten, undtagen den modne frugt kan give mavesmerter, opkast, diarre, manglende koordination, svaghed, nedtrykthed, hallucinationer, kramper

Udvalgte artikler
Hegnsmure og hegn
Slyngplanter er særligt velegnede til plantning op ad hegn. Clematis, vedbend og slyngroser kan forskøn- ne et ellers kedeligt hegn.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Havens gifte
Det er især de farverige bær, der minder om ribs, stikkelsbær eller solbær, der er attraktive for børn. Kun sjældent putter børn blade og skud fra træer og buske i munden.
Artikel kategori: Giftige planter
Udvalgte artikler
Alpeplanter
Der er noget ganske særligt ved alpeplanter og ikke blot, fordi de har mange interessante, botaniske fællestræk.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Dungræs / Lampepudsergræs
Yndefuld græs, som ser fantastisk ud sammen med andre græsser af varierende højde og fylde. Lampepudsergræs får svajende stilke med hver sin fjeragtige lille pom pom dekorativ afslutning.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser