Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sten og fliser. » Brosten
Brosten
Brosten

Gammelt og fornemt, men dyrt

Da brosten skal hugges til i hånden, bliver de dyre. Gamle, slidte brosten giver et dårligt vejgreb for bildæk.

Derfor er brosten efterhånden blevet udskiftet med andre, mere sikre vejbelægninger.

Tidligere næsten forærede man de slidte brosten væk, men i dag er de desværre næsten ikke til at få fat på.

Nytilhugne sten er alt for kostbare og desuden ikke så spændende i haven. Det gælder altså om at støve gamle sten op.


Små og store samt toppede brosten

Små brosten er kubiske med de omtrentlige mål 90 x 90 mm. Det er nødvendigt med ca. 100 sten til at dække 1 m".

Målene på de store sten er ca. 210 x 140 mm i areal og ca. 140 mm høje. Heraf går der ca. 33 sten pr. m".

Toppede brosten er også en slags gadesten . De består af pæne, store rullesten med diameter 70-100 mm. De er lidt ubekvemme at gå på, men charmerende.


Forskellige lægge metoder

Hvis stenene har forskellige farvenuancer, bliver mønstret endnu mere spændende.

Store brosten kan sættes i rækker med markerede fuger mellem de korte kanter.

Fugerne fyldes senere med jord, som sås til med græs. På denne måde får man et befæstet græsareal egnet til f.eks. indkørsel og parkeringsplads.


Fyld fugerne omhyggeligt ud

Hvadenten det gælder brosten eller toppede brosten sætter man dem i et ca. 25 cm tykt lag sættegrus med kornstørrelse 0-6 mm.

Fugerne bør være så tætte som muligt.

Sæt stenene fast ned i gruset og fyld fugerne med grus, dels i forbindelse med sætningen, dels efter.
Udvalgte artikler
Cigaretglød
Planteslægten Manettia har fået navn efter lægen Saverio Manetti (1723-85), som var leder af Firenzes botaniske have. Det er slyngende planter med lancetformede til elliptiske blade. Planterne er hjemmehørende i de fugtige, tropiske områder i Central- og Sydamerika, hvorfra de blev indført til England omkring midten af det 18. århundrede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Diktam
På en stille og varm højsommeraften kan den flygtige olie, der omgiver de halvmodne frøstande, antændes til en hurtigt opblussende flamme. Der er altså virkelig grundlag for navnet brændende busk, som planten kaldes af og til.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Valnød
Valnødden er placeret i en ejendommelig niche, hvor der er både kendskab til og anerkendelse til selve veddets egenskaber, men hvor nøddeproduktionen i den grad overskygger træets vedmæssige kvaliteter. Valnødden dyrkes derfor primært som et lavstammet og bredkronet frugttræ.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Pibekvalkved

Artikel kategori: Plantebeskrivelser