Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Korn-Valmue
Korn-Valmue
Korn-Valmue (Papaver rhoeas)

er en 30-100 cm høj, vildtvoksende valmueart, som normalt har stærkt røde blosterblade rundt om et sort center. Arten er den største af de tre vilde valmuearter i Danmark, og den har sit navn, fordi den tidligere var almindelig som ukrudt i kornet. Planten er svagt giftig.

Korn-Valmue er en enårig, urteagtig plante med en opret vækst. De første blade danner en grundstillet roset, som visner bort, når stænglen skyder frem. Stænglen er svagt forgrenet, rund i tværsnit og forsynet med stive hår og spredtstillede blade.

De er ægformede og fjersnitdelte med en groft tandet rand. Begge bladsider er græsgrønne med stive, udstående hår.

Blomstringen foregår i juni-juli, hvor man finder de enlige blomster endestillet på stænglen eller dens forgreninger. Bægerbladene er stivhårede, mens kronbladene er store og karminrøde med en sort plet ved midten.

Frugterne er kapsler med mange, sorte frø.

Rodsystemet består af en kraftig og dybtgående pælerod og mange siderødder.

Den skønne kornvalmue med dens skarlagensrøde kronblade og blåsorte støvknapper er en af vore smukkeste vilde planter. Den vajer i flok langs grøftekanterne og omkring midsommer kan man møde det betagende syn af en hel mark med knaldrøde, silkeagtige blomster.

Kornvalmuen trives ikke i velkultiveret og renset jord – derfor ser man den faktisk sjældent i større mængder i kornmarkerne. Men hvis marker får lov at ligge brak uden at jorden bearbejdes, myldrer det frem med de røde valmuer.

Selvom kornvalmuen karakteriseres som en vild plante, en ukrudtsplante, skal man ikke holde sig tilbage fra at bruge den i haven. Den pryder og udvikler sig ikke til generende ukrudt. Får man for mange, er det nemt at luge dem væk. De bliver 30-60 cm høje på tynde, elegante stilke.

Frø af kornvalmue spirer bedst nær ved jordens overflade, så man kan så ved enten at drysse dem ud oven på jorden eller ved at drysse dem og så blot rive dem let ned i jorden.

Valmuefrøene kan sås både om efteråret og - som andre etårige sommerblomster - om foråret. I en blomstereng af halvvildt tilsnit er kornvalmuen velegnet sammen med fx margeritter, kornblomster og kongelys

Farvestærk silkevalmue

Kornvalmuens enkle, lakrøde blomster har en for nordisk flora særegen silkeglans. Kronbladene er yderst tynde og har almindeligvis en mørk plet i bunden.

Haveformen kaldes ofte Silkevalmue.

De vokser kraftigere og fremviser en farveskala i smukke nuancer af rosa, skarlagen, cinnober og skiferblåt. Den dobbeltblomstrede Shirlye flore pleno har velfyldte blomster.

Kornvalmuer harmonerer godt med højsommerblomsterne og er en udmærket udfyldningsplante.

I juli-september svæver blomsterfloret som elverdans over blomsterengen. Som snitblomst er valmuen graciøs, men kortlivet.

Udryddet som markukrudt

Før i tiden var valmuen almindeligt ukrudt i danske marker. Sent på sommeren lyste den som flammer i det gyldne høstkorn. Eftersom det moderne landbrug end ikke tolererer det kønneste ukrudt, må man i dag søge den rene, vilde art på uopdyrkede marker og i grøftekanter, hvor den formerer sig ved selvsåning.

Den vildtvoksende oprindelsesart bliver godt en halv meter høj. Stilken har strittende hår, og frugtkapslen er rund.

Giftig: Alle valmuearter indeholder alkaloider. Mængde og sammensætning varierer. De vildtvoksende danske arter anses for ufarlige, måske med undtagelse af Korn-Valmue Papaver rhoeas. De dyrkede arter Kæmpe Valmue Papaver orientale, Sibirisk Valmue Papaver nudicaule m.fl., indeholder alkaloider, som muligvis kan indebære forgiftningsrisiko. I opiumvalmuens plantedele, dog ikke i frøene, findes mælkesaft, som indeholder opiumalkaloider. Modne valmuefrø er ufarlige. Alvorlige forgiftninger er set ved medicinsk anvendelse, og når plantens virkning afprøves. Indtagelse af planten ved uheld medfører sjældent forgiftninger.

Symptomer
Opkastning. I alvorlige tilfælde små pupiller, åndedrætspåvirkning, og bevidsthedssløring, evt. bevidstløshed

Udvalgte artikler
Hækroser
Skal din rosenhæk plantes ved en mark eller på en naturgrund, er det en god idé at lægge en ukrudtsdug ud i bedet, før du planter roserne. Dugen er billig i anskaffelse, og den sparer dig for mange timers lugearbejde.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Seljepil
Seljepil, Salix caprea ’Kilmarnock’ er et sødt, lille træ med mange anvendelsesmuligheder. Men egentlig ligger der et større bedrag bag. Seljepil er i virkeligheden en lav busk. Når den til forveksling ligner et lille, velformet træ, hænger det sammen med, at busken er podet på en stamme.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Børns udtalelser om Danmark
Danmark er et dejligt land, fordi der er så meget vand og ingen krig
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Abrikos
Såvel abrikoser som ferskner er stenfrugter. Begge frugter ligner hinanden meget i den måde, de vokser og blomstrer på.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser