Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Microsoft satser på skyen
Microsoft har netop lanceret en ny skybaseret netværkstjeneste. Tjenesten, der hedder Intune, er tilsigtet små og mellemstore virksomheder med 25 til 500 klienter, der trods begrænsede ressourcer ønsker en it-løsning i enterprise-klassen.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Lav Bjergfyr
Bjegfyr i dens mange former må regnes for de mest nøjsomme fyrrearter. De trives i grus eller sand eller mellem sten.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sølvgran
Sølvgran trives godt i normal havejord, men den kan ikke lide blæst. Man skal derfor vælge et voksested i læ.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sygdomme og skadedyr
Artikler: Sygdomme og skadedyr
Alger
Alger kan være et stort problem, både som belægning på tag, mur og fliser samt som uønsket indhold i havedamme og akvarier.

Amerikansk Klanner
Den amerikanske klanner (Reesa vespulae) stammer oprindeligt fra Nordamerika. I 1960'erne begyndte ar-ten at dukke op rundt omkring i Europa, og den er nu almindelig her i landet.

Bananfluer
Bananfluer (slægten Drosophila) kaldes også på dansk for eddikefluer, vinfluer eller frugtfluer, og navnene giver straks en idé om, hvad det er, de kan lide. Der findes over 600 arter bananfluer, men det er kun et par af dem, der optræder indendørs.

Barkbiller
Barkbiller opdeles i to typer: dels de biller, der udelukkende lever mellem barklaget og splinten, dels de biller, der gnaver gange ind i selve splinten. Den sidste type kaldes vedborende barkbiller eller ambrosiabiller.

Bekæmp dræbersneglen
Her er der lige nogle råd til bekæmpelse og forebyggelse af dræbersnegle. Har du flere råd så sende dem til havesiden@kan-lir.dk så de kan komme med på siden.

Bladhvepse
Bladhvepse er en samling af primitive årevingede insekter, der for en del arters vedkommende giver økonomiske tab for bl.a. frugtavlere, enkelte bær og en del prydplante-producenter.

Bladlopper
Bladlopper er som regel max. 2-3 mm lange. De kan springe og kendes rimelig let fra cikaderne. Hovedet bærer specielle udvækster, og øjnene er stærkt udstående. Nymfen ligner ikke de voksne ret meget. Den er flad og ligner små tæger med udstående ben.

Bladlus
Bladlus er oftest grønne men kan variere i farven fra fra grøn, rød til sort. De er 1-3 mm lange og oftest uvingede, men enkelte individer kan danne vinger. Bladlus suger plantesaft og sidder helst på undersiden af de nedre blade eller i topskud.

Bladlus
Bladlus er små dråbeformede insekter, typisk 1–3 mm lange, bl.a. karakteriseret ved to bagudrettede rygrør, der stikker ud på bagkroppen.

Bladpletsyge
Bladpletsyge kan skyldes angreb af svampe, bakterier og virus eller fysiologiske forhold som mangelsygdomme, temperaturskade og svidning.

Bladrandbiller
Bladrandbillerne er en snudebiller og tilhører slægten Sitona. Det danske navn har de fået, fordi billerne gnaver halvmåneformede indsnit i randen af planternes blade. De arter, der tilhører slægten Sitona, lever på ærteblomstrede planter som f.eks. kløver, lucerne og ærter.

Blommehvepsen
Blommehvepsen, Hoplocampa minuta, findes i litteraturen også beskrevet under navnet blommebladhvepsen. Hvepsen kan i hvert fald nogle steder i landet, ødelægge blommehøsten flere år i træk.

Blommeviklerlarver
Larver af blommevikler er sammen med blommehvepsen et kendt skadedyr på blomme og kirsebær samt andre stenfrugter.

Boresnudebiller
Boresnudebillerne hører til snudebillefamilien (Curcu-lionidae). De har et typisk snudebille-udseende, idet den forreste del af hovedet er trukket ud i en kortere eller længere snude. Der findes flere forskellige arter af boresnudebiller, som alle har nogenlunde samme ud-seende og levevis.

Bænkebidere
Bænkebidere hører til krebsdyrene (Crustacea), hvortil også dyr som f.eks. krabber, hummere og rejer henreg-nes. Af krebsdyrene er det kun bænkebidere, der har været i stand til at tilpasse sig et liv på landjorden.

Bøgegalmyg
Mange har sikkert med undren, betagelse eller skræk betragtet de mystiske galler, som man fra tid til anden kan finde på bøgetræersblade.

Dræbersnegl
Som navnet antyder, stammer den iberiske skovsnegl fra Den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal). Her opfattes den ikke som et skadedyr, idet den antalsmæssigt holdes nede af det tørre klima. De fleste kender nok bedre den iberiske skovsnegl under betegnelsen "dræbersnegl", men denne betegnelse er kun kendt i de skandinaviske lande.

Flagermus
Naturstyrelsens vildtkonsulenter modtager hver sommer mange henvendelser fra utrygge borgere, der ønsker at komme af med flagermus. Alle flagermus i Danmark er fredede, og på grund af ungerne kan de ikke fjernes når de har unger.

Gedehamse / hvepse
Gedehamse kaldes ofte for hvepse, men gedehams er en mere konkret betegnelse. Hveps - bruges nemlig også om en del andre insekter f.eks. gravehvepse, snyltehvepse og træhvepse.

Græsflue
Nogle år forekommer de i meget stort antal og kan om efter-året i enorme sværme søge ind i huse og bygninger for at overvintre.

Gulerodsfluen
Gulerodsfluen er kendt som et irriterende element, når de friske nye gulerødder trækkes op fra jorden, og man lige skal til at sætte tænderne i den nyvaskede rodstængel. Tydelige gange eller let skjulte gange, der først opdages når en halv "orm" dasker i resten af gulerodden, er et dårligt bekendtskab for mange.

Gåsebillen
Gåsebillen (Phyllopertha horticola) er i familie med oldenborren. Den er dog primært et skadedyr på græsarealer og forekommer hyppigst i Jylland og Fyn på sandede arealer. Den voksne gåsebille er ca. 10 mm lang, rødbrun på bagkroppen og blågrøn metallisk på hoved og bryst.

Havens skadedyr
De fleste havecentre og planteskoler samt COOP sælger biologiske midler til at bekæmpe insekter. Læs og følg brugsvejledningen.

Hekseringe
Nogle fænomener i haven er der ikke meget at gøre ved. Det gælder fx hekseringe. Men hvordan opstår de?

Herkulesmyren
Herkulesmyren (Camponotus herculeanus) er Danmarks største myre. Den er knyttet til nåleskove og findes kun i Nordsjælland og Nordjylland. Herkulesmyrens dronning bliver knap 2 cm lang, og arbejderne fra 5 mm til 14 mm.

Hindbærbillen
"Hindbærorm" er er egentlig larven af Hindbærbillen (Butyrus tomentosus). Larven kan findes i hindbær, brombær o.a. bær. Den voksne bille er ca. 4 mm lang, mørkebrun eller næsten sort.

Honningbien
Deres betydning som blomsterbestøvere har man længe været klar over, og honningen har altid været eftertragtet.

Husmår
Flere og flere oplever at få besøg af husmår på loftet. Tidligere holdt den mest til i små skove og ældre, stråtækte huse på landet. l dag kan man også finde husmårer i byernes parcelhuskvarterer og i sommerhusområder.

Insekter
Der findes et utal af insekter både inde og ude og de mange ubudne skadevoldere, kan ødelægge både planter, blomster

Jordbier
I Danmark findes mere end 50 forskellige arter af jordbier. De største af dem er på størrelse med en honningbi, men der er også mange mindre arter. Nogle af arterne kan minde om honningbier, mens andre er mere mørke og meget hårede.

Jordlopper
Jordlopper er små 2-3 mm. lange sorte biller. Nogle arter har langsgående gule striber. Deres baglår er meget kraftige og de er i stand til at springe meget højt; deraf navnet. Bevæger man f.eks. armen tæt hen over angrebne planter, springer mange op på samme tid.

kartoffelskimmel
Når først nogle kartofler i nabolaget er smittede, som oftest i juli, spredes sporerne imidlertid over store afstande - og lander sandsynligvis også på dine kartofler... Smitten kan også komme fra frilandstomater, som skulle være meget modtagelige. Hold øje med bladene på disse, hvis du har sådan nogle.

Liljebiller
Billefamilien rummer mange arter som er kendte i havebruget, de fleste for deres farverige voksenstadie og mange desuden som skadegørere på dyrkede planter. Liljebillen er ingen undtagelse.

Mider
Ud over den almindelige væksthusspindemide findes der mange andre mider, der kan være skadelige for planter.

Mosegrisen
Mosegrisen eller vandrotten (på latin Arvicola terrestris) kan blive op til 20 cm lang plus hale på ca. 10 cm. Den vejer normalt 100-300 gram.

Mosskorpioner
Mosskorpioner eller, som de også kaldes, bogskor-pioner er i nær familie med edderkopper, mider og skorpioner.

Muldvarpen
Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.

Murbier
Begrænsede angreb af murbier er normalt uskadelige for murværket. Kraftige angreb kan dog medføre, at der trænger vand ind i muren, hvilket igen kan give frostskader, opfugtede vægge og nedbrudt træværk. I værste fald kan murværkets bæreevne blive nedsat.

Mus
I Danmark lever der 17 arter af mus, rotter og spidsmus og det er ikke altid nemt at kende forskel på dem.

Myrer
Myren kan bygge rede i rådne træstubbe eller fugtskadet træ i huse, men som regel slår den sig ned under sten eller fliser. Herfra kommer den ind i huset gennem revner og sprækker i fundamentet, ved rørgennemføringer og langs fodpaneler.

Oldenborre
Sct. Hans-Oldenborre og Gåsebille. Larverne af de sidstnævnte lever i haverne mest af græsrødder. I det følgende beskrives den Almindelige Oldenborre.

Pæregalmyggen
Pæregalmyggen, Contarinia pyrivora, kan være til stor skade i haven. Familien af galmyg rummer flere arter som er velkendte i haven. Mange af arterne er skyld i dannelse af galler på forskellige haveplanter og har således givet navn til familien.

Rhododendrontægen
Forskellige skadedyr kan fra tid til anden medføre skader på Rhododendron. Angreb af rhododenrontæger hører til en af de almindeligst forekommende skadedyr på disse populære planter. Rhododendron kan tåle et meget stort antal tæger før det rigtigt går galt og skader planterne.

Rodfiltsvamp
Rodfiltsvamp er al­mindelig i jorden, hvor den angriber flere forskellige plantearter. En art angriber gulerod, mens en anden er almindelig på kartoffel, hvor dens. hvi­lelegemer (sklerotier) ofte ses som sor­te, filtede belægninger på kartoffel­skallen.

Rotter
Der findes 2 slags rotter i Danmark: den sorte rotte (husrotten, på latin Rattus rattus) og den brune rotte (vandrerotten, på latin Rattus norvericus). Den sorte rotte er i dag meget sjælden.

Skadedyr / sygdomme
Bred gennemgang

Skovflåten
Skovflåten (Ixodes ricinus) kaldes ofte for en tæge. Den er imidlertid ikke noget insekt, men hører til blod-miderne, som lever af at suge blod. Skovflåten har to par munddele med effektive modhager. Overkæberne er dannet som skarpe stiletter, og underkæberne danner et rør, gennem hvilket blodet suges op

Smældere
Smældere (Elateridae) tilhører billefamilien. Oftest er det larvestadiet, der ses i jorden, når man graver i f.eks. køkkenhaven eller græsplænen.

Snegle
I de fleste af Danmarks haver er der især 3-4 sneglearter der gør sig bemærket:

Spredning af dræbersneglen
Svenske forskere har undersøgt spredningsvejene til og i Sverige og fandt, at sneglene hovedsagligt spredes via handel med planter, stiklinger, prydbuske og frugttræer.
Udvalgte artikler
Campanula - alsidige klokkeblomster
De sarte klokker er sommerbebudere. Små klokker langs bedets kant eller i stenbedet, hængende ud over små mure eller store klokker i bedet - alle er de nemme at dyrke og uovertrufne indslag i haven. De silkeagtige blomster findes fortrinsvis i blå til violette farver, men der findes også nogle smukke lyserøde og rent hvide sorter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
EU's økologilogo
EU's mærke for økologiske produkter svarer til det danske røde Ø-mærke. (oktober 2008)
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Buskpotentil
Potentillens femfligede blade er frisk grønne og smukke. Buskpotentils blade er desuden lidt sølvhårede. Smukkest er varieteten Veitchii, der har silkebløde blade og store gul - hvide blomster. På lettere jord bliver busken knapt en halv meter høj, men under gudnstige forhold og med rigeligt med vand kan den blive dobbelt så stor.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Haveterapi
Haven (parken, skoven, naturen) er et terapeutisk sted, hvor vi får det bedre, og hvor vi holder op med at være stressede. Undersøgelser viser, at haveterapi er dobbelt så virksomt mod stress som almindelig terapi og meget bedre end piller, og mange mennesker har gennemlevet store livskriser ved at bruge haven aktivt.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Primula
Primula, som tilhører Primulaceae, er en af de største og mest udbredte planteslægter, og det er da nok også de færreste haver hvor man ikke kan finde mindst een og ofte flere forskellige arter eller sorter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Frugt og bær

Artikel kategori: Spørgsmål og svar
Udvalgte artikler
Bajonetplante / Svigermors skarpe tunge
Sansevieria trifasciata, svigermors skarpe tunge, har med god grund fået en renæssance. Der er udviklet nye flotte sorter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser