Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Almin. hestekastanie
Almin. hestekastanie
Almin. hestekastanie
Aesculus hippocastanum


Almindelig Hestekastanje (Aesculus hippocastanum) - eller blot kaldt Hestekastanje - er et op til 30 meter højt, løvfældende træ med en tæt og højt hvælvet krone.

Arten er i Danmark almindeligt plantet i parker og langs veje. De hvide blomster springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe, populært kaldet lys.

Stammen er kraftig og gennemgående. På ældre træer kan flere hovedgrene dog blive lodrette og stammeagtige.

Barken er først rødbrun og glat med store, hesteskoformede bladar. Senere bliver den mørkegrå, og til sidst sprækker den op i store flager.

Knopperne er modsatte og særdeles store. Fra det tidlige forår er de klæbrige og glinsende.

Bladene er sammensatte og består af 5-7 meget store småblade. De er hver især omvendt ægformede med savtakket rand. Begge sider er friskt grønne. Høstfarven er gulbrun.

Blomsterne er hvide med gule pletter i svælget. De springer ud i maj og sidder samlet i store, oprette toppe.

Frugterne er nødder, der sidder i piggede kapsler. De spirer meget villigt. Frugterne er ret giftige, men ædes gerne af drøvtyggere. Hestekastanje er et meget skyggende træ.

Rodnettet er hjerteformet med flere tykke hovedrødder, der når langt ud og ned. Finrødderne er tæt forgrenede.

Hestekastanie (Aesculus hippocastanum) anvendes til vildtplantninger, i parker og til alléer.
Barken er først brun med spredte lysegrå korkporer, senere gråsort og delvis afskallende.
Frugterne er giftige for mennesker, men er god føde til hjortevildtarterne.

Form:

Hestekastanie er et stort træ op til 20 m. Unge træer har oprette grene og bred pyramideformet vækst, ældre træer har en bred kuplet krone med overhængende grene.

Blade:

Store tydeligt fingrede med 5 småblade, småbladene er 15-30 cm lange omvendt ægformede, savtakkede, matte mørkegrønne, de føles ru på grund af de nedsunkne nerver. Bladene sidder på en 20-30 cm lang stilk.

Høstfarve:

Gullig - brun
Blomster: 15-30 cm lange oprette hvide kegleformede toppe, kaldet lys. De enkelte blomster er klokkeformede eller rørformede.

Frø/frugter:

Store mere eller mindre piggede kapsler der åbnes ved modning. De indeholder 1-3 brune frø (kastanjer).

Årlig tilvækst:

40-60 cm.

Lys:

Sol til nogen skygge.

Vind:

Tåler meget vind.

Salt:

Tåler en del salt.

Jordforhold:

Ikke på for tør jord.

Frost:

Skades sjældent af frost.

Tidlig og skøn som en orkide

Den som en gang har set gamle, kæmpestore kastanietræer i fuld blomst glemmer aldrig dette syn. De opretstående blomsterstande ligner tændte kandelaberlys. De er bygget op af små flødefarvede blomster med en markant rød plet.

Hver enkelt blomst er et naturens vidunder, konstrueret med samme elegance som en orki- de. Blomstringen begynder umiddelbart efter løvspring.

Hestekastanien er et af forårets tidligste løvtræer.

Efterårsfarver i gult og rustrødt

Men Hestekastanien er ikke alene smuk om foråret. Om efteråret bliver de 5-7 håndfligede blade gule til rustrøde. Frugterne er store, grønne, grofttornede kapsler. Hver frugt indeholder et skinnende mahognybrunt frø. Disse kastanierer udmærket foder for rådyr.

I øvrigt er træet også interessant i botanisk henseende. Skuddene er f.eks. grove, lyst rosabrune med store brune og klæbrige endeknopper.

Pladskrævende pryd- og alletræ

Hestekastanien er ikke et træ til små haver, men som større pryd- eller alletræ er det plastisk smukt og giver med sin store løvkrone dyb, kølig skygge.

Giftig: Frøene, kastanjerne, indeholder op til 25% æsculussaponin, der dog kun er af ringe giftighed; men den grønne frugtskal indeholder et ikke nøjere udforsket stof, der kan fremkalde katar, pupiludvidelse, søvntrang og sindsforvirring, specielt ved gentagen indtagelse; symptomerne kan vise sig så sent som to døgn efter indtagelsen. Sutter børn på frøskallen og bliver dårlige, tilrådes medicinsk kul, magnesiumsulfat og lægetilsyn.

Udvalgte artikler
Herbarium
I et herbarium er pressede blomster­planter eller dele deraf opklæbet på ark af stift papir, såkaldte herbarieark.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Skarntyde
Den er indført i Danmark i middelalderen som udvortes lægemiddel og forekommer hist og her langs veje, på tangvolde etc
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
På jagt efter svampe
Bogen for begynderen, der gerne vil vide noget om svampe - som introduktion for yderligere fordybelse og brug af mere avancerede natur felthåndbøger.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Seljepil
Seljepil er udbredt i det meste af det tempererede Europa og Asien. Den findes over hele Danmark.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser