Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Artiskok
Artiskok
Artiskok ’Green Globe’
Cynara scolymus



Artiskok og kardon er begge flerårige planter, som er nært beslægtet med tidsler. Desværre er de ikke helt hårdføre og vil derfor kun overleve på lune steder. Vi planter både artiskokker og kardoner i haven, for at spise dele af dem. Tillige er det nogle særdeles dekorative planter, der med de grågrønne, hårede blade majestætisk står solidt plantet.


Artiskok er en af de flotteste urter i køkkenhaven og har en fin og raffineret smag. Men den er lige så velegnet i prydhaven med blade i en støvet, grågrøn/violet nuance og de kraftige, meterhøje stængler med store blålilla blomsterkurve i toppen.

Selvom man ikke er til køkkenhave, bør det ikke afholde fra at dyrke artiskokker!

Artiskokken stammer fra området omkring Middelhavet. Man ved, at den blev dyrket i Ægypten ca. 600 år før vor tidsregning, og det fremgår af optegnelser, at folk brugte mange penge på disse spiselige tidsler.

I antikkens Grækenland og i det romerske rige både spiste man artiskokker og afbildede dem. Blomsterne og bladenes fuldendte form var velegnede til ornamenter - på linje med bjørnetidsel, acanthus.

I renæssancens Italien og Frankrig var artiskokker en selvfølge på bordene hos adlen, men også blandt de mindre fine, blev de dyrket og spist. Det siges dog, at artiskokker i 1600-tallet var forbeholdt mænd. Det var ikke tilladt for kvinder at spise artiskokker, fordi planten blev betragtet som et elskovsmiddel og man mente, at den forøgede kvindernes seksuelle magt.

Senere kom artiskokken til Danmark, hvor den først blev dyrket i herregårdshaverne, hvor man lagde vægt på det eksotiske.

Den artiskok, vi kender, har ikke forandret sig siden oldtiden. Den er opstået som en afart af den vilde artiskok, kaldet ’kardon’. Artiskokken har ry for at være svær at dyrke, og det er da også korrekt, at Danmark er på dens nordligste grænse, og at den ikke bryder sig om de kolde og våde danske vintre.

Alligevel er der ingen grund til ikke at kaste sig over artiskok-dyrkning – man skal blot satse på at dyrke den som etårig.

Undertiden kan man købe små planter på planteskolerne, men de er dyre og svære at finde, og artiskokken er nem at dyrke fra frø, så det kan virkelig betale sig. Hvis man sår dem inden døre allerede i det tidligste forår, får de en sæson, der er lang nok til, at der kan høstes lækre artiskokker hen på sommeren.

Eller man kan lade dem udvikle sig til de skønneste lilla blomster. Humlebierne er vilde med artiskokkens blomster og vælter sig i bogstaveliste forstand rundt i blomsterkurven efter nektar.

Det er bedst at så frøene inden døre ved stuetemperatur i potter eller såbakker i februar-marts. I løbet af en uges tid spirer de, og derefter bør de små nye planter stilles så lyst som muligt ved 15-20 grader.

Vand jævnligt, men undgå overvanding. Sørg for, om nødvendigt, at plante dem over i større potter, så planterne har god plads til rødderne. De små planter er ret ’sprøde’, så de skal håndteres forsigtigt.

Dyrk småplanterne i en lys vindueskarm til ca. midt i maj. De bør dog skærmes for direkte, skarp sol. Har man drivhus, kan planterne langsomt vænnes til udelivet ved et mellem-ophold der.

Ellers kan man begynde at sætte dem ud i de lune dagtimer, og tage dem ind igen om natten. Først omkring d. 1. juni, når risikoen for nattefrost er absolut ovre, kan de plantes ud på friland.

Planterne skal i køkkenhaven sættes med mindst en meter imellem – eller man kan plante dem ud i staudebedene, hvor de måtte passe ind med det smukke, grågrønne løv. En lun vokseplads med læ og sol er bedst.

Sørg for at vande godt – særligt i begyndelsen, hvor planterne skal etablere sig på friland. Og giv dem noget gødning, så de har noget at leve af.

Artiskok er en grådig plante, så en spand husdyrgødning eller god kompost pr. plante er ikke for meget. Varme, sol og gødning er kodeordene, når man dyrker artiskokker!

Vil man spise artiskokkerne, kan de første normalt høstes i juli-august. Det er en god ide at høste de første på et tidligt stadium, da det sætter gang i yderligere blomsterdannelse. Det er blomsterknopperne, der spises.

Knopperne er modne til høst, når de første dækblade begynder at stritte lidt ud fra knoppen. Skær dem af med en skarp kniv 2-3 cm under knoppens bund. Begynder knoppen først at folde sig ud, er høsten forpasset – så bliver det til en vidunderlig blomst.

Høster man artiskokkerne, mens de er helt små, kan man spise dem hele, for så når de hverken at danne hårde blade eller ’skægget’ inde i knoppen. Det er også på dette stadie vi kender dem syltede eller lagt i olie. Hvis man plukker ofte og holder planterne godt vandet og gødet, kan man høste til hen mod udgangen af september. Hver plante vil give ca. 5-12 blomsterhoveder.

Som nævnt dyrkes artiskokker i Danmark mest som etårige planter. Man kan dog forsøge at overvintre dem ved at give dem lidt vinterdækning. Det er dog ikke kun kulde, der kan tage livet af dem – vinterdækker man dem rigtig grundigt, risikerer de også at rådne.

De ældre planter udtyndes om foråret, så kun 8-10 skud bliver tilbage. Ønsker man at opnå store blomsterhove­der, udtyndes antallet af disse, således at der kun bliver 2-3 på hver stængel.

Om vinteren dækkes planterne med granris. Kompost eller gammel stald­gødning er velegnet til jorddækning. Angreb af bladlus bekæmpes ved sprøjtning eller pudring af planter med derris.


Udvalgte artikler
Børn om Forelskelse
I gamle dage sagde man "Jeg elsker dig" til folk. Nu behøver man heldigvis ikke at anstrenge sig så forfærdelig meget længere. Jeg tror, at det er nok at sige "Kom her!"
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Miljøvenlig adfærd eller miljørigtig adfærd – hvad hedder det?
På flere og flere måder har mennesket belastet miljøet, så det falder tilbage på os selv. Forureningen reducerer vores sundhed på utallige måder, både gennem luftforurening, fødevareforurening og forurening af grundvandet. Forureningen truer os i Danmark, selv om vi i årtier har forsøgt at dæmme op mod den stigende forurening i landet. I mange ulande er forureningen langt værre, og deres myndigheder er meget ringere i stand til at stoppe væksten i forurening.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Staudebedet
Sortimentet er meget stort og har man først fået interessen for stauder, kan man godt risikerer at udvide det almindelige sortiment med nogle af specialiteterne.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Plettet Dieffenbachia
Inden for Dieffenbachia-slægten findes et stort antal meget dekorative blad vækster. Alle nedstammer de fra tropisk Sydamerika.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser