Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Hjortetakbregne
Hjortetakbregne
Hjortetakbregne.
Platycerium bifurcatum


En sjov og spændende bregne som kan stilles på bordet eller ophænges. Trives godt i boligen som i udestuen.

Hjortetakbregnen kan ikke lide direkte sol, og kan godt lide at tørre ud mellem vandingerne. Tåler temperaturer ned til 7 grader.

Hænger fint på en væg, fx i en potte med udskæring i kanten og passende plads til vanding bagest i potten.

Bregnerne danner to meget forskellige typer blade. Den ene type er skjoldformet og vokser sig rundt om rodnettet og ind mod den gren som planten sidder på.

De skjoldformede blade vil til at starte med være grønne, men blive brune over tid - de er dog meget lang tid om at visne helt væk. Det skyldes, at de har til formål at beskytte rødderne og opsamle visne blade og plantemateriale som bregnen kan bruge som vækstmedie og nærring.

På den måde danner disse blade nærmest deres egen potte for planten.

Den anden type blade er de kendetegnende lange, flade og takkede blade, der har giver gruppen sit navn. Det er også på disse blade, at sporerne dannes.

Man kan pakke hjortetaks rødder sammen med grov tørvestrøelse i tremmekurve eller -kasser, eller man kan binde bregnen fast til et let forråd­net grenstykke eller et tykt stykke bark.

De sporebærende blade tåler ikke vand; for at undgå, at de bliver våde, kan man 1-2 gange om ugen sænke plantebeholderen ned i kuldslå­et vand.

Den bedste placering er et sted med moderat lys, uden risiko for træk og med normal stuetemperatur. der om vinteren ikke må komme under .

Hjortetaksbregner (Platycerium) er en gruppe af bregner, der stammer fra de tropiske egne af blandt andet Madagascar, Australien og Indien, hvor de lever epifytisk i trækronerne.

Navnet "platycerium" nedkommer fra det græske platys = bred og ceras = horn og henviser til bladenes flade og takkede udseende. Bregnerne danner to meget forskellige typer blade. Den ene type er skjoldformet og vokser sig rundt om rodnettet og ind mod den gren som planten sidder på. De skjoldformede blade vil til at starte med være grønne, men blive brune over tid - de er dog meget lang tid om at visne helt væk.

Det skyldes, at de har til formål at beskytte rødderne og opsamle visne blade og plantemateriale som bregnen kan bruge som vækstmedie og nærring. På den måde danner disse blade nærmest deres egen potte for planten.

Den anden type blade er de kendetegnende lange, flade og takkede blade, der har giver gruppen sit navn. Det er også på disse blade, at sporerne dannes.

Hjortetaksbregner kræver en høj luftfugtig og lyse omgivelser for at trives. Der ud over skal man være opmærksom på, at de kan blive forholdsvis store. Et lyst badeværelsesvindue egner sig rigtig godt, hvis man ønsker at holde disse særprægede planter.

Der er mange måder at dyrke denne bregne på selv om de fleste er købt i små potter, hvor rede blad bliver nødt til at modne, før de producerer frugtbare blade.

Tænk vægten af disse anlæg. Det er populært at dyrke dem monteret på hårdttræ brædder og hængt op på et espalier eller plantet i en hængende kurv.

I varmere områder, kan de knyttes direkte til en træstamme i haven. Her kan de
knyttes til trææ¦rk, en anden plante i drivhus, udestue eller orangeri.

Udvalgte artikler
Foråret er på vej.
Kalenderen siger forår, dagene er blevet længere, fuglene synger, og solen føles varmere.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Vingevisse
Det er buske eller dværgbuske, med en riset og opstigende til opret vækst. Skuddene har et ruderformet tværsnit, og adskillige arter er tornede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Narcisser
Påskeliljer har en opsigtsvækkende blomstring, da blomsterne er sammensatte. På hver stængel dannes kun en blomst, som består af stjerneformede blosterblade og en cylinderformet bikrone. Bikronen, den såkaldte trompet, er mindst lige så lang som blosterbladene.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Astilbe
Også på dansk benævnes denne plante med sit latinske navn Astilbe, der egentlig betyder »uden glans«. Det er nok lidt misvisende, for mere farvestrålende og skinnende stauder kan man næppe tænke sig. Planten har en kødfuld rodstok, stærkt fjersnitdelte blade og 50-100 cm høje, stive stængler med en masse blomster samlet i fjerbusk-agtige toppe.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser